- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
107

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ss JOY: —

der forbavsede ham lige saa meget,
som de morede ham, og selv Kaptajn
Wilson var ikke gladere ved at se Jack,
end den værdige Masters Mat var.

Omtrent Klokken ni lagde Harpy
bi og sendte en Baad hen til Nostra
Signora efter vor Helt og de Mænd,
der saa længe havde været om Bord
med ham paa Prisen, og derefter blev
Barkassen sendt over for at hente
Pjastrene, der vare endnu vigtigere.

Da Jack sagde Farvel til Joliffe,
trak han Krigsartiklerne op af Lommen
og gav ham dem; thi da de havde
været af saa stor Nytte for ham, mente
han, at Jolliffe ikke godt kunde undvære
dem. Derefter gik han ned i Jollen;
Matroserne sad allerede nede i denne
og tilkastede ham bønlige Blikke for
at vække hans Medlidenhed, og Mesty
tog Plads ved Siden af vor Helt i
meget sort Humør, rimeligvis fordi
Tanken om, at han igen skulde «kog
Mad for dem ung” Herrer,» ikke
forekom ham videre tiltalende. Ogsaa Jack
var lidt forstemt, fordi han nu skulde
afgive sim Kommando, og han kiggede
vemodig paa det grønne Skørt, der i
yndefulde Folder flagrede ud fra
Masten; thi Jolliffe havde besluttet, at
han ikke vilde hale det Mærke ned,
under hvilket Jack havde kæmpet saa
tappert,

Jacks Beretning optog, som man
vil kunne forstaa, en stor Del af
Formiddagen, og skønt han ikke søgte at
benægte, at han havde set Mr. Sawbridges
Signal til at vende om, saa vakte hans
Fortælling efterhaanden, som han kom
frem i den, Kaptajnens Interesse i den
Grad, at han helt glemte at bebrejde
Jack hans Ulydighed. Han roste ham
tværtimod meget for hans Opførsel og
var ogsaa meget tilfreds med Mesty.

Jack greb da Lejligheden til at gøre
Kaptajnen opmærksom paa, at Mesty
var meget ked af sin nuværende
Beskæftigelse, og hans Anbefaling fik en
gunstig Modtagelse. Det lykkedes ogsaa
Jack at skaffe Folkene Pardon i
Betragtning af deres gode Opførsel, men
skønt Kaptajn Wilson saaledes for sit
Vedkommende skænkede dem Tilgivelse,

gav han dog Befaling til, at de
foreløbig skulde lægges i Jærn. Imidlertid
sagde Jack til Mesty, som igen sagde
det til Matroserne, at de vilde blive
løsladte med en Reprimande og en
Advarsel, naar de kom til Gibraltar, og
derfor længtes de nu kun efter en
gunstig Vind.

Kaptajn Wilson fortalte Jack, at
han efter at være stødt til Admiralen
var bleven -sendt til Malta med
Priserne, og da han antog, at Jacks Baad
var bleven skudt i Sænk, havde han
derfor skrevet til hans Fader og
underrettet ham om Sønnens Død. Dette
gjorde vor Helt meget ondt; thi han
vidste, hvor nær hans Forældre og da
navnlig hans stakkels Moder vilde tage
sig det. «Men,» trøstede Jack sig, «er
hun nu ulykkelig i et Fjerdingaar, saa
vil hun blive henrykt i lige saa lang
Tid, naar hun nu hører, at jeg er i
Live, saa naar det halve Aar er forbi
vil det gaa lige op. Saa snart jeg nu
kommer til Gibraltar, vil jeg skrive
hjem, og eftersom Vinden er gunstig,
ville vi kunne være der i Morgen eller
Overmorgen. »

Efter en meget lang Samtale lod
Kaptajn Wilson Jack gaa efter at have
givet ham mange venlige og
anerkendende Ord; thi af det, han havde hørt,
følte han sig overbevist om, at Jack
vilde blive en meget flink Officer, og
at han nu ganske havde glemt sine
tidligere Anskuelser om Lighed og
Menneskerettigheder.

Heri tog Kaptajn Wilson dog fejl;
thi hvad man i Ungdommen nemmer,
skal der meget til, at man senere
glemmer.

Saa snart Kaptajnen havde ladet
Jack gaa, begav denne sig op paa
Dækket, hvor han fandt Kaptajnen og
de øvrige Officerer fra den spanske
Korvet staa agter ude og meget
alvorlig betragte Nostra Signora del
Carmen. Da de saa vor Helt, hvem
Kaptajn Wilson havde vist dem som den
unge Officer, der havde afskaaret dem
Vejen ind til Carthagena, rettede de
deres Blik mod ham; men det var ikke
meget venlige Øjne, de sendte ham.

14"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free