- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
124

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LT DE

fra de ere sejlede ud, og der vil da
staa en hel Bunke Koner og Børn for
at modtage dem og en Bunke Mænd
med Knive i Bæltet, og de ville spørge
os, hvad der er blevet af Mændene
i Baaden!»

«Den Mulighed synes jeg heller
ikke videre godt om,» svarede Jack.

«Og selv om vi ikke ere saa
uheldige, vil man dog spørge os om, hvem
vi ere, og hvorledes vi ere komne til
at sejle saaledes om paa egen Haand,»

«Ja, der ville vi altsaa igen komme
i Knibe — men vi maa da sværge
paa, at vi ere ude paa en
Fornøjelsestur — at vi ere to Gentlemen, der
gøre en Lysttur med vor Yacht,»

«Uden Mandskab og Fødemidler!
En Lystyacht sejler ikke med tom Last
eller med Gentlemen med een Skjorte;
det eneste, vi have, er to Galloner
Vand og to Pistoler.»

«Nu har jeg det!» udbrød Jack —
«vi ere to unge Herrer i vor egen
Baad, der ere tagne ud til Gozzo for
at skyde Maager med Pistoler, og
under en Storm ere drevne ned til
Sicilien. Det vil vække svær Interesse
for os.»

»Ja det er virkelig et meget godt
Paafund, da det forklarer, at vi intet
have i Baaden. Nu vel — i alt Fald
er det bedst, at vi skille os af med
Ligene. Men sæt nu, at de ikke ere
rigtig døde — vi kunne da ikke kaste
dem levende over Bord, det vilde jo
være det samme som Mord.»

«Det har du Ret i,» svarede Jack,
ssaa maa vi skyde dem først og kaste
dem over Bord bagefter. +

«Du er paa Ære en løjerlig
Patron, Easy. Gaa nu imidlertid hen og
undersøg Mændene, saa kunne vi altid
bagefter afgøre Sagen. Men du maa
helst nærme dig med spændte Pistoler,
for det kan være, at de ligge og
forstille sig.»

«Nej, her i det mindste er ikke
Spor af Forstillelse,» sagde Jack et
Øjeblik efter, idet han halede i
Padronens Lig, «og hvad den Fyr
angaar, som du skød, saa kan du stikke
hele din Næve ind i Brystet paa ham.

Anbelangende den tredje,» vedblev
Jack, idet han traadte over
Spændholtet, «saa ligger han helt nede imellem
Kurvene... «Hør, min Gut, er du død?»
spurgte Jack og gav Spørgsmaalet større
Eftertryk ved at sparke ham i Siden.
Manden udstødte en Stønnen. »Det
er meget kedeligt, Gasenigne; men jeg
skal for Resten snart gøre det af med
ham.» Dermed pegede Jack paa ham
med Pistolen.

«Holdt, Jack!» raabte Gascoigne;
«det er ligefrem Mord.»

«Nej, vist ikke nej, Ned. Lad mig
nu give ham en Kugle for Panden,
saa vil jeg siden komme agterud og
afhandle Sagen med dig.»

«Nej, gør mig nu den Tjeneste at
komme agterud og afhandle Sagen
med mig først. Hører du, Jack, jeg
beder dig, jeg besværger dig!»

«Nu — den Fornmøjelse kan jeg
gerne gøre dig,» sagde Jack og satte
sig paa sin gamle Plads hos Gascoigne.
«Jeg paastaar nu, at naar jeg skyder
ham, saa er det i dette Tilfælde ikke
Mord. Du maa betænke, Ned, at ifølge
Samfundets Love har den, der
efterstræber en andens Liv, forbrudt sit
eget; men da det paa samme Tid er
nødvendigt, at en saadan Gerning
tilbørlig bevises og behørig Rettergang
bliver foretagen, bliver vedkommende
Forbryder forhørt, overbevist og dømt
til fortjent Straf.»

«Ja, alt det indrømmer jeg.»

«I dette Tilfælde er Mordforsøget
tilstrækkelig bevist; vi to ere paa een
Gang Vidnerne, Dommerne, Juryen og
hele Samfundet, øg det af den gode
Grund — den bedste af alle — at
der ikke er andre Personer til Stede.
Disse Menneskers Liv, som ere
forbrudt til Samfundet, tilhører altsaa os,
og af den Omstændighed, at de ikke
alle bleve dræbte under deres
Mordforsøg, følger ikke, at de derefter skulle
slippe fri for videre Tiltale og Straf.
Da der endvidere heller ikke er nogen
officielt beskikket Bøddel til Stede,
maa vi ogsaa paatage os hans
Forretning. i

Jeg mener nu, at jeg tilstrækkelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free