Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var saa gammel, alvorlig og lærd, og nu
tænker Du paa at ægte Mr. Ladislaw, der ikke
eier det Mindste. Det er formodentlig, fordi
Du maa gjøre Dig Livet ubehageligt paa en
eller anden Maade.“
Dorothea lo.
„Det er dog meget alvorligt, Dodo,“ sagde
Celia indtrængende. „Tænk paa, hvilke underlige
Mennesker Du vil komme til at leve iblandt.
Jeg faaer Dig da aldrig at see — og Du vil
reent glemme lille Arthur — og jeg troede,
at Du altid vilde —“
Celias Øine begyndte at fyldes med Taarer,
og hendes Læber skjælvede.
„Kjære Celia,“ sagde Dorothea mildt og
kjærligt, „hvis Du ikke faaer mig at see, er det
ikke min Skyld.“
„Jo det er,“ sagde Celia paa samme Maade
som før. „Hvorledes kan jeg komme til Dig eller
see Dig hos mig, naar James ikke synes om
det? — Og det er, fordi han finder, at Du
handler saa urigtigt Dodo. Men det har Du
altid gjort, og dog kan jeg ikke lade være at
elske Dig. Der er Ingen, der kan begribe,
hvor Du vil leve; hvor kan Du tage hen?“
„Jeg tager til London,“ sagde Dorothea.
„Hvorledes kan Du holde ud at boe i en Gade?
Og saa fattig, som Du bliver. Jeg vilde gjerne give
Dig Halvdelen, af hvad jeg selv eier, men hvorledes
kan jeg det, naar jeg aldrig faaer Dig at see?“
„Kjære Kitty,“ sagde Dorothea blidt. „Trøst
Dig med, at James maaskee nok med Tiden
tilgiver mig.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
