Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 41 —
Jeg vil nu forelægge Dem et
Spørgsmaal, som De skal afgøre, ja, hvad
mere er, jeg vil rette mig efter Deres
Bestemmelse.
Tænk Dem, at De var Skibschef
ligesom jeg med Kone og syv Børn,
og at De efter mange Aars Strid og
Stræben for at ernære dem dog trods
den yderste Sparsommelighed fandt, at
De sank dybere og dybere i Gæld —
at det da efter mange Ansøgninger til
sidst lykkedes Dem at erholde
Kommando over en smuk Korvet med de
bedste Udsigter til, at De ved
Prisepenge og forhøjet Gage kunde redde
Dem ud af Deres Forlegenheder, ja
endogsaa bjærge Dem en Slump Penge
til Deres Familie. Tænk Dem
endvidere, at alle disse Udsigter og
Forhaabninger vare paa Nippet til at blive
omstyrtede, fordi De ikke havde Raad
til at ekvipere Dem, ingen Kredit,
ingen Midler til at betale Deres Gæld,
for hvilken man vilde have lagt Beslag
paa Deres Person, og heller ingen
Midler til at yde Deres Familie den
mindste Understøttelse under Deres
Fraværelse, da Deres Prokurator kun vilde
rykke ud med Halvdelen af det, De
behøvede — tænk Dem, at De i denne
fortvivlede Forlegenhed greb til den
sidste Udvej og tyede til en Mand,
med hvem De kun var langt ude
beslægtet, og som De kun var ganske
lidt bekendt med, og at han, da De
anmodede ham om et Laan paa to—
tre Hundrede Pund og ventede et
Afslag — thi den, der borger, maa vente
Sørger — at han, siger jeg, til Deres
store Forbavselse var saa ædelmodig
at give Dem en Anvisning paa sin
Bank paa tusinde Pund og det uden
at forlange Renter eller Kaution og
saaledes, at De kunde tilbagebetale
Laanet, naar det passede Dem — jeg
spørger Dem, Sawbridge, hvorledes
vilde De stille Dem over for saadan en
Mand?»
«Jeg vilde dø for ham,» svarede
Sawbridge, stærkt bevæget.
sOg tænk Dem saa videre, at denne
Mands Søn rent tilfældigt ved et
øjeblikkeligt Lune blev stillet under Deres
Varetægt, hvorledes vilde De saa være
over for ham?»
«Jeg vilde være som en Fader for
ham,» svarede Sawbridge,
«Men vi maa gaa lidt videre endnu,
vi maa sætte, at Drengen ikke var
ganske, som De kunde ønske det, at
han havde faaet fat i nogle gale Ideer,
der rimeligvis i Fremtiden vilde faa en
skadelig Indflydelse paa hans Lykke og
Held, hvis de ikke bleve udryddede
— vilde De da af den Grund
unddrage ham Deres Beskyttelse og
overlade ham til andre, der ikke stod i
’Taknemlighedsgæld til hans Fader, og
som derfor ikke følte sig forpligtede
til at rette hine Begreber til hans eget
Bedste.»
«Nej, det vilde jeg visselig ikke,
Sir,» svarede Sawbridge, «tværtimod,
jeg vilde ikke skilles ved denne Søn,
før jeg ved mine Formaninger eller
paa anden Maade havde faaet hans
vrange Ideer pillede ud af ham og
saaledes, saa vidt det stod i min Magt,
havde betalt den Taknemlighedsgæld,
jeg var kommen i til hans ædelmodige
Fader, »
«Efter det, der er hændet, behøver
jeg vel ikke at fortælle Dem,
Sawbridge, at den Knøs, De nylig er
kommen fra, er Sønnen, og at Mr,
Easy af Skovhøj er Faderen.»
«I saa Tilfælde kan jeg ikke sige
andet, Sir, end at jeg, ikke alene for
at gøre Dem en Tjeneste, men ogsaa
af Agtelse for en Mand, der har vist
saa megen Velvilje mod en af vor
Stand, af mit ganske Hjerte tilgiver
Knøsen og slaar en Streg over det,
han har tilladt sig imod mig, og tillige
over det, der i Fremtiden vil forefalde
mellem os, indtil vi faa sat Skik paa
ham.»
«Tak, Sawbridge, det ventede jeg
mig ogsaa af Dem.»
«Men hvad mener De nu, der skal
gøres, Kaptajn Wilson?»
«Vi maa se at faa ham om Bord
— dog ikke ved Hjælp af en Afdeling
Marinere; thi det vilde gøre mere
Fortræd end Gavn. Jeg vil sende ham
et Par Ord og indbyde ham til at
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
