Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 90 —
bredden, og Kvartermesteren prajede
dem atter og spurgte, om de saa vilde
bringe Baaden i Land.
«Dem maa sig’ nej, Sir,» sagde
Mesty.
«Ja, jeg tænker, det er det
rigtigste,» svarede Jack, hvorpaa han
raabte: «Nejl»
Den snilde Neger havde forudset
Oprørernes Plan — at svømme ud til
Baadene, som laa agter for Skibet,
og skyde paa ham og Jack, hvis de
forsøgte at hale dem op paa Siden og
forsvare dem. At komme op i Baaden
fra Vandet, især i den mindste, var
en let Sag. Nogle af Matroserne
eftersaa Fængkrudtet og holdt Bøsserne
parate ved Hoften med Mundingen
vendt mod Skibet, medens
Kvartermesteren og to andre kastede deres
Klæder.
«Lad være med det! For Guds
Skyld, lad være!» raabte Jack. «Bugten
er fuld af Grundhajer — ved Gud, det
er den!»
«Bilder De Dem ind, De kan gøre
os bange med Deres Grundhajer?»
raabte Kvartermesteren. «Hold jer nu
dækkede, Manne; Bob, gi’e ham et
Skud, at han kan faa at se, det er
vort Alvor, og hver Gang, han og den
forbandede Negertamp viser deres Fjæs,
saa gi’er I dem et igen, mine Gutter!»
«For Guds Skyld, prøv dog ikke
paa at svømme!» raabte Jack i den
højeste Angest; «jeg skal se at skaffe
jer Vand paa en anden Maade.»
«For sent nu — jeres Dom er
afsagt!» Med disse Ord sprang
Kvartermesteren fra Klippen ned i Vandet,
fulgt af de to andre afklædte
Matroser. I samme Øjeblik blev en Musket
affyret, og Kuglen peb tæt forbi vor
Helts Øre.
Mesty trak Jack bort fra Kobryggen,
da han var nær ved at falde i Afmagt
over den skrækkelige Fare, der
ventede de ubesindige. For et Øjeblik
sank han om paa Dækket; men
derefter sprang han op igen og løb hen
til Porten for at se paa de svømmende
Matroser, Han kom netop tidsnok til
at se Kvartermesteren med et Rædselens
Hyl hæve sig op af Vandet for
derefter at forsvinde i en Hvirvel, der var
farvet af hans Blod,
Mesty sænkede sit Gevær. Han
havde allerede ladet flere for det
Tilfælde, at Matroserne havde naaet
Baadene.
«Ved Himmels” Magter, dem til ingen
Nytt nu.»
Jack havde skjult Ansigtet i sine
Hænder. Men Sørgespillet var endnu
ikke til Ende. De to andre havde
øjeblikkelig vendt om og svømmede
med krampagtig Hast ind mod Land;
men før de naaede det, vare flere
andre af disse graadige Uhyrer,
hidlokkede af Kvartermesterens Blod,
pilsnart svømmede til og sloges nu om
Stumperne af Ligene,
Mesty, der havde set Katastrofen,
vendte sig mod vor Helt, der endnu
stød med Ansigtet i Hænderne.
«Mig alligevel vær’ glad over at
se det,» mumlede Mesty.
«Se hvad!» udbrød Jack.
«At Haj æd’ dem all’.»
«Aah, skrækkeligt!» udbrød vor
Helt.
«Ja, Sir, meget skrækk’lig!» svarede
Mesty, «men den Kug!’ forbi Der’
Hoved ogsaa meget skrækk’lig. Og
hvis nu dem Haj ikk’ tag dem, hvad
saa? Dem dræb’ os, og Haj æd’ vor
Krop. Mig tænk” det endnu mer’
skrækk’lig.»
«Mesty,» svarede Jack og greb
Negeren krarpagtig i Armen, «det var
ikke Hajerne, det var mig — ja, mig,
som myrdede disse Mænd.»
Mesty stirrede meget forbavset paa
Jack.
«Hvad Dem men’ med det?»
«Jo, hvis jeg ikke havde overtraadt
mine Ordrer,» svarede vor Helt og
snappede efter Vejret, «og derved givet
dem dette Eksempel paa Ulydighed,
saa vilde dette ikke være sket.
Hvorledes kunde jeg vente Lydighed af
dem? Det er alt sammen min Skyld
— nu ser jeg det tydeligt — 0, Gud!
hvornaar vil dette Syn udslettes af min
Erindring? »
«Massa Easy, mig slet ikk’ forstaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
