- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
121

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— I21

«1 Morgen Aften, hvis denne Vind
holder sig, og det tror jeg nok, den
gør. Men skulde vi nu ikke skiftes
til at holde Vagt og saa sørge for at
have vore Pistoler parate, men dog
holde dem skjulte under de store
Kapper?»

«Ja, det er jeg med paa. Nu er
Klokken omtrent tolv — hvem af os
skal tage Hundevagten?»

«Det skal jeg, hvis du ikke har
noget imod det, Jack.»

«Nej, men husk saa paa at knubse
mig dygtig, naar du vil have mig
vækket, for jeg sover saa forbandet haardt.
God Nat, og hold nu blot skarpt
Udkig,»

Det varede ikke ti Minutter, før
Jack sov fast, medens Gascoigne sad
nede i Bunden af Baaden med en
Pistol i Beredskab paa hver Side af sig.

Forsynet vaager vistnok med større
Omhyggelighed over Kadetter end over
de øvrige Medlemmer af
Menneskeslægten. De ere mere sejlivede end
en Kat — komme den ene Gang efter
den anden i; den største Fare, men
slippe dog altid godt derfra.

Padronen havde ganske rigtig følt
sig stærkt tiltrukken af Dublonerne,
som Jack saa ubesindig havde ladet
ham se, og hvad mere var — han
havde fast besluttet at tilegne sig dem.
Paa samme Tid som vore to Venner
laa og talte sammen i Bagstavnen, sad
han og afhandlede Sagen med sine to
Mænd, og de bleve snart enige om,
at de vilde myrde og plyndre vore
Venner og derefter kaste Ligene over
Bord,

Henad Klokken to om Moøorgenen
gik Padronen agterud for at se, om
de vare faldne i Søvn, men fandt
Gascoigne vaagen. Derefter gjorde han
sig atter og atter et Ærinde agterud,
men fandt hver Gang Ynglingerne
siddende oprejste og med aabne Øjne.

Da han var meget opsat paa at faa
fat i Pengene, blev han til sidst ked
af at vente, og da han antog, at de
unge Fyre ikke vare væbnede, gik han
forud for atter at tale med sine Mænd
om det.

Gascoigne havde imidlertid nøje
iagttaget hans Bevægelser; det forekom
ham meget paafaldende, at Roret blev
overladt til Drengen, da der dog var
tre Mænd om Bord, og til sidst saa
han dem trække Knivene, Han stødte
da til vor Helt, der straks vaagnede.
Gascoigne lagde sin Haand over Jacks
Mund, for at han ikke skulde tale, og
tilhviskede ham saa sin Mistanke.

Jack greb sine Pistoler, de spændte
dem begge to uden at gøre Støj og
ventede derpaa i Tavshed, idet. Jack
blev liggende, medens Gascoigne
forblev siddende oprejst i Bunden af
Baaden.

Endelig saa Gascoigne de tre Mænd
komme agterud — han lod et Øjeblik
sin Pistol synke for at give Jack et
Haandtryk, som denne besvarede, og
da han saa dem bane sig Vej hen
imellem de opstablede, tomme Kurve,
lod han sig synke tilbage og lod, som
om han var falden i Søvn,

Endelig var Padronen i Spidsen
for sine to Mænd kommen helt agterud.
De standsede et Øjeblik, før de
skrævede over Spændholtet, der gik tværs
over Fartøjet mellem dem og
Kadetterne, og da ingen af disse rørte sig,
antog de, at de begge sov — traadte
nærmere og løftede Knivene.

I samme Nu skød Gascoigne og
Jack samtidig deres Pistoler af i
Brystet paa Padronen og den af
Matroserne, der var nærmest ved ham, saa
at de begge styrtede om, og Baadens
Duven fik dem til at falde lige over
paa vore Venner, som de nedtyngede
med deres legemer.

Den tredje Mand var faret tilbage,
men Jack, der ikke kunde rejse sig,
fordi Padronen laa tværs over hans
Ben, tog omhyggeligt Sigte med sin
anden Pistol og trykkede af, og nu
faldt den tredje Mand ogsaa.

Drengen ved Roret, der enten
vidste Besked med de andres Forehavende,
eller ved at se Matroserne drage deres
Knive fik Lyst til at være med i
Legen, havde” ogsaa trukket sin Kniv
og stødte nu bagfra efter Gascoigne,
men heldigvis smækkede Kniven sam-

16

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free