Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
== [365
OTTENDE KAPITEL
I hvilket Mr. Easy modtager sin første Lektion om Nidkærhed i Hans Majestæts Tjeneste.
a der ikke var nogen Tid at
| spilde, bød vor Helt meget
snart sit faderlige Tag Farvel
og begav sig ned til
Portsmouth. Men da han havde Penge nok
paa Lommen og fandt stort Behag i
at være sin egen Herre, forhastede han
sig ikke med at gaa om Bord i sit
Skib, og en fem—seks ikke synderlig
respektable Kammerater, som han havde
fisket op, eller som havde fisket ham
op og levede paa hans Pung, raadede
ham indtrængende til at opsætte det
indtil det allersidste Øjeblik.
Da dette Raad faldt godt sammen
med Jacks egen Tilbøjelighed, tilbragte
vor Helt hele tre Uger i Portsmouth,
før nogen vidste af, at han var
ankommen; men til sidst modtog Kaptejn
Wilson et Brev fra Mr. Easy, af hvilket
han erfarede, at Jack havde forladt
Hjemmet paa det angivne Tidspunkt,
og han bad derfor næstkommanderende
om at forhøre sig om ham, da han
var bange for, der var tilstødt ham
en Ulykke. Da næstkommanderende,
hvis Navn var Sawbridge, netop samme
Aften for sidste Gang før Skibets
Af-Sejling skulde i Land, gik han ind i
«de blaa Dørstolper» og «Hotel Georg»
og «Vandsprings Hotellet» for at spørge,
om der ikke var kommen en Person
ved Navn Mr. Easy.
«Jo vel,» svarede Opvarteren i
Vandsprings Hotellet, «det er allerede tre
Uger siden, Mr. Easy kom.»
«Er det saa længe siden — saa
skulde dog ogsaa Satan staa i ham!»
raabte Mr. Sawbridge med hele en
næstkømmanderendes Forbitrelse over i
tre Uger at være bleven holdt for Nar
af en Kadet. «Hvor er han da —
inde i Kaffestuen?»
«Nej, hvor vil De hen, Sir,» sagde
Opvarteren, «Mr. Easy bebor
Værelserne til Gaden paa første Sal.»
«Godt — saa vis mig da op paa
første Sal.»
«Tør jeg spørge om Deres ærede
Navn?» sagde Opvarteren.
»Næstkommanderende plejer ikke at
lade sig melde hos Kadetterne,»
svarede Mr. Sawbridge; «han skal snart
erfare, hvem jeg er.»
Efter dette Svar gik Opvarteren op
ad Trappen fulgt af Mr. Sawbridge og
lukkede Døren op.
«Her er en Herre, som ønsker at
tale med Dem, Sir,» sagde Opvarteren.
«Bed ham om at træde ind,» sagde
Jack, «og hør, Opvarter, sørg for, at
Punchen bliver noget bedre i Dag, end
den var i Gaar, jeg har inviteret to
Herrer til at spise til Middag med mig.»
Imidlertid var Mr. Sawbridge, der
ikke var i Uniform, traadt ind. Han
saa straks, at Jack var alene, medens
Middagsbordet paa det eleganteste var
dækket til otte med en selv for et Hotel
som Vandspringets betydelig Mængde
Sølvtøj, ligesom i det hele taget
Værelset og hele dets Udstyr efter Mr.
Sawbridges Formening bedre passede
for en højstkommanderende Admiral end
for en Kadet paa en Korvet.
Mr. Sawbridge var en dygtig Officer,
der havde tjent sig op fra neden til
sin nuværende Rang, men skønt han
havde været i Tjenesten i syv og tyve
Aar, havde han dog ikke andet end
sin Gage. Tjenesten med dens
Ærgrelser havde gjort ham noget gnaven,
og han havde, og det ikke ganske
uden Grund, en vis Modbydelighed for
de unge Mennesker af god Familie,
der nu i stor Mængde traadte ind i
Etaten, thi han saa sine egne Udsigter
til Befordring aftage iZ samme (Grad,
som deres Antal steg. Han var af den
Mening, at jo finere og flottere
Kadetterne bleve, og jo mere de optraadte
som Gentlemen, desto mindre brugelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
