Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 1147. —
«Har De faaet Vin nok?» sagde
Jack meget høfligt; «saa ville vi gaa
hen til Marquesaen.»
I det samme kom Kvartermesteren
ind ad Døren, tog til Hatten for
Kaptajnen ng saa betydningsfuldt til ham.
«Altsaa», raabte Kaptajn Tartar
med Tordenrøst, idet han sprang op
fra Stolen, «er De en fordømt Bengel
af en Kadet, som, hvis De hørte til
mit Skib, skulde komme til at kysse
Kanvnerens Datter i Stedet for Donna
Agnes. Jeg har min Salighed aldrig
kendt Magen! To grønne Kadetter
trænge sig civilklædte ind i Palermos
bedste Selskab og have oven i Købet
den Frækhed at indbyde en
Fregatkaptajn til Middag hos sig. Ja,
indbyde mig og kalde mig slet og ret
sTartar» og «min kære Ven!» "I
Satans nederdrægtige Hvalpe!» vedblev
Kaptajn Tartar, skummende af Raseri
og slog i Bordet, saa alle Glassene
dansede.
«Tillad mig at bemærke, Sir,»
begyndte Jack, der var bleven ganske
ædru ved Kaptajnens Triltale, «at vi
ikke høre til Deres Skib, og at vi ere
civilklædte —x»
«Civilklædte! Kadetter i civile
Klæder! Ja, det er meget rigtigt; et Par
unge Snydenstrup’er uden saa meget
som” en Sixpence i Lommen, og som
dog give sig ad for unge Mennesker
med Formue, men liste sig ud af
Vinduet uden at betale deres
Regning.»
«Hvad! — kalder De mig en
Bedrager, Sir?» raabte Jack. ;
«Ja, Sir, De —»
«Saa lyver De!» udbrød vor Helt
i den højeste Forbitrelse. Jeg er en
Gentleman, Sir, og det gør mig kun
ondt, at jeg ikke kan sige det samme
om Dem.»
Kaptajn Tartar blev saa forbavset
og rasende, at han knap kunde faa
Vejret. Han søgte at tale, men kunde
ikke — han gispede efter Vejret og
satte sig saa, eller rettere lod sig falde
ned paa en Stol. Endelig kom han
lidt til sig selv.
"… «Matthews! Matthews!» raabte han.
«Sir!» svarede Kvartermesteren, der
var bleven ved Døren,
«Marinersergenten |»
sHer, Sir!»
Marinersergenten traadte
førte Haanden til Hatten.
«Bring Deres Marinere herind og
pas paa disse to Grønskollinger. Saa
snart de ere komne om Bord, lægger
De dem i Jærn.»
Marinerne traadte ind ,med
Bajonetterne paa Geværerne og
bemægtigede sig vor Helt og Gascoigne.
«Maaske tillader De,» svarede Jack,
der nu var bleven ganske koldblodig
igen, «at vi betale vor Regning, før
vi gaa om Bord; vi ere ikke
Bedragere, og den er temmelig stor; eller
da De har lagt Beslag paa vore
Personer, vil De maaske gøre os den
Tjeneste at betale den selv,» dermed
kastede Jack en tung Pung hen paa
Bordet for Kaptajnen. «Jeg vil blot
bemærke, Kaptajn Tartar, at jeg plejer
at betale rigelige Drikkepenge. »
«Sergent, lad dem betale deres
Regning,» sagde Kaptajn Tartar i en
lidt mindre brøsig Tone,. idet han tog
sin Kaarde og forlod Værelset,
«Men Vorherre bevare os, hvad har
du dog gjort, Easy? Du vil blive
stillet for en Krigsret og afskediget af
Tjenesten. »
«Ja, det haaber jeg ogsaa,»
svarede Jack; «jeg var saa dum som en
Østers, da jeg gik ind i den, Han
kalder mig jo en Bedrager, og hvis
han gjorde det igen, vilde jeg give
ham det samme Svar,»
+Ere De saa færdige, mine Herrer?»
spurgte Sergenten i en meget
ærbødig Tone; thi ham havde staaet længe
nok under Kaptajn Tartar til at vide,
at det at blive straffet af ham ikke
var noget Bevis for, at man havde
forset sig.
«Nu skal jeg gaa op og pakke
vore Sager sammen, mens du betaler
Regningen, Easy,» sagde Gascoigne;
«Mariner, De maa helst følge med
mig.»
En halv Time efter sad vor Helt
og hans Kammerat nok saa hyggelig i
9"
ind og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
