Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
== gt —
nede ved Bunden, og hele Rebet viklet
af Vinden. Først saa han sig
omkring, og derefter kiggede han ned i
Brønden.
Jack, der var bleven meget
utaalmodig, havde allerede i nogen Tid
kigget længselsfuld op efter den Hjælp,
som han ventede, snart vilde komme.
Nu foraarsagede Forpagterens runde
Ansigt endelig en partiel Formørkelse af
den runde Skive, som han havde oven
over sig, ligesom en af Jupiters
Drabanter undertiden formørker den Planet,
om hvilken den kredser,
«Her er jeg,» raabte Jack, «skynd
jer at trække mig op, eller jeg dør,»
og det var meget sandt, hvad Jack
sagde; thi han var ganske forkommen
af det lange Ophold i det kolde Vand,
omendskønt hans Mod endnu ikke havde
forladt ham.
«Fanden staa i det, nu er der faldet
et Menneske i Brønden,» raabte
Forpagteren, «der er heller ingen Ende
paa Ulykkerne i Dag. Naa, et kristent
Menneske maa vi da hale op af
Brønden, før vi hjælpe en Tyr op af
Sandgraven; derfor vil jeg nu gaa hen og
kalde paa Karlene.»
Det varede ikke længe, før de
Mænd, der havde samlet sig omkring
Sandgraven, kom hen til Brønden.
«Halløj, De dernede, hold nu fast
i Kæden!»
«Ja, det skal jeg!” raabte Jack.
Rundt gik Vinden, og op gik Jack,
og det varede ikke længe, før hans
Synskreds udvidedes, Saa snart han
var kommen op til det øverste, halede
de ham ind over Murværket og lagde
ham ned paa Jorden; thi hans Kræfter
havde nu ganske svigtet ham.
«Fanden ta’e mig, om det ikke er
den Knægt, som var oppe i mit
Æbletræl» raabte Forpagteren — «naa, vi
kunne alligevel ikke lade ham ligge og
dø, fordi han har taget et Par Æbler;
løft ham op, Folkens, og bær ham ind
— han er lige ved at dø af Kulde,
hvad der heller ikke er saa sært.»
Forpagteren gik foran, og Mændene
bar Jack ind i Huset, hvorefter
Forpagteren gav ham et Glas Brændevin,
Dette bragte Jacks Blod i Omløb, og
det varede ikke længe, før han var
kommen til Hægterne igen.
Da de havde talt noget sammen,
og Jack havde gjort Rede for, hvordan
det hele var gaaet til, spurgte
Forpagteren om hans Navn.
«Mit Navn er Easy,» svarede Jack.
«Hvad, er De en Søn af Mr. Easy
paa Skovhøjen?»
«Ja.»
«Det er da vel ikke sandt! Det
er jo vor Godsejer, og det endda en
Perle af en Godsejer. Hvorfor sagde
De ikke det, da De sad oppe i
Æbletræet? De kunde da godt have plukket
alle Æblerne, de var Dem vel undt.»
«Min gode Mand,» svarede Jack,
der havde faaet nok et Glas
Brændevin og havde genvundet hele sin
Veltalenhed, «lad dette være Dem en
Advarsel, og hør for Fremtiden efter, naar
et Menneske vil give Dem sine
Argumenter. Havde De givet Tid, skulde
jeg aldeles ubestrideligt have bevist
Dem, at De ikke har mere Ret til
Æblerne, end jeg har, men De vilde
nu engang ikke tage mod mine
Årgumenter, og uden Diskussion kan man
aldrig komme til Sandheden. De sender
Bud efter Deres Hund, som nu har
faaet Maven sprættet op af Tyren —
Tyren brækker Benene i en Sandgrav
— Deres Bikuber blive væltede, saa
at De mister al Deres Honning —
Deres Karl John faar sin Kæbe slaaet
fordærvet — Deres Tjenestepige Susanne
spolerer alle Deres Brød — og hvor-
for? Bare fordi De ikke vilde lade
mig komme frem med mine
Argumenter. »
«Ja — ja, Mr. Easy, det kan jo
gerne være, det er sandt, at alle disse
Ulykker ere hændede, fordi jeg ikke
vilde lade Dem komme frem med Deres
Argumenter, skønt jeg rigtignok ikke
kan forstaa, hvorledes De skulde kunne
bevise, at Æblerne ikke ere mine, naar
jeg ærlig og redelig har forpagtet
Æblehaven af Deres Fader. Men naar vi
nu betragte Tingen fra den anden
Side, kan jeg ikke indse, at De
kommer bedre fra Sagen end jeg. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
