Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aldrig vær’ god”. Naar bar’ een Mand
sig” til de ander: «Lad os gaa i Land
og dræb” Officer, saa os gør med Skib,
hvad os vill’,» dem all’ sig’ ja, og
dem all’ komm’ og gør’ det. Nej,
Sir, os maa hav’ Baad — om ikk’ for
Der’ Skyld, mig maa hav’ den for at
frels’ eget Liv; for dem mig had’ og
vill’ dræb’ mig først. Men ved all’
Himmels Magter, bi lidt.»
Jack indsaa Sandheden af Mestys
Bemærkninger; han gik agter ud med
ham, firede Hækjollen ned og halede
den hen paa Siden. Derefter gik han
tillige med Mesty ned i Kahytten for
at hente sine Pistoler. «Men Spanieren,
Mesty, kunne vi lade ham være alene
her paa Skibet?»
«Ja, Sir, ham ikk’ hav’ Vaaben,
og ham se, at mig hav’; men om
ogsaa ham find” Vaaben, ham dog
ingenting tør gør’ — mig kend’ Mand.»
Vor Helt og Mesty gik ned i
Baaden og satte af, hvorefter de sagte
roede ind til Kysten. Matroserne vare
saa drukne, at de slet ikke kunde røre
sig og endnu mindre høre eller se.
De gjorde Jollen los, bugserede den
om Bord og gjorde den fast agter ude
tillige med den anden Baad.
«Nu os gaa til Køjs, Sir, i Mørgen
tidlig os faa noget at se.»
«De have jo alt, hvad de behøve,
i Land,» svarede Easy. «Det eneste,
de kunde bruge Jollen til, var at gøre
os Fortræd.»
«Bi lidt,» sagde Mesty.
Jack og Mesty gik til Køjs, og for
at sikre sig mod Spanieren, laasede
Mesty Kahytsdøren. Der var ingen
Fare at vente fra ham, men Mesty var
yderst forsigtig.
Jack sov meget lidt den Nat, han
var opfyldt af sørgelige Anelser, som
han ikke kunde blive kvit. Han havde
tænkt over en hel Del, siden han
forlod Skibet, og havde faaet Øjnene op
i mange Henseender; det var mere og
mere gaaet op for ham, hvilket
Ansvar han havde paadraget sig ved at
give efter for en øjeblikkelig
Indskydelse, og man kan næsten sige, at han
i Løbet af fjorten Dage var bleven
forvandlet fra Dreng til Mand. Han
var bleven krænket og forbitret over
Matrosernes Opførsel, men han var
endnu mere vred paa sig selv.
Allerede ved Daggry stod Mesty
op, og Jack fulgte snart hans Eksempel.
De kiggede efter Matroserne inde paa
Land, som endnu ikke havde forladt
deres Telt. Endelig — netop som Jack
var bleven færdig med sin Frokost,
kom et Par af dem til Syne. De saa
sig omkring, som om de kiggede efter
noget, og gik derefter ned til det Sted
paa Strandbredden, hvor Baaden havde
været gjort fast. Jack saa paa Mesty,
der viste ’”ænder og svarede med de
Ord, han saa ofte havde gentaget:
«Bi lidt.»
Matroserne gik langs med den
klippefulde Bred, indtil de befandt sig
lige ud for Skibet.
«Skib ohøj!»
«Hallo!» svarede Mesty.
«Sæt straks Baaden i Land med et
Fad Vand!»
«Mig vidst’ det!» udbrød Mesty
og gned sig i Hænderne af Glæde.
«Massa Easy, Dem maa svar’ nej til
dem.»
«Ja, men hvorfor skulde jeg ikke
give dem Vand, Mesty?»
«Fordi Dem da tag” Baad, Sir.»
«Det er ogsaa sandt,» sagde Jack.
$Hører I det, der om Bord?» brø-
lede Kvartermesteren, som var den,
der prajede, «Send Baaden
øjeblikkelig — eller ved den Lede, vi skære
Halsen over paa enhver Kæft,
findes om Bord!»
«Nej, jeg sender ingen Baad!»
svarede Jack, der følte sig overbevist om,
at Mesty havde Ret.
«I vil ikke? — saa I vil ikke?
Ja, da er eders Skæbne ogsaa afgjort,»
svarede Manden, idet han gik op
tillige med den anden. Straks derefter
tørnede alle Matroserne ud af Teltet
og medbragte fire Musketter, som de
havde taget i Land med sig.
«Du gode Gud! de have dog vel
ikke i Sinde at skyde paa os, Mesty?»
«Bi lidt.»
Matroserne
der
gik ned til Strand-
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
