Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Agnes rakte ham sin lille Haand,
og Jack følte sig stærkt fristet til at
kysse den. Imidlertid betvang han sig
dog og begyndte at undersøge Linierne
i Haandfladen.
«At De er bleven opdraget i
Spanien — at De er kommen hertil for
et Par Maaneder siden — at De er
bleven fangen, men igen frigiven af
Englænderne har Deres Moder allerede
fortalt mig; men for at bevise Dem,
at jeg ved Besked om alt dette, vil
jeg gaa mere i Enkelthederne. Det
Skib, De var paa, førte fjorten
Kanoner — ikke sandt?»
Donna Agnes nikkede bejaende.
«Det har jeg slet ikke fortalt
Signoren,» udbrød Donna Clara.
«Skibet blev taget ved
Overrumpling ved Nattetid, og der var slet ikke
Tale om nogen Kamp. Næste Morgen
sprængte Englænderne Kahytsdøren, og
Deres Onkel og Fætter affyrede deres
Pistoler,
«Hellige Jomfru!» udbrød Donna
Agnes i den højeste Overraskelse.
«Den engelske Officer var en
ganske ung Mand; men hans Udseende
var ikke meget tiltalende,»
«Nej, der tager De dog fejl,
Signor — han var tværtimod meget smuk.»
«Naa — det bliver jo en
Smagssag, Signora, og om Smagen nytter
det ikke at disputere, De var helt ude
af Dem selv af Skræk og krøb tillige
med Deres Kusine sammen henne i en
Krog af Kahytten. Lad mig undersøge
denne Linie lidt nøjere. De havde —
nej, det kan ikke være nogen
Fejltagelse — De havde kun meget faa
Klæder paa.»
Agnes rev sin Haand ud af hans
og skjulte sit Ansigt.
<E vero! E vero! Hellige Jesus,
hvor kan De vide det!»
Pludselig begyndte hun imidlertid
at se vor Helt stift ind i Ansigtet, og
et Øjeblik efter lod det til, at hun
genkendte ham.
«O, Moder, dette er — ja, nu kan
jeg se det — det er jo ham og ingen
anden!»
«Hvem, mit Barn?» svarede Donna
Clara, der havde siddet ganske stum
af Forbavselse over Jacks vidunderlige
Spaadomsgave.
«Den Officer, der tog os til Fange,
og som var saa venlig imod os.»
Jack brød ud i en saa hjertelig
Latter, at han ikke kunde holde op
igen de første Minutter, hvorefter han
maatte indrømme, at han nu var
bleven opdaget.
«De maa da indrømme, Donna
Agnes,» sagde han til sidst, «at saa
laset jeg er, saa har jeg dog set Dem
med endnu færre Klæder paa.»
Agnes sprang op og for ud af
Lysthuset for at skjule sin Forvirring
og for med det samme at løbe ind til
.sin Fader og fortælle ham, hvem der
var deres Gæst.
Endskønt Don Rebiera endnu ikke
var bleven færdig med sin Fortælling,
bevirkede Agnes’s Beretning, som hun
aflagde ganske aandeløs, at de alle
sluttede sig sammen, og Jack modtog
hele Familiens Taksigelse.»
«Jeg tænkte kun lidt paa,» sagde
Don Rebiera, «at jeg i dobbelt
Henseende skulde blive Deres Skyldner,
De have begge at befale over mig i
eet og alt. Mine Sønner ere i
Palermo, øg jeg haaber, de ville skænke
dem Deres Venskab, naar De blive
kede af Deres Ophold her og tage
derind. »
Jack gjorde sit høfligste Buk og
saa derefter med en Skuldertrækning
ned ad sine Klæder, som han for at
føje Gascoigne havde revet helt i
Pjalter, og i hans Ansigt saas et Udtryk,
som om han vilde sige: «Vi ere
ganske vist ikke indrettede paa noget
langt Ophold.»
«Jeg tror, at mine Brødres Klæder
ville kunne passe dem,» sagde Donna
Agnes til sin Fader, «Der hænger en
hel Del inde i Garderoben,»
«Ville De Herrer ikke nedlade sig
til at gaa med dem, indtil De kunne
faa anskaffet sig nogle nye.»
Kadetter ere meget nedladende.
De fulgte straks med Don Rebiera og
nedl d sig til at tage rene Skjorter
paa, der tilhørte Don Philip og Don
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
