Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
> gg —
TIENDE KAPITEL
Viser, hvorledes Jack handler mod sin egen Filosofi,
aa snart Jack kom op paa
Dækket, saa han, at Solen
En mild
Luftning blæste fra Land, og i
hele Takkelagen samt overalt paa Skibet
hang Matrosernes Skjorter, Benklæder
og Trøjer og viftede; de vare blevne
vaade under den stærke Storm og hang
nu til Tørring. De hvide Sejl vare
ligeledes udbredte paa Bommene eller
hejsede op i Vanterne, og Korvetten
arbejdede sig langsomt gennem de blaa
Vover. Kaptajnen og
næstkommanderende stod oppe paa Kobryggen og
talte sammen, og de fleste af de
andre Officerer havde travlt med ved
Hjælp af deres Kvadranter og
Sekstanter at tage Middagshøjden. Dækket
var rent og hvidt; Fejerne havde nylig
lagt deres Koste, og Folkene havde
travlt med at opskyde Trosserne, Det
var en Scene fuld af Munterhed,
Virksomhed og Orden, der lettede hans
Sind efter de fire Dages Indespærring,
i hvilke han havde maattet døje Lukafets
Snæverhed og indesluttede, kvalme Luft.
Kaptajnen, der nu fik Øje paa ham,
vinkede ad ham og spurgte han venlig,
hvorledes han befandt sig;
næstkommanderende smilte ogsaa venligt til ham,
og mange af Officererne saa vel som
hans Messekammerater lykønskede ham
til at have overstaaet Søsygen.
Kaptajnens Hovmester traadte hen
til ham, tog til Hatten og inviterede
ham til at spise til Middag i Kahytten.
Jack var Høfligheden selv, tog Hatten
dybt af og sagde mange Tak til
Indbydelsen. Han stod paa en Trosse,
som en af Matroserne var i Færd med
at skyde op. Manden tog til Hatten
og bad ham være saa venlig at flytte
sig lidt, Jack tog Hatten af til Svar
og gik straks af Trossen, Masteren
tog til Hatten for næstkommanderende
og meldte, at Klokken var tolv —
næstkommanderende tog til Hatten og meldte
Kaptajnen, at Klokken var tolv.
Kaptajnen tog til Hatten og bad
næstkommanderende om at notere det.
Officeren, der havde Vagten, tøg til Hatten
og spurgte Kaptajnen, om de skulde
pibe til at skaffe, og Kaptajnen tog til
Hatten og sagde: «Jo, vær saa god.»
Officeren gav da sine Ordre til en
Kadet, denne tog til Hatten og lod
Ordren gaa videre til første Baadsmands
Mat, der tog til Hatten og derpaa lod
sin Pibe skingre lystigt,
«Naa,» tænkte Jack, «det lader til,
at Høflighed hører til Dagens Orden,
og alle have lige stor Ærbødighed for
hinanden. »
Jack blev staaende paa Dækket;
han kiggede gennem Portene, som stod
aabne, og saa ned paa det dybe, blaa
Hav; han kastede Blikket til Vejrs og
iagttog, hvorledes de smækre Spir svajede
hid og did og skrev store Kredse paa
Himlen, idet de fulgte Skibets
Bevægelser, Han betragtede den lange Række
Karronader, som laa langs ad Dækket,
og derpaa sprang han op paa en af
dem og lænede sig ud over Køjerne
for at stirre ud mod Landet i det
fjerne.
«Aah, De unge Herre der, vil De
ikke se at komme ned fra de Køjer,»
raabte Masteren, som havde Vagten, i
en gnaven Tone.
Jack saa sig om.
«Hører De, Sir, det er Dem, jeg
taler til,» sagde Masteren igen.
Jack følte sig meget indigneret og
fik en Anelse om, at Høfligheden dog
ikke var saa almindelig endda.
Imidlertid var Kaptajn Wilson.
tilfældigvis paa Dækket.
«Aah, kom herhen, Mr, Easy,»
sagde han; «det er en af Tjenestens
Regler, at ingen uden i yderste
Nødstilfælde staar op paa Køjerne — jeg
gør det aldrig selv — heller ikke
næstkommanderende eller nogen af de andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
