- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
78

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lille Gossett, fordi han nu ventede sig
al Landsens Ulykker af Vigors. Men
der var dog ogsaa nogen, som vare
glade ved, at han var borte, og hvad
det øvrige Mandskab angaar, saa
begræd de Baadsmandskabets Skæbne i
omtrent fire og tyve Timer, hvilket i
en Orlogsmand maa regnes for en lang
Sørgetid, og derefter tænkte de ikke
mere paa den Ting,

Men nu maa vi overlade til Harpy
selv at finde Vej til Toulon, medens
vi følge vor Helt paa hans Færd,

Baadens Mandskab vidste godt, at
Jack handlede mod sine overordnedes
Befaling, men enhver Afveksling i det
ensformige Liv om Bord i Orlogsskibet
var dem meget velkommen, og de vare
lige saa glade som Mesty ved at faa
sig en lille Orlov.

Imidlertid var det temmelig
nødvendigt, at de snart skred til
Handling, thi de havde ikke mere end een
Dags Ration af Brød og Grog med
sig, og i Fartøjet var der ikke andet
end nogle faa Hvidløg, da Spanierne
havde købt deres Levnedsmidler langs
ned med Kysten, efter som de
behøvede dem. Der var kun tre Fanger
om Bord, og de vare blevne anbragte
nede i Lasten imellem Bønnerne, hvoraf
en Sækfuld var bleven styrtet ud paa
Dækket, og af dem havde man taget
en Kedelfuld og sat over Ilden. Jack
holdt ikke synderlig af deres Kost den
første Dag, det var kogte Bønner til
Frokost, kogte Bønner til Middag og
det samme til Aften, og blev man
trængende til en lille Mellemmad, saa
kom den ogsaa til at bestaa af kogte
Bønner og ikke andet.

En af Folkene kunde tale lidt Zzxgva
Jranca, og han blev sat til at udspørge
Fangerne om Skibene til Luvart, Det
største Skib førte en kostbar Ladning,
sagde de, og det samme gjaldt Briggen.
Endvidere sagde de, at Skibet førte
Kanoner, men det var alt det, de
vidste om dem.

Da Solen gik ned, kastede Skibene
Anker ud for Batteriet, Det vedblev
at være laber Kuling, og Skibet, der
bar Jack og hans Lykke, var omtrent

fire Kvartmil nede i Læ. Hvad Harpy
angik, saa var det allerede længe siden,
de havde tabt den af Syne, og det var
nu paa Tide, at de lagde deres
Krigsplan.

Saa snart det blev mørkt, purrede
Jack Folkene op og holdt en meget
lang Tale til dem. Han sagde dem,
at det var hans ’Tjenstiver, der havde
bevæget ham til ikke at vende tilbage
til Skibet, før han kunde bringe noget
med, der var værd at have — at de
jo ikke havde faaet andet at spise
hele den Dag end Bønner, hvilket var
alt andet end behageligt, hvorfor det
ogsaa var aldeles nødvendigt for dem
at forbedre deres Vilkaar, at der nu
laa et stort Skib knap fire Kvartmil
fra. dem, og at det var hans Agt at
tage det, samt at han, naar det var
besørget, havde i Sinde at tage nogle
flere, Nu stolede han paa, at de
ogsaa vilde være tjenstivrige og hjælpe
ham med disse Foretagender; han
haabede at udrette store Ting paa sit
Krydstogt. Endvidere gjorde han dem
opmærksom paa, at de maatte betragte
sig som værende om Bord i en
Orlogsmand, saa at de vare Krigsartiklerne
undergivne, der vare skrevne for dem
alle, Det var muligt, at de ikke
nøjagtig kunde huske dem, men han
havde i sin Lomme en Afskrift af
dem, som han vilde læse op for dem
næste Morgen, saa snart de havde
taget Skibet i Besiddelse,

Derpaa udnævnte han Mesty til
næstkommanderende, Marineren til
Sergent, Kvartermesteren til Baadsmand,
to af Matroserne til vagthavende
Kadetter og to andre til Baadsmands
Mater, saa at han kun beholdt to
Mand tilbage til Matroser, der bleve
inddelte i Kongens og Dronningens
Kvarter.

Jollens Mandskab var yderst tilfreds
med Jacks Tale og deres nye Rang, og
de begyndte nu ivrig at raadslaa om,
hvorledes de skulde bære sig ad med
at erobre Skibet. Efter en Del Snakken
frem og tilbage bleve de endelig enige
om at følge Mestys Raad, der gik ud
paa, at de skulde gaa til Ankers tæt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free