- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
87

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det var Jacks Ulykke, at han kun
havde een paalidelig og duelig Mand
hos sig, selv Jollens Kvartermester var
trods sit statelige Ydre meget lidt
bevendt. Mesty var Jacks eneste
Pligtanker.

Den fjerde Dag aftog Stormen; men
de havde nu ikke Spor af Ide om,
hvor de befandt sig; de vidste, at de
vare drevne til Søs, men hvor langt
kunde de ikke sige, og det begyndte
nu at gaa op for Jack, at et
Krydstogt til Søs uden Indsigt i Navigationen
var en langt vanskeligere Sag, end han
havde tænkt sig.

Imidlertid var her jo intet at gøre
ved. Henimod Aften vendte de Skibet
og sejlede paa den anden Bov. Ved
Daggry opdagede de, at de befandt
sig i Nærheden af nogle meget smaa
Øer og endnu nærmere ved nogle meget
støre Skær, om hvilke der var en stor
Brænding, skønt Vinden nu havde lagt
sig, Roret blev atter lagt op, og de
undgik med Nød og næppe Faren.

Da Sejlene vare satte, kom Folkene
agter ud og foreslog at ankre, hvis de
kunde finde en Ankerplads, eftersom
de vare ganske udmattede. Dette var
sandt nok, og Jack raadførte sig med
Mesty, der fandt det klogest at gaa
ind paa deres Forslag. Øerne vare
øjensynlig ubeboede, og det eneste, der
var at gøre, var altsaa at undersøge,
om der fandtes en god Ankerplads.

Baadsmanden tilbød at gaa ud i
Baaden og undersøge det; han satte
af med fire Mand, og en Times Tid
efter kom han tilbage med den Besked,
at der var mere end dybt nok, og at
Vandet var lige saa roligt som i en
Mølledam, da det omtrent paa alle
Sider var omgivet af Land.

Da de ikke kunde lette
Dagligankeret, rørte de Tovet i Varpet og
løb uden videre Uheld ind i et lille
Stræde mellem Øerne paa syv Favne
Vand. Sejlene bleve beslaaede og
alting bragt i Orden af Matroserne, som
derefter tog Baaden og roede i Land.
«De kunde dog gerne have spurgt mig
om Landlov,» tænkte Jack. En Times
Tid efter kom de tilbage og kom efter

en kort Raadslagning alle i Hob agter
ud til vor Helt.

Kvartermesteren var deres Ordfører.
Han sagde, at de havde haft meget
haardt Arbejde og forlangte derfor at
faa nogen Hvile, De havde jo
Proviant om Bord til et helt Fjerdingaar,
saa de behøvede da ikke at have saa
stort et Jag, og nu havde de fundet
et Sted inde paa Land, hvor de kunde
opslaa et Telt og slaa sig til Ro en
Tid. Og eftersom der jo ikke var
noget forkert i at drikke sig en Rus
paa Landjorden, saa ventede de at faa
Tilladelse til at tage baade Fødevarer
og en god Forsyning af Vin med sig.
Folkene havde rigtignok bedet ham om
at anmode om Landlov; men de havde
ellers besluttet at gaa i Land, enten de
fik den eller ej.

Jack stod i Færd med at svare
med en Haandspage, men da han saa,
at Folkene havde stukket deres
Huggerter og Pistoler i Bæltet, ansaa han
det for klogest at raadføre sig med
Mesty, der, da han indsaa, at
Modstand var unyttig, raadede Jack til at
sige Ja, og bemærkede, at jo snarere
de fik Has paa Vinen, des bedre, da
der jo dog ikke kom nøgen Ro over
dem, saa længe der var noget tilbage
af den.

Med den største Forekommenhed
svarede Jack dem derfor, at de skulde
faa deres Vilje, og at han vilde blive
der, saa længe de ønskede. Mesty
gav dem Nøglerne til Kælderlugerne
og bad dem med et Grin at tage for
sig af Retterne.

Derefter underrettede Mændene Jack
om, at han og Mesty skulde forblive
om Bord for at passe paa Skibet for
dem, og at de vilde tage Spanieren
med sig i Land for at han kunde koge
deres Mad. Men hertil svarede Jack,
at han, hvis han ikke havde to Mand,
ikke kunde adlyde deres Ordrer i det
Tilfælde, at de ønskede, han skulde
komme i Land for at hente dem.
Matroserne fandt, at der var Mening i den
Tale, og tillod derfor Jack at beholde
Spanieren, for at han lettere kunde
efterkomme deres Opfordringer fra Land.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free