- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
32

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

—: 32 —=

klatrer op i Træet efter et Par Æbler,
skønt De har Penge nok i Lommen
til at købe dem for — De bliver
bevogtet deroppe af en Hund — De er
lige ved at blive spiddet af en Tyr —
De bliver stukket af Bierne og styrter
ned i en Brønd — De er kort sagt
lige ved at blive dræbt en halv Snes
Gange, og alt sammen for et Par Æbler,
der ikke ere to Pence værd.»

«Fuldkommen sandt, min gode
Mand,» svarede Jack; «men De
glemmer, at jeg som Filosof forsvarede
Menneskerettighederne, »

«Saa? — jeg har aldrig før hørt,
at en Dreng, der stjæler Æbler, bliver
kaldt Filosof — naar det kommer for
Retten, bliver det simpelt hen kaldet
«Rapserier», og hvad
Menneskerettighederne angaa, saa indser jeg ikke,
hvorledes de kunne forsvares ved at
gøre noget, som er forkert.»

«Nej, for De forstaar Dem ikke
paa den Slags Ting, min gode
Forpagter.»

«Nej, det er sandt, og jeg er bleven
for gammel til at lære det, Master Easy.
Det eneste, jeg kan sige til det, er, at
De med stor Fornøjelse maa tage alle
de Æbler, der er ude i Haven, hvis
De har Lyst til det, og i Fald De,
som det lader, foretrækker at stjæle
dem i Stedet for at bede om dem,
hvilket jeg kun kan forklare mig ved
det, der staar i Ordsproget, at
forbuden Frugt smager bedst, saa skal
jeg gerne sørge for, at De faar Lov
til at rapse dem i Fred, Men nu
holder min Vogn for Døren, Master
Easy, og min Karl vil køre Dem hjem
til Deres Fader — hils ham ærbødigst
fra mig og sig ham, at det gør mig
meget ondt, at De saaledes skulde
falde i Brønden.»

Da Jack havde mere Lyst til at
komme i Seng end til at disputere,
sagde han Forpagteren Farvel og lod
sig køre hjem.

Den Pine, som Bistikkene voldte
ham nu, da hans Blod atter var
kommen rigtig i Omløb, var saa heftig, at
han var meget glad ved, da han kom
hjem, at træffe Dr. Middleton, som sad

ved Tebordet sammen med hans Fader
og Moder. Men Jack indskrænkede sig
til at fortælle, at han havde været saa
uheldig at komme til at vælte en Bi-

kube — sine øvrige Viderværdigheder
gemte han til et mere passende
Tidspunkt.

Dr. Middleton ordinerede en Salve
for Jack, men da han tog ham i
Haanden, mærkede han, at han havde stærk
Feber, hvad der heller ikke var saa
sært efter alt det, han havde gennem.
gaaet den Dag. Han blev straks
aareladt og lagt i Seng, hvor han blev en
hel Uge, indtil han var kommen sig.
Men i den Tid havde Jack haft god
Lejlighed til at’ anstille sine
Betragtninger, og disse endte med, at han
fattede en kraftig Beslutning.

Imidlertid maa vi først meddele en
Hændelse, der var indtruffen og som
rimeligvis havde haft stor Indflydelse
paa Jacks Beslutning.

Da han den omtalte Aften kom
hjem, traf han foruden sin Fader og
Doktor Middleton ogsaa en Kaptajn
Wilson, en Slags Fætter til Familien,
som kun en Gang imellem besøgte dem,
eftersom han boede i temmelig lang
Afstand fra dem, og da han havde
baade Kone og Børn at forsørge og
kun halv Sold at leve af, maatte han
spare ogsaa paa Skosaalerne.

Anledningen til Kaptajn Wilsons
Besøg var denne Gang at anmode Mr.
Easy om et Laan, Det var nemlig
lykkedes ham at erholde Kommandoen
paa en Korvet, thi han var endnu ikke
traadt ud af Etaten; men han saa sig
ikke i Stand til at ekvipere sig uden
at lægge Beslag paa de Penge, hans
Kone og Børn skulde leve af i hans
Fraværelse. Han var derfor kommen
for at bede Mr. Easy om at laane
ham et Par Hundrede Pund, indtil han
kunde tilbagebetale dern af sine
Prisepenge.

Mr. Easy var ikke den Mand, der
vilde afslaa en saadan Anmodning, og
da han altid havde Kontanter staaende
i Banken, gav han Mr. Wilson en
Anvisning paa tusinde Pund, som han
kunde tilbagebetale, naar det blev ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free