Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 136 —
Martin. Ligeledes nedlode de sig til
at iføre sig disses Benklæder, Stadsveste
og -kjoler, de vare kort sagt saa
nedladende at forsyne sig fra ’Top til Taa,
og Tilfældet var saa nedladende at
lade det alt sammen passe dem ganske
udmærket.
Efter at de havde nedladt sig,
nedsteg de til det øvrige Selskab, og der
opstod snart et saa fortroligt Forhold
mellem dem alle, at det lod, som om
de ikke blot stak i de unge
Menneskers Klæder, men ogsaa i deres Skind,
Efter at de saaledes havde gjort
sig præsentable, bød Jack begge
Damerne Armen og førte dem ned i
Haven igen, for at Don Rebiera uden
flere Afbrydelser kunde fortælle Gas- -
coigne Slutningen af sin lange Historie,
De satte sig atter i Lysthuset, og Jack
underholdt Damerne med en Beretning
om sit Kryds med Skibet, efter at han
havde løsladt dem.
Agnes blev snart mindre
tilbageholden, og Jack var saa barmhjertig
ikke oftere at hentyde til Optrinet i
Kahytten; thi dette var det eneste, hun
frygtede for.
Da de havde spist til Middag, og
Familien ifølge Landets Skik trak sig
tilbage for at nyde sin Siesta, begav
Jack og Gascoigne, der havde faaet
Søvn nok i Vognen for en hel Uge,
sig ned i Haven sammen.
«Naa, Ned,» begyndte Jack,
«ønsker du dig maaske nu om Bord i
Harpy igen?»
«Nej,» svarede Gascoigne, «nu ere
vi da endelig komne i en god Havn,
men rigtignok først efter at være blevne
rystede om som Ærter i en Rangle.
Aah, hvad det dog er for en sød lille
Skabning, denne Donna Agnes! Og
hvilket mærkeligt Træf, at du og hun
saaledes skulde mødes igen. Ja,
hvilket sælsomt Spil af Skæbnen, at vi
skulde komme hertil!»
«Vi kom jo slet ikke hertil, kære
Ven, det var Skæbnen, der trillede os
hertil i en Kærre. Den kan maaske føre
os til Galgen med samme Befordring.»
«Ja, naar du gaar frem efter den
samme Filosofi, som du hyldede, da vi
vaagnede i Morges.»
»Det er lige meget — jeg vil lade
mig hænge, om jeg ikke alligevel har
Ret. Skulle vi afhandle det nærmere?»
«Ret eller Uret, du vil dog blive
hængt, Jack. Derfor vil jeg i Stedet
for at afhandle Sagen meddele dig hele
den lange Historie, den gamle Don
fortalte mig.»
«Nu som du vil.
ind i Lysthuset da. »
Vor Helt og hans Ven tog Plads
her, og Gascoigne fortalte Don
Rebieras Historie, som vi imidlertid ville
hellige det følgende Kapitel.
Lad os saa gaa
EJ
ET OG TYVENDE KAPITEL
Der indeholder en lang Historie, som Læseren maa døje lige saa vel som vor Helt,
m eg har allerede gjort Dem
ad bekendt med mit Navn og
vil hertil blot føje, at det
er et af de ældste og bedste
her paa Sicilien, og at kun faa
Familier have saa store Besiddelser som
min. Min Fader var en Mand, der
ikke fandt Behag i unge Menneskers
sædvanlige Forlystelser; han var af et
temmelig svageligt Helbred, og det var
kun ved en omhyggelig Pleje, at det
lykkedes at bevare hans Liv, indtil han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
