Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 8 —
Derpaa sagde de ham Farvel og
bad ham more sig med Krigsartiklerne.
Da de havde kastet et Reservesejl
ned i Baaden tillige med nogle Spir
til at rejse et Telt af, samt nogle
Køjeklæder, gik de nedenunder, hejsede de
to af de tilbageværende tre Vinfade op
og et Par Sække Beskøjter samt Vaaben
og Ammunition og saa meget af de
saltede Fødevarer, som de mente at have
Brug for. Efter at Baaden saaledes
var bleven fuldt lastet, satte de af med
tre spottende Hurraraab.
Jack paaskønnede tilfulde denne
Høflighed; han stod ved Falderebet,
tog Hatten af og bukkede meget dybt
for dem.
Saa snart de vare borte, viste Mesty
sine skarpt filede Tænder, saa paa vor
Helt og sagde:
«Mig tænk’ nok, mig skal betal"
dem for alt dett’ — bi bar’ lidt. Ved
den Piber, der spilt’ foran Moses, vor
Tur kommer nok.»
Jack sagde intet, men tænkte desto
mere. Omtrent en Time efter kom
Folkene tilbage; de havde glemt en
hel Del, som de trængte til — Træ
til at gøre Ild med og forskellige
Redskaber. De tog uden videre alt, hvad
de vilde, og da de havde faaet, hvad
de troede at behøve, gik de igen i
Land.
»Hvor det var forbandet godt, at
os ikke nævne’ et Ord om Pjaster,»
sagde Mesty, medens han og Jack stod
og iagttog Folkenes Foretagender.
«Ja, det har du Ret i,» svarede
Jack, «skønt de da for Resten ikke
kunde give dem ud her.»
«Nej, Massa Easy; men hvis dem
find” all’ dem Peng”, dem straks tag’
Baad og løb’ bort med dem. Men
nu mig har dem i min’ Klør — bi en
Kend’.»
Et lille Stykke Flæsk var bleven
liggende ved Falderebet. Uden at vide
hvorfor tog Jack det op og kastede
det over Bord, og da det var meget
fedt, sank det kun langsomt; halvt i
Tanker iagttog Jack og Mesty det,
medens det forsvandt, og de fik da
Øje paa en mørk Ting, der steg op
under det, slugte det, gik til Bunds
og forsvandt.
«Hvad var det?» spurgte Jack.
«Det vær’ Grundhaj, Massa Easy
— værst” Haj at dem all’; Dem aldrig
se ham, før Dem føl’ ham,» og Mestys
Øjne tindrede af Glæde. «Ved all
Himmels Magter, dem snart stop
Mytteri. Nu mig har dem.»
Jack gyste og gik.
Hele Dagen saa de Matroserne inde
paa Øen travlt beskæftigede med at
træffe alle mulige Forberedelser, inden
de overlod sig til Rusens sanselige
Glæder. Teltet blev rejst, Ilden tændt
og alle de medbragte Sager rullede op
og lagte paa deres Pladser. Derefter
saa de dem sætte sig ned og spise,
de vare nemlig Skibet paa Prajehold,
og til sidst blev det ene Vinfad
stukket an.
Imidlertid havde Spanieren, der var
en skikkelig Knøs, lavet Middagsmaden
til for Easy og den eneste Mand, han
havde tilbage. Aftenen nærmede sig,
og inde paa Øen var der en gruelig
Støj og Tummel; men medens de sang
og dansede og klinkede med
Vinkanderne ved Baalets Skær og hujede,
skreg og bleve mere og mere fulde,
henvendte Mesty sig med sit bistre Smil
til Jack og sagde:
«Bi lidt.»
Lidt efter lidt blev Larmen
svagere, Ilden døde hen, og til sidst var
alt tyst og stille. Jack stød endnu og
hældede sig ud over Rælingen, da
Mesty kom hen til ham. Nymaanen
var lige staaet op, og Jacks Blik var
rettet mod den,
«Naa, Massa Easy, nu Dem vær’
saa god kom’ agter og fir’ ned lillf
Baad; tag Der’ Pistol”, og saa os gaa
i Land og hent’ Joll. Dem all’ sov
nu.»
«Men hvorfor skulle vi tage
Baaden fra dem, Mesty?» thi Jack tænkte
paa Hajerne og paa, at Matroserne
sandsynligvis vilde prøve paa at svømme
ud til Skibet.
«Jeg Dem sig”, Sir, i Nat dem
drikk’ dem fuld”, i Morgen dem drikk’
fuld” igen, men drukken Folk dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
