Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 4 —
op, at hendes Mand snakkede løs, naar
blot han ikke afbrød hendes Spil.
Gensidig Overbærenhed var her som over
alt den huslige Lyksaligheds sikre
Grundpille.
Der var endnu een Grund til, at
de kom saa godt ud af det med
hinanden, Saa snart et eller andet
Spørgsmaal skulde afgøres, overlod Mr. Easy
altid Afgørelsen til Mrs. Easy, idet
han sagde, at det skulde ganske komme
an paa hende, hvilket faldt i særdeles
god Jord hos hans Kone; men da Mr.
Easy alligevel altid sørgede for, naar
det kom til Stykket, at Sagen blev
afgjort efter hans Tykke, saa kunde han
jo ogsaa sagtens være tilfreds dermed.
Ganske vist havde Mrs. Easy for længe
siden opdaget, at hun ikke havde
Afgørelsen i sin Haand ret længe, men
da hun af Naturen var meget
medgørlig, og det i de ni af ti Tilfælde
var ligegyldigt, hvorledes Sagen blev
afgjort, lod hun sig ganske nøje med,
at han underordnede sig hende, mens
Sagen drøftedes. Mr. Easy indrømmede
under denne Drøftelse, at hun havde
Ret, og hvad skulde hun stakkels Kone
gøre, naar han som alle andre
Mandfolk desuagtet vilde handle urigtigt?
Med en Hustru af en saa føjelig
Karakter er det let at forstaa, at Mr. Easys
huslige Lykke ikke let forstyrredes.
Men, som den gamle Vismand
siger: alt menneskeligt er underkastet
Forandringens Lov: Ved Slutningen af
deres Ægteskabs ellevte Aar klagede
Mrs. Easy for første Gang over, at
hun ikke havde rigtig Appetit til
Frokosten, Mrs. Easy havde sine egne
Tanker herved, alle hendes Omgivelser
betragtede Sagen som hævet over
enhver Tvivl — alle med Undtagelse af
Mr. Easy; han tænkte kun lidet paa,
den gode, skikkelige Mand, «at hans
Storhed var i Færd med at modnes».
Han var nu engang kommen til det
Resultat, at det ikke var nogen let
Sag at faa en Arving, og det faldt
ham aldrig ind, at der kunde ske nogen
Forandring i hans Kones Figur.
Mrs. Easy var heller ikke saa ganske
vis i sin Sag; men forholdt det sig
virkelig, som hun tænkte, saa skulde
"Tiden nok vise det tydeligere, saa det
var ikke værd at forhaste sig med at
melde det — det kunde jo gerne
være en Fejltagelse ligesom Mrs.
Trunions i Peregrine Pickles Hændelser, og
derfor sagde hun ikke noget til sin
Mand om det.
Til sidst fik Mr. Easy dog Øjnene
op, og da han ved at udspørge sin
Hustru fik Bekræftelse paa den
forbavsende Sandhed, spærrede han dem
endnu højere op, slog af Glæde Knips
med Fingrene og dansede omkring i
Stuen ligesom en Bjørn paa hede
Jærnplader, hvorved han klarligen beviste,
at forskellige Aarsager gødt kunne frem.
bringe den samme Virkning. Bjørnen
danser af Smerte, Mr. Easy dansede af
Glæde, og naar vi ere ligegyldige ved
en Ting, knipse vi med Fingrene og
gøre akkurat det samme, naar vi ere
rigtig sjæleglade og have opnaaet vort
højeste Ønske.
To Maaneder efter at Mrs. Easy
saaledes havde knipset med Fingrene,
kom der en Dag, da Mrs. Easy ikke
følte nogen Tilbøjelighed til at knipse
med sine, hverken af Ligegyldighed eller
Glæde. Sagen var, at den Time nu
var kommen, da hun, som Shakespeare
siger, skulde «lide den frydefulde Straf,
som er Kvinden paalagt». Men som alle
andre af sit Køn erklærede Mrs. Easy
alle Mænd i Almindelighed og Digterne
i Særdeleshed for store Løgnere.
Medens Mrs. Easy pintes, var Mr.
Easy fuld af Henrykkelse. Han lø
ad al Pine, som alle Filosofer gøre,
naar den blot lides af andre end af
dem selv.
Pinen endte med, at Mrs. Easy
skænkede sin Mand et smukt
Drengebarn, hvem vi herved forestille Læseren
som vor Helt.
AE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
