Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 24 —
«Ja, akkurat, Sir, det er ogsaa min
Faders Mening, og han er en meget
stor Filosof.»
«Hvorledes forklarer Deres ærede
Fader da den Kendsgerning, at nogle
ere besiddende og andre ikke?»
«Simpelt hen derved, at de, der
ere de stærkeste, have frataget de
svagere, hvad de ejede.»
«Men vilde dette ikke altid blive
Tilfældet, selv om vi nu ogsaa levede
i det af Dem hævdede Fællesskab?
Lad os sige for Eksempel, at to Mænd
jagede det samme Dyr og lige tidlig
indhentede det — vilde den stærkeste
saa ikke løbe af med det?»
«Jo, det indrømmer jeg, Sir.»
«Hvor bliver da Deres Lighed af?»
«Dette beviser ikke, at Menneskene
ikke ere bestemte til Lighed; det
beviser kun, at denne Lighed ikke finder
Sted. Ikke heller modbeviser det min
Paastand, at alle have lige stor Ret til
alt, hvad der findes i Verden, men
beviser kun, at den stærke vil benytte
sig af sin Fordel over den svage, hvilket
er meget naturligt. »
«Ah, saa De indrømmer altsaa dog,
at det er ganske naturligt. Godt, Mr.
Easy, det glæder mig at høre, at vi
ere enige; jeg haaber, vi skulle
vedblive dermed. De vil nok lægge Mærke
til, at da jeg og mine Opsynsmænd
ere tre i alt, saa ere vi i dette
Tilfælde den stærkeste Part, og idet jeg
gaar ind paa Deres Paastand, at Fiskene
lige saa godt ere Deres som mine,
tillader jeg mig at benytte mig af den
Fordel, jeg har som den stærkeste, til
at sætte mig selv i Besiddelse af dem
nu, hvilket, som De selv siger, er meget
naturligt. — James, tag Fiskene fra
ham!»
«Nej, med Deres Tilladelse ville vi
afhandle den Sag lidt nøjere, Sir —
ser DE. aa 3
«Nej, paa ingen Maade, jeg vil
handle aldeles overensstemmende med
Deres Beviser. Nu har jeg Fiskene,
men jeg har i Sinde at tage mere —
den Fiskestang der er lige saa vel min,
som den er Deres, og da jeg er den
stærkeste, vil jeg sætte mig i Besiddelse
af den. James og William, tag den
Fiskestang — den maa I have.»
«Jeg antager dog, at De først vil
tillade mig at bemærke,» svarede Jack,
«at skønt jeg har udtalt som min
Mening, at Jorden og Dyrene, som findes
derpaa, ere skabte for os alle, saa har
jeg dog aldrig paastaaet, at det, et
Menneske selv frembringer eller erhverver
sig for Betaling, ikke er hans Ejendom. »
«Jeg beder om Forladelse. ’Træet,
hvoraf Stangen er lavet, er bleven skabt
for os alle, og naar De selv eller en
anden for Dem har lavet den til en
Medestang, er det ikke mere min Skyld,
end det var, at jeg fodrede Fiskene i
den Tanke, at de var mine. Da
alting er fælles Ejendom, og det kun er
naturligt, at den stærke benytter sig af
sin Fordel over den svage, tager jeg
nu denne Stang til mig og beholder
den, indtil den bliver mig fratagen af
en stærkere. James, tag kun Stangen
og besørg saa Mr. Easy over Gærdet.
— Mr. Easy, jeg ønsker Dem en god
Morgen.»
«Nej, om Forladelse — vent lidt,
Sir, De har endnu ikke hørt alle mine
Argumenter,» svarede Jack, der ikke
følte sig tiltalt af de uddragne
Slutninger.
«Jeg har ikke Tid til at høre paa
mere, Mr, Easy. Jeg ønsker Dem en
god Morgen.» Dermed gik Ejeren og
lod Jack staa alene tilbage med
Opsynsmændene.
«Vil De værsartig komme lidt med
den Medestang, unge Herre,» sagde
William. Imens havde James travlt
med at trække en Vidje gennem
Gællerne paa de fangne Fisk.
«De vil da vel tage imod Fornuft,»
sagde Jack, «jeg har Grunde —»
«Jeg har aldrig hørt, at nogen
kunde undskylde sig med lovlige Grunde
for Vildttyveri,» afbrød den ene af
Opsynsmændene ham.
«De er en uforskammet Karl,»
svarede Jack. «Det er netop ved at
have saadanne Vagabonder som Dem
i sin Tjeneste, at Folk blive i Stand
til at begaa Forbrydelser. »
«Det er ved at lønne os, at Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
