Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 108 —
Med sin sædvanlige Høflighed tog
Jack Hatten af for den spanske
Kaptajn, og glad over her at faa en
Lejlighed til at anvende sit Spanske,
udtrykte han Spaniernes sædvanlige Ønske
om, at han maatte leve i tusinde Aar.
Den spanske Kaptajn, der havde god
Grund til at ønske, at Jack for mindst
fire og tyve Timer siden var gaaet ad
Helvede til, var lige saa galant, og
bad derfor Jack om at faa at vide,
hvad det var for et Flag, han havde
hejst under Kampen. Jack svarede, at
det var et Mærke, som ingen spansk
Adelsmand behøvede at skamme sig
over at bukke under for, ihvor opsat
han end maatte være til at komme i
Kast med det og til at entre den, det
tilhørte; men dette Svar bragte den
spanske Kaptajn i stor Forlegenhed,
da han slet ikke forstod, hvad Jack
mente.
Kaptajn Wilson, der forstod lidt
Spansk, afbrød dem imidlertid ved at
bemærke:
«Ja, men hvad var det da for et
Flag, De hejste, Mr. Easy? Vi kunde
slet ikke kende det, og jeg ser, at
Mr. Jolliffe endnu lader det vaje fra
sin Gaffel.»
«Ja, Sir,» svarede Jack, der var
lidt i Forlegenhed med, hvad han skulde
kalde Flaget, «det er — det er
Lighedens og Menneskerettighedens
Banner.»
Kaptajn Wilson rynkede Brynene,
og da Jack saa, at hans Ord
mishagede hans foresatte, fortalte han ham
hele Sammenhængen, hvorefter Kaptajn
Wilson gav sig hjertelig til at le,
Derpaa forklarede Jack paa Spansk ogsaa
Sagen for de spanske Officerer, der
ligeledes lo og sagde, at det ikke var
første og rimeligvis heller ikke blev
sidste Gang, at Mænd kom i
Forlegenhed for et Skørts Skyld.»
Den spanske Kaptajn sagde Jack
mange Artigheder for hans udmærkede
Spansk, som han ogsaa talte meget
godt; thi i de to Maaneder, han ikke
havde haft andet at bestille, havde han
gjort store Fremskridt, og spurgte ham,
hvor han havde lært det.
«Ved Zaffarine- Øerne,» svarede
Jack.
«Zaffarime-Øerne,» svarede den
spanske Kaptajn forundret, «de ere jo
ikke beboede?»
«Nej, men der er mange store
Grundhajer,» svarede Jack.
Den spanske Kaptajn syntes, at vor
Helt var en løjerlig Fyr, eftersom han
saaledes kærnpede under et grønt
Silkeskørt og tog Timer i det spanske Sprog
hos Grundhajerne; men da han var
lige saa høflig som Jack, sagde han
ham ikke imod, men tog sig en dygtig
Pris Tobak, idet han af sit ganske
Hjerte ønskede, at Grundhajerne havde
taget fack, forinden han havde faaet
Lejlighed til at hejse hint forbandede,
grønne Skørt.
Jack var imidlertid kommen til at
staa i endnu højere Gunst hos
Kaptajnen og hele Skibets Besætning med
Undtagelse af hans fire Fjender:
Masteren, Vigors, Baadsmanden og
Proviantforvalteren. Hvad Mr. Vigors
angaar, da var han nu kommen til sig
selv igen og havde lagt Tampen ned
i sin Kiste, hvor den maatte blive,
indtil Jack atter gik ud paa Krydstogt.
Saa snart Vigors blot gjørde en haanlig
Bemærkning, pegede lille Gosset bare
paa Glughullet i Lukafets Dør og
grinede, og den blotte Erindring gjorde
Vigors ganske bleg og bragte ham til
Tavshed.
Efter to Dages Forløb ankom de
til Gibraltar, og baade Mr. Sawbridge
og Jolliffe kom igen om Bord paa Harpy.
De bleve liggende der i fjorten Dage,
hvilken Tid Jack fik Tilladelse til at
tilbringe i Land. Mr. Asper ledsagede
ham naturligvis, og Jack efterlod sig
en dygtig Regning, der kunde bevise
hans Fader, at han virkelig endnu var
i Live,
Mr. Sawbridge fik vor Helt til at
fortælle sig alle sine Eventyr, og han
blev saa fornøjet med Mestys Opførsel,
at han ansatte ham i en Stilling, der
behagede den sorte Prins særdeles godt,
nemlig som Skibskorporal. Mr, Sawbridge
vidste jo nok, at det var en meget
ansvarsfuld Post, men naar han kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
