- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
66

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 66 —

af Næsestyveren; han følte sig ganske
kuet og tog sine Prygl med den største
Taalmodighed.

«Saa, nu kan det være nok,» sagde
Jack til sidst. «Vær nu bare ikke
bange, Gosset; saa snart han blot truer
med at røre Dem, naar jeg ikke er til
Stede, saa skal jeg nok tale med ham,
saa snart De har sagt mig det. Jeg
vil ikke omsonst bære Navnet
Ligheds-Jack.»

Saa snart Jolliffe, efter at have hørt
om dette Optrin, traf vor Helt i
Enrum, sagde han til ham: «’Tag mod et
godt Raad, min Knøs, og slaas i
Fremtiden ikke for andres Skyld; De vil
snart erfare, at De faar fuldt op at
gøre med at værge Dem selv.»

Jack afhandlede dette med ham i
øver en halv Time, hvorefter de skiltes.
Men Mr. Jolliffe fik Ret. Jack begyndte
snart at mærke, at han var kommen
paa en udsat Post, og skønt Kaptajnen
lige saa lidt som næstkommanderende
unddrog ham deres Beskyttelse, syntes
de dog, det var paa høje Tid, at Jack
lærte, at ethvert Menneske og enhver
Ting om Bord i en Orlogsmand har
sin Modvægt.

Paa Hs. Majestæts Korvet Harpy
befandt der sig en Person ved Navn
Easthupp, der gjorde Tjeneste som
Hovmester hos Proviantforvalteren. Dette
var det andet Skib, i hvilket han havde
gjort "Tjeneste; i det første var han
bleven sendt tillige med en Flok
Matroser fra Vagtskibet ved Tower.
Hvorledes han fra først af var kommen i
Tjenesten, vidste man ingen Besked om
i Harpy; men det forholdt sig ellers
saaledes, at han havde hørt til
Londons finere Gavtyve og var bleven sendt
om Bord i Vagtskibet med en
Anbefalingsskrivelse fra Øvrigheden til
Kaptajn Crouch. Han var en indfødt
Londonner; thi han var som spædt Barn
bleven sat ud ved Arbejdshuset i St.
Mary Axe, hvor han var bleven opfødt
og havde lært at læse og skrive; men
siden var han løben bort derfra. Han
blev saa Medlem af en Tyvebande,
som bestod af ganske unge Knøse,
blev nappet af Politiet og sendt til

Bridewells Forbedringshus, kom ud igen
og var saa lidt efter lidt avanceret fra
Smaatyverier af Varer uden for
Butikker og Markedsboder til de fornemme
Lommetyves Samfund.

Der laa ogsaa noget vist fornemt i
hans Ydre blandet med en vis hoven
Uforskammethed, som de, der ikke vide
bedre Besked, let antage for Finhed.
Han gik altid overmaade pænt klædt;
thi det var jo noget, der havde hørt
til hans Haandværk, og var dertil
beleven i Tale og Manerer. Endvidere
løb Munden særdeles let paa ham,
endskønt han -rigtignok tit mishandlede
Ordene, og da han mere end een Gang
havde maattet lide under Lovens Tugt,
saa er det ikke at undres over, at han
var, hvad han kaldte sig selv — en
rigtig brandrød Radikaler.

I den sidste Tid, han var om Bord
i det forrige Skib, havde han gjort
Tjeneste som Proviantforvalterens
Hovmester, og da han med et Par falske
Attester havde tilbudt sig i samme
Egenskab til Proviantforvalteren paa
Harpy, var han ogsaa bleven antaget.

Da nu Mr. Easthupp. hørte tale om
Jacks Anskuelser, ønskede han gerne
at gøre hans nøjere Bekendtskab, og i
dette Øjemed forestillede han sig selv
for ham med et Buk og en
Kompliment, medens de laa i Gibraltar Bugten;
men vor Helt følte sig straks frastødt
af dette Menneske paa Grund af hans
overdrevne, næsvise Familiaritet.

Jack kunde næsten altid ved første
Øjekast se, om et Menneske var en
ægte Gentleman eller ej, og han ønskede
ikke at omgaas en Person, der i
enhver Henseende stod under ham, men
som dog i Kraft af Jacks liberale
Anskuelser betragtede sig som hans
Ligemand. Jacks Lighedsideer gik knap
saa vidt; i Teorien kunde det endda
gaa an, men i Praksis skete det kun,
naar det passede i hans Kram.

Dog — Proviantforvalterens
Hovmester var ikke saadan at blive fri for;
et Menneske, der har hørt til Londons
fornemme Bærme, lader sig ikke saa
let vise af, og skønt Jack tydelig viste
ham, at hans Selskab var ham imod,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free