- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
26

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En øer

nu alligevel ikke, for Æblerne høre mig
til, og jeg maa bede Dem om at
forføje Dem ned af Træet hurtigst mulig.
Naar De er kommen ned, kunne vi jo
afgøre vort Mellemværende, og»
vedblev Manden, idet han truede ad Jack
med en stor Knippel, han holdt i
Haanden, «De kan stole paa, at De
skal faa, hvad De har fortjent.»

Jack holdt ikke rigtig af den
Vending, Tingene havde taget.

«Min gode Mand,» sagde han, «det
er en ren Fordom af Dem, naar De
tror, at Æblerne saa vel som al anden
Frugt ikke skulde være givet os alle
til fælles Ejendom — tro mig, vi ere
alle lige gode om dem.»

«Ja, hver kan have sin Tro om
det, min gode Ven, og jeg har nu
min.»

«De kan læse Dem det til i
Bibelen,» sagde Jack.
«Saa — da har jeg endnu aldrig

kunnet finde det, skønt jeg har læst
den igennem fra Ende til anden med
Undtagelse af «Pekryferne»,»

«Gaa da hjem og hent Derés Bibel,»
sagde Jack, «saa. skal jeg vise Dem
det.»

«Jeg har en lumsk Mistanke om,
at De ikke vil vente, til jeg kommer
tilbage. Nej, nej, jeg har nok mærket,
at der er gaaet svært Svind i mine
Æbler, og har længe ønsket at faa fat
i Tyveknægtene. Nu har jeg endelig
fanget en af dem, og jeg skal nok
passe paa, at han ikke slipper bort,
uden at han har faaet lidt Æblesauce

i det mindste — kom derfor ned, din
Tyverad — ned med dig straks, siger
jeg — eller du skal komme til at
fortryde det.»

«Tak skal De have,» svarede Jack,
«men jeg sidder meget godt heroppe.
Med Deres Tilladelse vil jeg afhandle
Sagen med Dem heroppe fra.»

«Jeg har ingen Tid til at afhandle
Sagen med dig, min Ven; jeg har
meget travlt; men derfor maa du ikke
tro, jeg vil lade dig slippe. Vil du
ikke komme ned — vel, saa kan du
gerne blive siddende deroppe, men
jeg lover dig, at jeg nok skal finde

dig, naar jeg er færdig med mit
Arbejde.»

«Hvad er der at stille op med en
Mand, der ikke vil tage mod
Fornuftgrunde,» tænkte Jack. «Ak! Sikken
Verden vi leve i! Imidlertid tror jeg
ikke paa, at han vil finde mig her
endnu, naar han kommer tilbage.»

Heri tog dog Jack fejl. Bonden
gik hen til Hækken og kaldte paa en
Dreng, der, efter at have faaet Besked
af ham, løb hen til den nærliggende
Gaard.

Et Par Minutter efter kom en stor
Buldog springende gennem Frugthaven

hen til sin Herre. «Pas paa ham,
Cæsar,» sagde Bonden til Hunden,
«hører dd — pas paa ham!»

Hunden lagde sig ned i Græsset
med opadvendt Hoved og stirrede med
bistre Øjne paa Jack, idet den viste
ham to Rækker ’Tænder, der jog al vor
Helts Filosofi paa Flugt.

«Jeg kan ikke staa og vente her,»
sagde Bonden, «men det kan Cæsar,
og jeg vil i al Venskabelighed betro
dig, at faar han fat i dig, river han
dig helt i Stykker, saa at der ikke
bliver et helt Lem tilbage af dig —
naar jeg er færdig med mit Arbejde,
kommer jeg tilbage.» Med disse Ord
gik Bonden bort og overlod det til
Jack og Hunden at disputere videre
om Sagen, hvis de havde Lyst.
Filosofien maatte dog være en lumpen
Gudinde, siden hun vilde bringe sine
Tilhængere i en saadan Forlegenhed !

Efter en Tids Forløb lagde Hunden
Hovedet ned i Græsset og lukkede
Øjnene, som om den sov; men Jack
lagde Mærke til, at saa snart han
gjorde den mindste Bevægelse, aabnede
den Øjnene paa Klem og skævede op
til ham, og han ansaa det derfor for
klogest at blive, hvor han var. Han
plukkede sig et Par Æbler til, thi det
var nu ved den ’Tid, han plejede at
spise til Middag, og medens han
gumlede paa dem, gav han sig til at tygge
Drøv paa Filosofien.

Det varede imidlertid ikke mere
end et Par Minutter, før han blev
forstyrret heri af et andet drøvtyggende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free