Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skib sammen med en saadan ubehøvlet
Bjørn. »
«Han maa jo være gal — komplet
gal!» udbrød Mr. Sawbridge, hvis
Forbavselse var endnu større end hans
Forbitrelse. «Saa gal som — som en
Martshare |»
«Nej, Sir,» svarede Jack, «jeg er
ikke gal, men jeg er Filosof.»
«Hvad er De?» udbrød Sawbridge.
«Det vil jeg nok sige — De Filosof.
Ja, saa meget des værre for Dem, min
unge Harlekin, for De’ kan stole paa,
jeg skal sætte Deres Filosofi paa en
haard Prøve.»
«Det er netop derfor, Sir, jeg har
besluttet at gaa til Søs,» svarede Jack,
og hvis De forbliver om Bord, haaber
jeg at komme til at afhandle den Sag
med Dem og gøre Dem bekendt med
den sande Lære om Lighed og
Menneskerettigheder. »
»Ved den Herre, der skabte os
begge, jeg skal snart gøre Dem
bekendt med de seks og tredive
Krigsartikler, hvis De ellers forbliver om
Bord; men nu gaar jeg som sagt hen
til Kaptajnen for at melde Deres
Opførsel, Sir, og saa vil jeg overlade
Dem til Deres Middagsmad, hvis De
ellers efter dette har nogen Appetit til
den.» i
«Jeg er Dem uendelig forbunden,
Sir, og De behøver aldeles ikke at
nære nogen Bekymringer angaaende
min Appetit. Det gør mig kun ondt,
at jeg af Agtelse for de unge Herrer,
jeg venter, ikke kan bede Dem gøre
os Selskab, hvilket jo ellérs kunde være
méget passende, da vi skulle høre til
samme Skib. God Morgen, Sir!»
«Nu har jeg været tyve Aar i
Tjenesten,» raabte Sawbridge, «og Fanden
skal gale mig — men han er gal —
rent splitter, pinende gal!» Dermed
fo’r næstkommanderende ud af Stuen.
Jack var ogsaa lidt forbavset. Hvis
Mr. Sawbridge var kommen i sin
Uniform, havde det været noget andet,
men at en Person af et saa
ubetydeligt Udvortes, med sorte Bakkenbarter
og pjusket Haar, i en gammel blaa
Frakke og en gul Kasimirsvest kunde
tiltale ham saaledes, var ham ganske
id uforstaaeligt.
«Han siger, jeg er gal,» tænkte
Jack, «men jeg skal nok fortælle
Kaptajn Wilson, hvad jeg mener om hans
Løjtnant.» Kort efter kom Selskabet,
og Jack glemte meget snart det, der
var passeret.
Imidlertid havde Sawbridge begivet
sig hen til Kaptajnens Bolig og havde
truffet ham hjemme. Han aflagde en
meget sandfærdig Beretning om, hvad
der var hændet ham, og sluttede sin
Rapport med i stor Harme at forlange
enten øjeblikkelig Afsked eller en
Krigsret over vor Helt Jack.
«Stop, Sawbridge,» svarede
Kaptajn Wilson; «tag Dem en Stol, vi maa,
som Mr. Easy siger, afhandle den Sag
noget nøjere, og derefter vil jeg lade
Deres bedre Følelser dømme. Hvad
Krigsretten angaar, saa vil den ikke
kunne nytte noget; thi for det første
er Mr. Easy ikke Krigsartiklerne
underkastede, eftersom han endnu ikke er
kommen om Bord, og for det andet
kunne vi ikke gaa ud fra, at han ved,
De er næstkommanderende eller i det
hele taget Officer, da De gik hen til
ham uden Uniform. »
«Det er sandt,» sagde Sawbridge,
«det havde jeg glemt.»
«Hvad dernæst hans Afskedigelse
angaar eller rettere sagt vort Forbud
mod at lade ham komme om Bord,
saa maa De huske paa, at han er
opdragen paa Landet; han har, saa længe
han har levet, maaske aldrig set andet
Vand, end der kan rummes i en
Fiskepark, og hvad "Tjenesten eller dens
Natur angaar, saa tror jeg, han er lige
saa uvidende om den som det Barn,
der fødtes i Gaar — jeg tvivler paa,
at han ved, hvad en Løjtnant er, og
at dømme efter hans Opførsel imod
Dem, har han ikke fjerneste Ide om
en næstkommanderendes Myndighed.»
«Nej, det skulde man rigtignok ikke
tro,» svarede Sawbridge tørt.
«Derfor mener jeg, at en Opførsel,
der har sin Grund i ren og skær
Uvidenhed, ikke bør straffes saa haardt — jeg
appellerer til Dem selv, Sawbridge, »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
