- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
77

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Søs, og jeg vil lade mig hænge, om
jeg nu, da jeg har faaet den, ikke vil
sørge for at beholde den saa længe
som mulig, saa kan Mr. Smallsole imens
sende til Vejrs, hvem han lyster. Dog
gør det mig ondt for den stakkels
Gossett; Gud forbarme sig, hvor Vigors
vil pine den arme Fyr, hvis han tror,
jeg er død og borte. Naa — det sker
jo alt sammen af Iver for Tjenesten, og
jeg skal nok hævne ham, naar jeg
kommer tilbage. Jeg vil lade mig
hænge, om jeg ikke gaar paa
Krydstogtet.»

«Mig har talt med Folkene, og dem
sig”, dem alle hæng” ved Dem som Burrer.
Da den Sag nu er bestemt, saa mig syn’s,
det være bedst at gaa over Stag igen.»

Kørt efter, at vor Helt havde taget
sin Beslutning, brød Dagen frem. Jack
kiggede først ud til Læ og saa
Kanonbaaden og Konvojen staa ind mod Land
i omtrent ti Kvartmils Afstand fulgt af
Harpy, der gik for fulde Sejl. Han
kunde ogsaa se den erobrede
Kanonbaad ligge inde under Land for at
hindre dem i at undslippe.

«Harpy har dem al! ved Gud!»
raabte Mesty. «Mig tror, hun snart skal
lær’ dem, hvor David købt” Øllet!»

De havde saa travlt med at kigge
efter Harpy og Konvojen, at de i nogen
Tid helt glemte at se til Luvart,
Endelig vendte Mesty sine Øjne den Vej.

«Fanden ta’e mig, om mig ikke
saa rigtig i Nat! Se engang, Massa
Easy — eet Skib, een Brig, tre
Latinsejl — dem all’ tilhør’ os. Ved all
Himmels Magter, os gør’ god Pris’
inden Aften,»

De Sejlere, Mesty havde opdaget,
vare ikke mere end tre Kvartmil til
Luvart, og de gik for fulde Sejl op
under et Batteri, der ikke laa langt
borte.

«Hør, Massa, hvis dem ser vor
Baad, dem straks tro, der vær’ Ugler
i Mos’; hold Baad paa Siden og hal
den over hver Gang, vi vender, bedst
ikk” at sejl’ saa hastig nu, hold af, til
dem har ankret for Nat’, og naar det
saa vær’ mørkt, os tag” dem,»

Mestys Raad vare gode maa-

ske med Undtagelse af det, der fik
vor Helt til at være ulydig og krydse
paa egen Haand. For at forhindre
Fartøjet fra at nærme sig de andre
Skibe for tidlig, og for at det dog
skulde se ud, som om de gjorde deres
bedste, blev et Sejl halet ned under
Boven, og derefter iagttoge de Harpys
Bevægelser.

Afstanden var for stor, til at de
tydelig kunde skelne, hvad der foregik, men
Mesty entrede op i Masten og
rapporterede, hvad han saa.

«Ved den led’, der gaa en Kanon
— der gaa to paa Harpy, det ikk’
smag" dem Spanier — det er sikkert,
Nu skyder Baadskanon — det var vor
Baadskanon — nej, det dog ikke var
vor. Nu vor Baadskanon fyr’ —
prægtigt — bar” fyr’ væk, Ah, nu Harpy
kom” op. Ind og mul’ dem. Bum!
Bum! Bum! — Naa, hvor Kuglern’
rasle! Mig skuld’ tro, dem Spanier i
rigtig smuk Knib’ for Øjeblikk’”. Al
lægg’ bi, Gud hjælp’ mig — ikke mer"
fyr’; Harpy tag" dem alf — saa nu
Kanonbaad drej’ bi, den stryg” Flag.
Ved all’ Himmels Magter, dem nok
ikk” tro, vi vill’ ha’e vor Del af Pris’-
peng”? — men dem tag” mærk’lig fejl,
Naa — Manne, nu alt forbi, og,»
fortsatte Mesty, idet han lod sig glide
ned ad Masten, «mig tro, det vær’
bedst, om os ikk’ vis’ os for meget.
Bare to Mand bliv’ paa Dæk’, og dem
to tag” af deres Trøje.»

Mesty havde set meget rigtig; Harpy
havde erobret den anden Kanonbaad
tillige med hele Konvojen. Det eneste
Skaar i de ombordværendes Glæde var
Jollens og Mr. Easys Forsvinden; de
troede alle, at den var bleven skudt i
Sænk af Kanonbaaden, og at hele dens
Mandskab var druknet, Kaptajn Wilson
og Mr. Sawbridge sørgede oprigtig over
Tabet af vor Helt, baade for hans egen
Skyld, og fordi de troede, at han vilde
være bleven en udmærket Sømand, naar
han først havde faaet Kanterne slidt af
sig. Mr. Asper sørgede, fordi vor Helts
Pung var sunken tillige med ham selv,
Mr. Jolliffe, fordi han var kommen til
at holde saa meget af ham, og den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free