Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—= 25
beholder sin Vildtbestand; og om der
ogsaa kan være nogen Undskyldning
for, at en fattig, forsulten Djævel tager
sig et Dyr eller en Fisk, naar han kan
se sit Snit, saa er der slet ingen for
Dem, der vil kaldes en Gentleman. »
«Han — han siger jo sæl’, at vi
alle ere lige, og saa er han jo ikke
mere Gentleman, end som vi er.»
«Hold Mund, Slyngel, jeg vil ikke
nedlade mig til at disputere med
saadant Rak som jer. Dersom jeg vilde,
kunde jeg bevise, at I ere et Par usle
Slaver, der dog have lige saa megen
Ret til denne Ejendom, som jeres Herre
eller jeg har.»
«Ja, som De go’e Herre — det er
meget rigtigt. »
«Som jeg har, Slubbert! siger jeg,
Denne Dam her samt Fiskene, der ere
i den, ere lige saa meget min
Ejendom som eders Herres, der har tilranet
sig dens Besiddelse,»
«Hør James, hvad siger du -— skulle
vi sætte den unge Herre i Besiddelse
af hans Ejendom?» sagde William og
blinkede til sin Kammerat.
William forstod straks, hvad han
mente; de greb Jack ved Armene og
Benene og hev ham ud i Dammen.
Efter at være sunket saa dybt, at
Vandet lukkede sig over hans Hoved, kom
Jack igen op til Overfladen og pjaskede
prustende og spyttende ind mod Land.
Men imidlertid vare Opsynsmændene
gaaede og havde medtaget Medestangen,
Snøren, Fiskene og Blikkassen med
Madingen, idet de lo hjertelig ad de
kostelige Løjer, de havde drevet med vor
Helt.
«Naa,» tænkte Jack, «enten maa
der være en eller anden Fejl i min
Faders Filosofi, eller ogsaa maa det
være en forbandet Verden, vi leve i.
Jeg skal forelægge Sagen for min
Fader. »
Jack fik følgende Svar af Faderen.
«Jeg har jo før sagt dig, Jack, at man
endnu ikke vil indrømme disse vigtige
Sandheder — men deraf følger slet
ikke, at de ikke ere sande. Vi leve
for Tiden i en Jærnalder, i hvilken
Magten er bleven Ret — men den
Tid vil oprinde, da man vil komme
til Sandhedens Erkendelse, og da vil
din Faders Navn blive æret højere end
nøgen af Fortidens Filosofers. Husk
paa, Jack, at skønt du vel vil. blive
gjort til Martyr, naar du prædiker mod
Uretten og taler Menneskerettighedernes
Sag, saa er det alligevel din Pligt at
blive ved og aldrig svigte din
Overbevisning, selv om du skulde blive
trukket igennem alle Vandingssteder i
hele Kongeriget.»
«Nej, det skal jeg ikke,» svarede
Jack, «men næste Gang, jeg disputerer,
skal jeg nok sørge for at have Magten
paa min Side, saa vidt det er mig
muligt, og i alt Fald tage mig i Agt
for at være i Nærheden af en Dam.»
«Jeg synes,» bemærkede Mrs. Easy,
der hidtil havde hørt til i Tavshed,
«at Jack hellere maa nøjes med at fiske
i Aaen; thi selv om han ingen Fisk
fanger, bliver han dog ikke kastet i
Vandet og faar sine Klæder ødelagte.»
Men Mrs. Easy var nu heller ingen
Filosof.
Nogle Dage derefter, da Jack en
skøn Morgenstund drev ned ad en Vej,
opdagede han paa den anden Side af
en Hæk et Æbletræ, fuldt af meget
fristende Sommeræbler. Straks brød
han ind gennem Hækken, klavrede op
i’Træet og plukkede, ligesom vor
Stammemoder før ham, nogle af de smukkeste
Frugter, som han spiste.
«Hør engang, unge Herré, hvad
bestiller De der?» lød en barsk Røst.
Jack kiggede ned og saa en svær,
tyk Mand i en -graa Frakke og rød
Vest staa under "Træet.
«Kan De ikke se, hvad jeg bestiller?»
svarede Jack, «jeg spiser Æbler; skal
jeg kaste nogle ned til Demi»
«Mange Tak — jo færre, der bliver
plukket, des bedre; men siden De er
saa fri at tilbyde andre dem og selv
tage for Dem af Retterne, skulde man
tro, at De var af den Formening, at
de høre Dem til.»
«Nej, de ere slet ikke mere mine,
end Deres, min gode Mand.»
«Jeg er lige ved at tro, at De har
Ret — naa, saa ganske Ret har De
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
