Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 148 —
Jærn paa Underskansen af Hs.
Majestæts Fregat Aurora i Stedet for at
befinde sig paa Bal hos Marquesa
Novara.
Der ville vi nu forlade dem og
vende tilbage til Kaptajn Tartar, som
var gaaet hen til det Bal, hvortil han
var bleven indbudt. Saa snart han
traadte ind i Salen, blev han
møodtagen af Don Martin og Don Philip,
der spurgte" ham, hvad der var bleven
af vor Helt og hans Ven. Kaptajn
Tartar, der var, i svært godt Humør,
svarede nok saa fornøjet, at de befandt
sig i Lænker om Bord paa hans Skib.
»I Lænker! Men hvorfor dog?»
udbrød Don Philip.
«Fordi de ere et Par unge
Slyngler, der have trængt sig ind i det bedste
Selskab ved at udgive sig for Folk af
Stand, medens de i Virkeligheden ikke
ere andet end et Par gemene Kadetter,
der ere deserterede fra deres Skib,»
De to unge Ribieraer vidste godt,
at Jack og hans Ven vare Kadetter,
men det forekom dem ikke at være
nogen Grund til ikke at betragte og
behandle dem som Gentlemen.
«Skal det sige, Signor,» sagde Don
Philip, «at De har taget mod deres
Gæstfrihed, let og talt og gaaet Arm
i Arm med dem, og drukket deres
Vin, som vi have set i Aften, for,
efter at de dernæst have skænket Dem
deres Fortrolighed, at lægge dem i
Jærn?»
«Ja, akkurat,» sagde Kaptajn ’Tartar.
«Saa maa De herved modtage min
Udfordring — De er ingen
Gentleman!» sagde Don Philip, der var den
ældste.
«Og jeg gør min Broders Ord til
mine!» udbrød Don Martin.
De to Brødre nærede saa megen
Hengivenhed for vor Helt, der to
Gange havde vist deres Familie saa
store Tjenester, at deres Forbitrelse ikke
kendte nogen Grænse.
I ingen anden end den engelske
Søetat gives der en saa stor
Myndighed til at udøve grove Fornærmelser
og saa god en Lejlighed til at skyde
sig under sin Rang. En saadan Myn-
dighed er imidlertid slet ikke
nødvendig; men selv om den havde været
det, forekom Udøvelsen af den under
saadanne Omstændigheder de to unge
Officerer saa afskyelig, at de besluttede
at vise Kaptajn Tartar, at man i det
mindste i det borgerlige Selskab
harmedes derover.
De samlede derfor deres Venner,
fortalte dem, hvad der var sket, og
bad dem lade Historien gaa videre til
alle de tilstedeværende, Dette blev
gjort 1 en Haandevending, og snart
var Kaptajn Tartar Luft for alle. Da
han gik hen til. Marquesaen og vilde
tale med hende, vendte hun Ansigtet
den anden Vej, og da han henvendte
sig til en Greve, han havde talt med
den foregaaende Aften, drejede denne
sig kort om paa Hælen. Imens gik
Don Philip og Don Martin frem og
tilbage i Salen og talte saa højt, at
han kunde høre hvert Ord, de sagde,
idet de betragtede ham med
harmglødende Blik.
Kaptajn ’Tartar forlod Balsalen og
vendte tilbage til Gæstgivergaarden
endnu mere forbitret end før. Da han
stod op den følgende Morgen,
underrettedes han om, at der var en Herre,
som ønskede at faa ham 1 Tale. Han
sendte sit Kort op, paa hvilket der
stod «Don Ignatio Verez, Oberst ved
det fjerde Infanteriregiment», Da han
kom ind, underrettede han Kaptajn
Taartar om, at Don Philip de Rebiera
udbad sig den Fornøjelse at duellere
med ham paa Kaarder og at faa
Besked om, naar det var Kaptajn Tartar
belejligt at møde ham.
Det laa ikke for Kaptajn Tartar
at afslaa en Udfordring; thi det
manglede ham ikke paa Mod; men han
ærgrede sig over, at han kunde komme
i et saadant Tilfælde for en simpel
Kadets Skyld. Han modtog altsaa
Udfordringen, men da han ikke forstod
sig paa at fægte, afslog han at duellere
paa andet end Pistoler. Herimod gjorde
Obersten ingen Indvendinger, og
Kaptajn Tartar afsendte derpaa sin
Kvartermester med et Brev til sin
Andenløjtnant; thi han stod ikke paa no-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
