Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
drejede rundt paa Vinden, fik ham at
se. Det var en tyk Tjenestekarl og
en Tjenestepige.
«Tak skal I ha’e!» sagde Jack.
Man skal ikke komme for tidlig
med sine Taksigelser. Pigen hvinede
i vilden Sky og slap Haandsvinget, og
Karlen, der blev befippet ved at se
Jack og høre Pigen skrige, holdt ikke
tilstrækkelig fast paa det. Det slap fra
ham, hvivlede rundt, ramte ham under
Hagen og kastede ham til Jorden, og
førend Takken var helt ude af Jacks
Mund, fo’r Spanden som et Lyn helt
ned til Bunden. Heldigvis for Jack
havde han endnu ikke sluppet Kæden,
ellers kunde han let have stødt mod
Brøndens Sider og slaaet sig ihjel. Nu
slap han med at faa endnu en
Dukkert, og et Par Minutter efter stod han
igen i sin forrige Stilling.
«Det er en rar Redelighed,» tænkte
Jack, idet han igen satte sin vaade
Hat paa Hovedet. «Men i alle
Tilfælde kunne de da nu ikke undskylde
sig med Uvidenhed, de ved nu, at jeg
er her,»
Imidlertid var Pigen løbet ind i
Køkkenet og havde slængt sig paa en
Stol, hvorfra hun afmægtig trillede ned
i et Dejtrug med nylagte Brød, der,
inden de bleve bragte i Ovnen, vare
blevne satte ved Ilden for at hæves.
«Men Gud fri og frels os, hvad er
der dog i Vejen med Susanne?»
udbrød Bondekonen. «Halløj, hvor er
Mary — og hvor er John? Du milde
Gud, Brødene blive jo klemte helt til
Pandekager. »
John indfandt sig snart. Han gik
og holdt paa sin Kæbe og saa meget
fortvivlet og forskrækket ud, det første,
fordi han troede, at Kæben var brækket,
og det andet, fordi han troede, at han
havde set den skinbarlige Djævel.
«Men du Fredsens, hvad er der
dog paa Færde?:» udbrød Bondekonen
igen, «Mary! Mary! Mary!» skreg
hun, idet hun selv begyndte at blive
bange; thi trods alle sine Anstrengelser
kunde hun ikke faa Susanne op af
Dejtruget, hvor hun var bleven liggende
ganske afmægtig og saa tung som en
Blyklump. Mary kom farende ind, da
hun hørte sin Madmoders Raab, og
ved hendes Hjælp fik Konen Susanne
løftet op af Truget; men hvad Brødet
angik, var der intet Haab om at faa
det hævet mere.
«Hvorfor kommer du ikke hen og
hjælper os med Susanne, Johni» raabte
Mary.
«Av, min. Hage! Av, Av!» var alt
det Svar, hun fik af John, som havde
faaet nok af at hjælpe Susanne, og
blev ved at holde paa sin Kæbe.
«Hvad er her paa Færde, Kone?»
udbrød Bonden, der nu traadte ind.
«Hvad Fanden er der i Vejen med
Susanne? Og hvad er der i Vejen
med dig,» vedblev han, idet han vendte
sig om mod John. «Gid Satan staa i
det; det lader til, at alting skal gaa
mig imod i Dag. Først blive alle
mine Æbler stjaalne — saa blive
Bikuberne derinde i Blomsterhaven
væltede over Ende — saa faar den stakkels
Cæsar Maven sprættet op af Tyren —
og saa bryder Tyren igennem Hækken
og styrter ned i Sandgraven — og nu,
da jeg kommer hjem for at hente Hjælp
til at faa den trukket op, nu ligger
Fruentimmeret der, som hun var død,
og John ser ud, som om han havde
set selve Fanden!»
«Av! Av! Av!» svarede John og
vrikkede med Hovedet.
«Man skulde tro, at den lede Satan
var sluppen løs i Dag. Hvad er der
i Stykker, John? Har du set ham,
eller har Susanne set ham?»
«Av! Av!»
«Naa,… Hovedet har han da i alle
Tilfælde forskruet paa dig, for du kan
jo ikke gi’e et eneste ordentligt Svar,
og du kan dog ellers nok bruge Kæften.
Naa — er Tøsen nu ikke ved at komme
til sig selv?»
«Jo, nu begynder hun at komme
sig. — Susanne, hvad er der i Vejen?»
«Aa, Madam! Brønden, Brønden!»
«Brønden? Saa maa der vel være
noget galt ved den, antager jeg, naa,
lad mig da gaa ud og se ad.»
Forpagteren tradskede ud til
Brønden; han. saa straks, at Spanden var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
