Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 8 —
at Vægten af det kunde gøre alt
sikkert der, og derefter komme op til de
andre paa Skansen.
«Nu Massa Easy, den stor’ Ting vil
vær’ at faa fat i Kaptajn; os maa se
at faa ham op paa Dæk’. Derfor luk’
op Kahytsdør og hold Agterlug” godt
lukket. To Mænd bliv’ der, de andre
komm’ agter ud.»
«Ja,» svarede Jack, «det er os af
yderste Vigtighed at tage Kaptajnen til
Fange; men hvorledes skulle vi faa
ham op?»
&Dem ikk’ ved, hvorledes os skal
faa Kaptajn op? Ved den Led”, det
mig meget godt vid’.»
Dermed tog Mesty ’Tovenderne ved
Mesanmasten og kastede dem paa
Dækket den ene efter den anden og med
saa megen Larm som mulig. Straks
derefter ringedes der meget heftig paa en
Klokke ved Kahytsdøren, og et Minut
efter kom en Mand i bar Skjorte op
ad Kahytstrappen. Han blev straks
greben og bunden. ’
«Det vær’ Kaptajnens Tjener,» sagde
Mesty, «ham komm’ for at sig” dem
ikk” gør’ saadan forbandet Støj. Vent
nu bar’ lidt — Kaptajn bliv’ meget
arrig og komm” op selv.»
Dermed begyndte Mesty igen at
gøre Larm med Tovenderne over
Kahytten. Mesty fik Ret. Nogle faa
Minutter efter kom Kaptajnen selv op,
kogende af Raseri. Saa snart vor Helt
og de andre hørte Kahytsdøren blive
lukket op, skjulte de sig bag ved
Kahytskappen, der var meget høj, for at
give Kaptajnen Tid til at komme helt
op paa Dækket. De Matroser, der
allerede vare bundne, vare blevne
tildækkede med uldne Kapper.
Kaptajnen var imidlertid en meget
stor og stærk Mand, saa det voldte
dem megen Møje at faa ham bunden,
og det skete ikke uden megen Støj og
Tummel. Havde der været nogen til
at hjælpe ham, havde det set galt ud
for vore Venner; men endnu var ikke
en eneste af Besætningen tørnet ud af
deres Køjer.
«Nu snart alt vær’ i Orden,» sagde
Mesty, «og os snart hav’ Skibet; men
mig maa ham gør’ bang’.»
Kaptajnen blev lagt paa Dækket
med Ryggen op mod en af
Kanonerne, og idet Mesty antog sit
djævelske Udtryk, strakte han den lange,
senestærke Arm i Vejret, lod Kniven
blinke og rettede den mod Kaptajnens
Bryst, som om han var parat til, hvad
Øjeblik det skulde være, at støde den
i hans Hjerte.
Den spanske Kaptajn fandt sin
Stilling alt andet end behagelig. Han blev
nu spurgt ud om, hvor mange Folk og
Officerer der vare paa Skibet o.s.v., og
disse Spørgsmaal besvarede han
overensstemmende med Sandheden, idet han
vedblev at skotte op mod Mestys
djævelsk grumme Ansigt. Denne vedblev
at true med Kniven, som om han kun
ventede paa Signal til at støde til.
«Nu mig tror, at os kan vær’
rolig,» sagde Mesty. «Nu, Mr. Easy,
os gaa ned og spær’ all’ Mand ind i
Last’.»
Dette Raad bifaldt vor Helt. Efter
at have hentet deres Pistoler fra
Gangspillet og efterladt to Mænd for at holde
Vagt ved Kahytsdøren, styrtede de andre
med dragne Huggerter ned mellem
Matroserne i Køjerne. Skønt deres Antal
var dobbelt saa stort som Englændernes,
var Modstanden naturligvis kun ringe.
Efter nogle faa Minutters Forløb vare
alle Spanierne kastede ned i Lasten af
Skibet, og Lugerne lagte over dem.
Hele Skibet var nu i deres
Besiddelse med Undtagelse af Kahytten,
hvorhen de nu alle begav sig. Vor
Helt tog i Døren, men fandt den
aflaaset. Saa satte de Skuldrene til og
sprængte den og bleve modtagne med
høje Skrig fra den ene Side af
Kahytten og to Pistolskud fra den anden.
Heldigvis ramte Kuglerne dem ikke,
og de, der havde affyret dem — en
ældre Mand og en Knøs paa omtrent
samme Alder som vor Helt — bleve
kastede til Jorden og bundne. Der-
efter blev Kahytten gennemsøgt; men
der fandtes ingen andre i den end tre
Kvinder, af hvilke den ene var
gam-TI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
