- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
40

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

—40 ==

«Vel, Sir, maaske De har Ret;
men han lod mig dog vide, at han
var Filosof, og snakkede ogsaa om
Lighed og Menneskerettigheder, sagde,
at han ikke kunde indrømme, at der
var nogen Forskel mellem os to, og
anmodede mig om at afhandle Sagen
med ham. Men, Sir, hvis en Kadet
vil give sig til at afhandle Sagen, hver
Gang der bliver givet ham en
Befaling, saa vil Tjenesten jo gaa ad
Helvede til. »

«Det er meget sandt, Sawbridge,
og nu, da De siger det, kommer jeg
til at tænke paa en Ting, der ikke
faldt mig ind, den Gang jeg lovede at
tage Mr. Easy om Bord. Jeg husker
nu, at hans Fader, som er langt ude
beslægtet med mig, har visse forrykte
Ideer, og det er netop de samme, som
hans Søn gentog i Samtalen med Dem.
Jeg har spist til Middag der nogle
Gange, og Mr. Easy forfægtede ved
disse Lejligheder stadig den naturlige
Lighed og Menneskerettighederne. til
sine Gæsters og, jeg tilstaar det, ogsaa
til min store Morskab. Jeg husker
ogsaa, at jeg en Gang sagde ham, at
jeg haabede, han aldrig vilde blive i
Stand til at udbrede sine Lærdomme
i vor Etat, da Disciplinen derved vilde
gaa helt fløjten. Den Gang drømte
jeg mindst om, at hans eneste Søn,
der ikke har mere Grund til at gaa
til Søs end Ærkebispen af Canterbury,
eftersom hans Fader ejer et smukt Gods
og har en Indtægt af en syv—otte
Tusinde Pund om Aaret, skulde komme
til at fare med mig og bringe disse
Anskuelser med sig om Bord i det
Skib, jeg kommanderer. Det er Skade
— Jammerskade. »

«Han kunde aldrig have bragt sine
Svin til et slettere Marked,»
bemærkede Sawbridge.

«Jeg er ganske enig med Dem, og
da jeg selv er Fader, kan jeg heraf
til fulde indse, hvor forsigtig man bør
være med at indpode Ungdommen slige
abstrakte, filosofiske Ideer. Selv om
disse i og for sig kunne være rigtige,
saa blive de dog lige saa farlige som
skarpe Instrumenter, naar de komme i

et Barns Hænder, og selv om de ere
vrange, saa gribes de dog med
Begærlighed af unge, fyrige Hoveder og
lade sig ikke udrydde igen uden med
den største Vanskelighed, og tit ikke,
førend de have bevirket deres
Tilhængeres Ødelæggelse. »

«De tror altsaa, Sir, at disse Ideer
have slaaet dyb Rod i denne unge
Mand, og at vi ikke ville faa let ved
at udrydde hans Vildfarelser? »

«Det tør jeg ikke paastaa; men
husk paa, at de ere blevne nedlagte
hos ham, og det maaske fra hans
tidligste Barndom, af en Person, som han
maatte have ubetinget Tillid og ’Tiltro
til — af en Fader i en Søn; og denne
Søn har ikke været tilstrækkelig længe
ude i Verden til at blive overbevist
om deres Fejlagtighed.»

«Hvis jeg tør tillade mig at sige
min Mening om denne Sag, Sir,»
svarede Mr. Sawbridge, «og jeg forsikrer
Dem, at jeg kun gør det for
Tjenestens Skyld, saa vil jeg spørge Dem:
hvis disse Anskuelser, som De siger,
ikke lade sig udrydde, vilde det da
ikke være bedst baade for ham selv,
for os andre og for Tjenesten, at han
blev sendt hjem igen. Som Officer vil
han aldrig kunne udrette noget godt
for sig selv, medens han derimod kan
gøre andre megen Skade. Jeg
henstiller dette til Dem i al Ærbødighed,
Kaptajn Wilson; men som Deres
næstkommanderende kan jeg ikke andet
end være meget interesseret i denne
Sag, og jeg frygter meget for, at
Disciplinen paa Skibet vil komme til at
lide ved dette unge Menneske, der
synes at tage sig sin Stilling meget
let.»

«Kære - Sawbridge,» svarede
Kaptajn Wilson efter at have gaaet et Par
Gange frem og tilbage paa Gulvet, «vi
traadte paa samme Tid ind i Hans
Majestæts Tjeneste, vi have været
Messekammerater i mange Aar, og De ved,
at det ikke blot er vort lange
Venskab, men ogsaa mit nøje Kendskab
til Deres hidtil kun slet lønnede
Fortjenester, der har bevæget mig til at
forlange Dem til næstkommanderende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free