Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
England, tog han Tjeneste om Bord i
en Orlogsmand. Da han intet Navn
havde og nødvendigvis maatte forsynes
med et saadant for at kunne blive
indført i Skibsrullen, havde
næstkommanderende, der sværmede for den tyske
Litteratur og forbavsedes over det
ejendommelige Udtryk i hans Ansigt, kaldt
ham Mefistofeles Faust, hvilket
naturligvis straks af Matroserne var bleven
forkortet til Mesty.
Mesty var i mange Henseender en
meget ejendommelig Karakter;
undertiden kunde han, naar han kom i
Tanker om sin Afstamning, være sæa
stolt som en spansk Grande, medens
han til andre ’Tider var alvorlig og
gnaven; men naar intet — det være
sig nu ydre Hændelser eller
Grublerier — formørkede hans Sind, kunde
han være en meget munter og pudsig
Fyr, hvis Humør krydsedes af den
ejendømmelige irske Vittighed, som om
han havde lært denne tillige med
Sproget.
Det varede ikke længe, før man
saa Mesty komme agter ud. Han gik
med Næsen omtrent nede ved Knæerne,
saa dybt maatte han bukke sig for at
passere under de lave Dæksbjælker;
han gik med bare Fødder, og han tog
meget lange Skridt.
«Ved Himmels Magter, Massa
Jolliffe, det slet ikk’ passeligt af Dem at
send” Bud" efter mig lig”. nu, da mig
stod og pas” paa Tofler i Kedel’ og
saa mang” ’Tyv’knægte stod med hver
sin Net og bar’ spekuler’ paa,
hvordan dem kund’ kom’ til at byt’ Net
for Net for at faa et beder’; Fanden
ta’e dem.»
»Du ved jo godt, Mesty, at jeg
aldrig sender Bud efter dig eller
tillader andre at gøre det, med mindre
det er meget nødvendigt,» svarede
Jolliffe. «Sagen er, skal jeg sige dig, at
denne stakkels Knøs her slet ikke har
spist noget, siden han kom om Bord;
derfor er han meget sulten, og nu maa
du se, om du kan skaffe ham lidt Te.»
«Er det Tæ, Dem mene, Massa?
Mig troede, at- mig for at lav’ Tæ for
det først? maatt” hav’ Vand og for det
næst” maatt’ hav’ Plads i Kabyds’ til
at sætt’ Kedle over, men om Dem nu
ogsaa fik Lyst til at brænd” Spids af
lil” Finger nu, saa kund’ Dem dog
slet ikke find” Plads i Kabyds’ til det
nu. Og saa tænk’ sig faa Vand før
syv Glas; mig hold’ det for gansk’
umuligt. »
«Ja, men noget
Sandten ha’e, Mesty.»
«Det kan være det samme med
Teen,» sagde Jack, naar jeg blot kan
faa nogen Mælk.»
«Er det Mælk, Massa mener? Og
Bumbaadskone dog langt — langt
herfra paa anden Side Bugt.»
«Vi have ingen Mælk, Mr. Easy,
De glemmer, at vi ere langt ude paa
det blaa Hav,» svarede Mr. Jolliffe,
«og jeg er rigtignok bange for, at De
kommer til at vente indtil Middagstid.
Mesty har Ret i, hvad han siger.»
«Ved De hvad, Massa Jolliffe, det
nu er syv Glas, og hvis den ung” Herr”
i Sted for Tæ vil prøv’ noget af Kedel’,
saa kund’ det kanske gør’ ham godt.
Der ikk” vær” saa stor Forskel paa
’Tæ-Sup? og Ært’-Sup’. En god Skaalfuld
af det sidst’ med nogle Rødder og
dygtig Peber vil nok smag” ham godt.»
«Det er maaske ogsaa det bedste
for ham, Mesty; kom da med det, saa
snart du kan.»
Nogle faa Minutter efter kom den
sorte Hovmester med en stor Skaal
Suppe, hvori der svømmede en Mængde
hele Ærter, og satte den foran vor
Helt tillige med en Peberbøsse og en
lille Tinblikkurv fuld af de smaa
Beskøjter, man kalder Matrosnødder.
Jacks Drømme om Te, Kaffe,
Smaakager, ristet Brød og Mælk forsvandt,
da han saa denne Anretning; men da
han var meget sulten, fandt han den dog
langt bedre, end han havde ventet, og
hvad mere var, han befandt sig endnu
bedre, da han havde hugget den i sig.
Straks efter slog det syv Glas, og
han ledsagede Mr. Jolliffe op paa Dækket.
maa han min
Cu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
