Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
== 120 —
ter, ude i Forstavnen foran Sejlet med
Øjnene stift stirrende mod Land,
medens de fore forbi den ene Pynt efter
den anden. De tænkte maaske paa
deres Koner, eller maaske paa deres
Kærester — kanske ogsaa paa slet
ingen Ting.
Padronen sad agter ude ved Roret
og var særdees høflig mod vore to
unge Herrer, der blot ønskede, at han
vilde lade dem passe sig selv. Til
sidst bad de ham om at overlade sig
nogle Kapper, som de kunde svøbe
sig ind i, da de gerne vilde lægge sig
til at sove.
Han kaldte da Drengen hen til sig,
for at han kunde tage Roret, skaffede
dem det, de bad om, og gik derpaa
forud.
Vore to Kadetter lagde sig ned
og stirrede i nogle Minutter uden at
sige et Ord paa de klare Stjerner. Til
sidst sagde Jack:
«Jeg har ligget og tænkt over dette
her, Gascoigne, og jeg synes, at det
er evige Løjer. Mit Hjerte hopper af
Fryd om Kap med Skibet, og jeg har
en Fornemmelse, som om dette tog
Del i vor Glæde over Friheden. Nu
danser det hen over Bølgerne i Stedet
for at ligge fortøjet ved Stavnen med
Anker og ’Tov.»
«Det smager lidt af det
sentimentale, Jack,» svarede Gascoigne; «men
Skibet er jo for Resten ikke en Smule
friere nu, end da det laa for Anker,
for det er nødt til at rette sig efter
sin Styrmand og gaa, hvorhen han
lyster. Du kan lige saa godt sige, at
en Hest, der tages ud af Stalden, er
fri, skønt den har Bidslet i Munden og
Rytteren paa Ryggen.»
«Det smager forbandet af det
snusfornuftige og spolerer hele Illusionen,
Ned. Naa — lige meget, vi ere jo
da i alt Fald fri. Hvilke Maskiner
ere vi dog ikke om Bord paa en
Orlogsmand. Vi gaa, tale, spise, drikke,
sove og staa op ligesom et Urværk.
Vi trækkes op til at gaa i fire og tyve
Timer og trækkes derefter op paa ny,
akkurat ligesom gamle Smallsole gør
ved Kronometrene. »
.gaar.
«Det er meget sandt, Jack, men
det forekommer mig, at du hidtil ikke
har gaaet meget bestemt. Du trænger
grundig til at reguleres,» sagde
Gascoigne.
«Hvor kan du vente, at et
Maskineri skal kunne gaa rigtigt, naar
man tumler saa nederdrægtig omkring
med det, som man gør med en Kadet,»
sagde vor Helt.
«Meget sandt, Jack, men
undertiden kommer der dog for meget
Kludder i Værket, saa at det slet ikke
Mr. Asper glemmer at trække
dig op, saa du gaar helt i Staa.»
«Nej, han giver mig Lov til at
gaa ned; men gaa gør jeg døg, Ned.»
«Ja, til din Køje, Jack; men hos
gamle Smallsole gaar den Slags ikke,
han giver ikke Slip paa mig, om jeg
saa end er nok saa søvnig. Men hvad
mener du, Jack — skulle vi ikke ogsaa
holde Vagt i Nat?»
sJo, sandt at sige, har jeg tænkt
paa det samme — Padronens Øjekast
huer mig slet ikke — han skæver saa
forbandet hen til os.»
«Det beviser intet andet, end at
hans Øjne ikke kunne se lige, Jack.
Men kan du ikke lide hans Blik, saa
kan jeg fortælle dig, at han saa meget
des bedre kan lide dine Dubloner —
jeg saa, hvor han studsede, da du viste
ham dem, og hvordan han senere
kastede forelskede Blikke hen efter dem;
og jeg kom da til at tænke paa, at
det var Skade, du ikke havde betalt
ham med Pjastre »
«Ja, jeg indrømmer, at det var
dumt gjort af mig; men han har dog
heldigvis ikke set dem alle.»
«Sandt nok, men du maatte dog
hellere have ladet ham se Pistolerne
end Dublonerne.»
«Naa — hvis han faar Lyst til at
tage, hvad han har set, saa skal han
faa, hvad han ikke har set — der er
jo da ikke flere end fire i alt.»
«Jeg er heller ikke bange for dem;
men det er dog vist bedst at sove
med det ene Øje aabent.»
«Hvornaar mon vi
Sigte?»
faa Land i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
