Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— og —
Vedkommende; thi han havde fjorten
"Tusinde gode Undskyldninger gemt
i de Pengeposer, som laa nede i
Kahytten, og hvad Mændene angik, saa
kan selv et Mytteri nok tilgives efter
en Fægtning, hvori de have opført sig
kækt.
Træt af Dagens Anstrengelser og
store Spænding tænkte og spekulerede
Jack saa længe, indtil han til sidst faldt
i Søvn, og i Stedet for at vaagne ved
Solnedgang, som han havde tænkt sig,
vaagnede han ikke før to Timer efter.
Mesty kaldte ikke paa ham, fordi han
syntes, at det ikke var værd at have
Hastværk med at komme om Bord «og
kog’ Mad for dem ung” Herrer,»
Da Jack endelig vaagnede, blev han
meget forbavset ved at se, at han havde
sovet saa længe. Det var mørkt og
endnu ganske stille, men han kunde dog
skimte, at baade Harpy og Korvetten
laa underdrejede for at reparere.
Han befalede Matroserne at fire den
lille Jolle ned, og efter at have betroet
Mesty Kommandoen om Bord lod han
to af Mændene ro sig over til Harpy.
Der om Bord havde alle fuldt op
at gøre med at forbinde de saarede,
sørge for Fangerne og ro frem og
tilbage mellem Skibene, og i Mørket lagde
Jacks lille Jolle til, uden at nogen lagde
Mærke dertil. Dette burde naturligvis
ikke være sket, men sket var det nu
engang, og de særlige Forhold
undskyldte det til Dels.
Jack steg op og banede sig Vej
ind mellem Fangerne, der vare stillede
op for at faa deres Proviant. Han var
indhyllet i en ulden Kappe, og mange
af Fangerne vare ligesaa.
Det morede Jack, at han ikke blev
genkendt; han listede sig ned ad
Trappen, maatte krumme Ryg for at slippe
ind under de saaredes Køjer og vilde
netop til at gaa agterud til Kaptajnens
Kahyt for at melde sig, da han hørte
den lille Gøssett jamre sig ynkeligt og
Lyden af en hvinende Tovende.
«Jeg vil lade mig hænge, om det
ikke er. det Bæst til Vigors, der tamper
den lille Gossett,» tænkte Jack; «jeg
er vis paa, at den stakkels Fyr har
faaet sine Klø, medens jeg har været
borte; men denne Gang i det mindste
skal jeg dog redde ham.»
Indhyllet i sin uldne Kappe gik
Jack hen til Glukhullet i Lukafets Dør,
kiggede ind og saa, at det forholdt sig,
som han tænkte. Han raabte da med
harmfuld Stemme: «Mr, Vigors, -vil De
behage at lade Mr. Gosset være i
Fred!»
Ved Lyden af denne Stemme vendte
Vigors sig om med Tampen i Haanden,
saa Jacks Ansigt igennem Kighullet
og udstødte i den Tro, at det var hans
Genfærd, han saa, et skrækkeligt Hyl,
hvorefter han i et Krampeanfald
styrtede om paa Gulvet; medens den lille
Gosset rystende over hele Kroppen og
med aabenstaaende Mund ogsaa
stirrede paa ham.
Hermed var Jack tilfreds og trak
sig straks tilbage. Han gik videre
agter ud til Kahytten, smuttede forbi
Tjeneren, der var paa Vejen op for at
give Officererne paa Dækket nogle
Befalinger, og traadte ind i Kahytten,
hvor Kaptajnen sad tillige med to spanske
Officerer, tog sin Hat af og sagde:
«Melder mig om Bord, Kaptajn
Wilson!»
Kaptajn Wilson faldt ikke om i
noget Krampeanfald, men han sprang
op og væltede Glasset, der stod foran
ham!»
«Barmhjertige Himmel, Mr. Easy,
hvor kommer De dog fra?»
«Fra Skibet agten for Dem, Sir,»
svarede Jack. ,
«Fra Skibet agter — ja, hvad er
det for et Skib, og hvor har De været
saa længe?»
«Det er en lang Historie, Sir,»
svarede Jack.
Kaptajn Wilson greb Jacks Haand
og trykkede den hjertelig.
«I alt Fald glæder det mig
usigeligt at se Dem igen, min Gut. Men
sæt Dem nu ned og fortæl mig i al
Korthed Deres Historie, saa kan jeg
senere faa de nærmere Enkeltheder. »
«Som De behager, Sir,» svarede
Jack. «Vi erobrede det omtalte Skib
den Nat, da vi bleve borte fra Harpy;
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
