Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 68 —
vi alle i lige høj Grad ere bundne,
ikke er tilladt nogen Officer at tage
sig selv til Rette, og skønt jeg vel
ikke anser det for nødvendigt at tage
noget Hensyn ’til, at De har kaldt
denne Person en radikal Slyngel,
eftersom jeg mener, at hans næsvise
Paatrængenhed for at fremføre sine
Anskuelser fortjener det, saa er De dog
ikke berettiget til uden Grund at
angribe en Mands Karakter, og da han
beklæder en betroet Stilling, var De
allermindst berettiget til at kalde ham
en Tyveknægt. Vil De være saa god
at sige mig, hvorfor De har benyttet
Dem af et saadant Sprog?»
Nu havde vor Helt ingen Beviser
mod Manden, og derfor havde han
heller intet at svare Kaptajnen, før
han pludselig kom til at huske paa
den Undskyldning, som Kaptajnen
havde anført for Mr. Sawbridges Sprog
over for ham. Jack var snild nok til
at indse, at denne vilde kunne gøre
sin Virkning her, og derfor svarede
han meget rolig og ærbødig:
«Med Deres Tilladelse, Kaptajn
Wilson — det var alt sammen
Nidkærhed. »
«Nidkærhed, Mr. Easy, det er kun
en daarlig Undskyldning. Og hvorfor
sparkede De ham ned ad Lugen? De
maatte dog vide, at saadant aldeles
strider mod Krigsartiklerne,»
«Ja, Sir,» svarede Jack lidt mut,
«det var ogsaa ene og alene af
Nidkærhed. »
«Tillad mig da at sige Dem,»
svarede Kaptajn Wilson, idet han bed sig
i Læberne, «at Deres Nidkærhed efter
min Mening i dette Tilfælde har været
temmelig malplaceret, og jeg haaber
paa, at De en anden Gang holder
lidt Maade med den.»
«Ja, men Sir,» vedblev Jack, der
godt vidste, at han her gav Kaptajnen
en haard Snært og derfor saa meget
ærbødig ud, «uden den vilde vi jo
dog intet kunne udrette i Tjenesten,
og jeg haaber, at jeg, som De ogsaa
anbefalede mig, med "Tiden skal blive
en meget nidkær Officer.»
«Det haaber jeg ogsaa, Sir,» svarede
Kaptajnen, «Men nu kan De gaa, og
lad mig saa ikke tiere høre noget om,
at De har sparket Folk ned gennem
Lugen. Den Slags Nidkærhed er som
sagt meget malplaceret. »
«Ja, i alt Fald mere, end min Fod
var,» mumlede Jack, idet han
bortfjernede sig.
Saa snart vor Helt var uden for
Hørevidde, lo Kaptajn Wilson
hjerteligt og fortalte Mr. Sawbridge,
hvorledes han havde skrevet hans Tiltale
til vor Helt paa Nidkærhedens
Regning. «Nu har han betalt mig tilbage
med min egen Mønt, og De kan skrive
Dem dette bag Øret, Sawbridge, da det
bedst beviser, hvor svagt mit Forsvar
for Dem var.»
Sawbridge var af samme Mening,
og begge vare enige om, at Jacks
Princip om Lighed og
Menneskerettigheder truedes af en alvorlig Fare.
Dagen før Skibet afsejlede, spiste
Kaptajnen og Mr. Asper til Middag
hos Guvernøren, og da der ikke var
mere at varetage, og Mr. Sawbridge,
der endnu ikke havde været fra Borde,
siden Skibet løb i Havn, havde nogle
Indkøb at besørge, overlod han Mr.
Smallsole Kommandoen.
Som alt bemærket var Mr.
Smallsole Jacks erklærede Fjende, og af den
Slags havde han allerede skaffet sig
tre, nemlig Masteren, Baadsmand Biggs
og Hovmester Easthupp. Mr. Smallsole
var henrykt over at have faaet
Kommandoen over Skibet, da han haabede
at faa Lejlighed til at straffe vor Helt,
der heller ikke saa sjælden stillede sig
blot.
Som alle, der ikke ere vante til at
kommandere, var Masteren meget
tyrannisk og tilbøjelig til at misbruge sin
Myndighed: han bandede over Folkene,
lod dem gøre deres Arbejde om flere
Gange under Paaskud af, at det var
daarlig gjort, og fandt Fejl hos enhver
Officer, der blev om Bord.
«For Djævelen, Mr. Biggs, det lader
til, at De helt er falden i Søvn der
forude; De tror kanske, at De slet
ikke skal bestille det mindste nu, da
næstkommanderende har forladt Skibet!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
