Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
== 0 ==
efter at have hørt Jacks Anskuelser
elskede ham af sit ganske Hjerte.
Vi have et Par Gange nævnt
Andenløjtnant, Mr. Asper. Denne unge Mand
nærede en dyb Ærbødighed for høj
Fødsel og en endnu’ højere for Penge,
som han kun havde meget faa af selv.
Hans Fader var en stor Købmand,
der, medens Sønnen tjente som Kadet,
havde tilstaaet ham en langt større Sum
til Lommepenge, end han havde Brug
for eller Gavn af, og han havde da
erfaret, at hans fulde Lommer skaffede
ham stor Anseelse ikke alene blandt
hans Kammerater, men ogsaa hos
Officererne paa det Skib, han fo’r med.
Den, som kan og vil betale en lang
Værtshusregning, har let ved at finde
Ledsagere — det vil sige til
Værtshuset; og Løjtnanterne holde sig ikke
for gode til at spise, gaa Arm i Arm
og være Bordkammerater med en Kadet,
paa hvis Bekostning de leve, medens
de ere i Land.
Aldrig saa snart havde Mr. Asper
faaet sin Bestalling og var bleven
ansat, før hans Fader gik fallit, og den
Kilde udtørredes, fra hvilken han havde
øst saa rigelig. Fra det Øjeblik
mærkede Mr. Asper, at hans Anseelse var
gaaet fløjten. Han kunde ikke længere
tale om, at ’Tjenesten var saa
besværlig, og at han vilde tage sin Afsked,
han nød ikke mere den Ærbødighed,
der kun var bleven vist hans Pung
og ikke ham selv, og han havde lagt
sig adskillige kostbare Vaner til, som
han nu ikke længere havde Midler til
at tilfredsstille: Det var derfor ikke
saa sært, at han havde faaet en
umaadelig Respekt for Penge, og da han
ikke længere selv havde nogen, var
han glad ved at kunne kapre en eller
anden, paa hvis Bekostning han kunde
ekstravagere og nyde Livet paa den
Maade, han før havde været vant til,
men nu ikke længere kunde tillade sig.
Nu var Mr. Asper kommen under
Vejr med, at vor Helt var godt
beslaaet med Penge, thi han havde af
Opvarteren i Vandspringshotellet faaet
at vide, hvor stor hans Regning der
havde været, og han havde kun ventet
paa, at han skulde vise sig paa Dækket,
for at lægge Beslag paa ham som sin
kæreste og fortroligste Ven. Samtalen
i Kahytten overbeviste ham om, at Jack
vilde komme til at behøve og være
taknemlig for Bistand, og medens han
spadserede sammen med Mr. Sawbridge
paa Dækket, havde han grebet
Lejlighed til at tilbyde ham at tage Jack i
sin Vagt. Enten det nu var, fordi Mr.
Sawbridge gennemskuede Mr. Aspers
Hensigt, eller fordi han troede, at vor
Helt vilde finde sig bedre tilfreds med
ham end med den knarvorne, raa Master
eller ogsaa med ham selv, der som
næstkommanderende ikke kunde se
gennem Fingre med selv den mindste
Forsømmelighed — nok er det, Tilbudet
blev modtaget, og Jack Easy, der nu
tiltraadte sin Tjeneste, fik Ordre til at
gøre Vagt under Løjtnant Asper.
Men dette var ikke alene den første
Dag, Jack traadte rigtig ind i Tjenesten,
det var ogsaa den første Dag, han
betraadte Kadetternes Lukaf og blev
bekendt med sine Kammerater.
Vi have allerede omtalt Masters
Maten Mr. Jolliffe, men vi maa dog gøre
Læseren nøjere bekendt med ham.
Naturen er undertiden højst
egensindig; men aldrig har den været dette
i højere Grad, end da den udstyrede
Mr. Jolliffe med det mest frastødende
Ansigt, som nogen endnu har set.
Han havde været stærkt angrebet
af Smaakopperne, og det var
rimeligvis dem, der havde fortrukket hans
Træk. Ansigtet var ikke alene fuldt
af Kopar, men ogsaa skrækkelig
vansiret af denne gruelige Sygdom. Det
ene Øje havde han mistet, begge
Øjenbrynene vare forsvundne, og
Modsætningen mellem den mørke, blinde
Øjehule paa den ene Side af Ansigtet og
den tindrende, gennemborende lille Kugle
paa den anden var næsten
rædselsvækkende. Hans Næse var bleven afædt
af Sygdommen, saa at den nu dannede
en skarp, uregelmæssig Spids, og en
Del af Hagens Muskulatur var
sammentrukken i unaturlige Rynker og Folder,
For øvrigt var han høj, knoglet og
mager. Sjælden smilede han, og naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
