Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 122 —
men over Drengens Haand, efter at
han havde tilføjet Gascoigne et let
Saar i Skulderen — Gascoigne sprang
op med Pistolen i Haanden —
Drengen for tilbage, da han saa den, tabte
Balancen og styrtede over Bord.
Vore to Kadetter brugte nogle faa
Sekunder til at sunde sig i.
«Hør, Jack,» sagde Gascoigne
endelig, «har du nøgen Sinde —?»
«Nej, aldrig,» svarede Jack.
«Hvad skulle vi nu gøre?»
«Ja nu, da vi have taget
Speronaren i Besiddelse, maa vi vel helst
sætte en Mand til Rors, for ellers
gaar hun jo, hvorhen hun selv vil.»
«Det er sandt,» svarede Gascoigne,
«og da jeg kan styre bedre end du,
antager jeg, at det maa blive mig.»
Gascoigne gik hen til Roret, lagde
Fartøjet op i Vinden, og derefter
genoptog de deres Samtale.
«Den Slyngel til Dreng gav mig
et forbandet Stød i Skulderen, og jeg
ved ikke, om han har gjort mig nogen
Skade; men i alle Tilfælde er det den
venstre Skulder, saa jeg kan styre lige
godt for det. Gud ved, om de andre
Fyre ere døde?»
«Padronen er i alle Tilfælde,»
svarede Jack. Det var med Nød og næppe,
at jeg fik trukket mine Ben til mig
under ham — men nu er det bedst,
vi vente, til det bliver lyst, med at se
nærmere efter dem, imidlertid vil jeg
lade Pistolerne igen.»
«Dagen gryr allerede — det vil
blive lyst om en halv Times Tid i det
seneste, Dette her er dog en
Fandens Redelighed, Jack.»
«Ja, men hvad kunne vi gøre ved
det? Vi løb væk, fordi to Mænd bleve
saarede, og nu have vi i Selvforsvar
været nødt til at slaa fire ihjel.»
«Meget sandt, men Enden er ikke
endda. Naar vi nu komme til
Sicilien, hvad skulle vi saa gøre? Vi blive
maaske kastede i Fængsel af
Øvrigheden — ja kanske hængte.»
«Aah den Sag ville vi dog
afhandle nøjere med dem,» sagde Jack.
«Vi maa hellere afhandle Sagen
mellem os selv, Jack, og se at komme
paa det rene med, hvorledes vi bedst
kunne komme ud af vor Knibe.»
«Jeg synes, at vi lige ere komne
ud af en — vær bare ikke bange, vi
skulle nok komme ud af den næste
ogsaa. Hør, ved du hvad, Gascoigne,
du synes maaske, det er sært af mig,
men det forekommer nu mig, at det
er Løjer det hele.»
«Du har ganske vist et stort
Talent i den Retning, Jack. Man hør
-— var der ikke en af de stakkels
Fyre, som stønnede?»
«Jo, det er højst rimeligt.»
«Hvad skulle vi gøre med dem?»
«Ja, den Sag maa vi drøfte nøjere,
Ned. Enten maa vi beholde deres
Lig eller ogsaa kaste dem over Bord.
Enten melde det hele, som det er
gaaet til, eller tie helt stille,»
«Det er tydeligt nok. Med andre
Ord: noget maa vi gøre, det er
Meningen af din Tale. Men lad os nu
tale nærmere om et af disse Forslag.»
«Sæt nu, at vi beholde Ligene,
løbe i Havn og gaa op til Øvrigheden
og aflægge vor Beretning — hvad
saa?»
«Saa kunne vi utvivlsomt bevise,
at vi have dræbt disse tre Mennesker,
og maaske det fjerde med, men at vi
have været nødt til det, kunne vi ikke
godtgøre, Jack. Og saa kommer
dertil, at vi ere Kættere — vi ville blive
kastede i Fængsel, indtil de ere blevne
overbeviste om vor Uskyldighed, som
vi imidlertid aldrig ville kunne bevise,
og derfor ville vi faa Lov til at sidde
der, indtil vi have skrevet til Malta,
og der bliver sendt en Orlogsmand ud
for at kræve os tilbage, hvis vi saa
ikke blive dolkede eller paa anden
Maade skaffede af Vejen forinden.»
«Det tegner ikke til at blive noget
behageligt Kryds,» svarede Jack. «Men
lad os nu drøfte den anden Udvej.»
«Ja, den har ogsaa sine
Vanskeligheder — sæt nu, at vi kaste Ligene
over Bord og smide Kurvene bag
efter dem, vadske Baaden ren og styre
mod den nærmeste Havn. Det kan
da gerne træffe sig saa uheldigt, at vi
løbe ind netop paa samme Sted, hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
