- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
150

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ss ES ØE

gen god Fod med sin
næstkøommanderende.

Duellen fandt kort efter Sted, og
ved det første Skud gik Don Pnilips
Kugle gennem Kaptajn Tartars
Hjerneskal, og han faldt død om.
Andenløjtnant ilede om Bord for at forkynde
dette sørgelige Udfald af Duellen, og
kort efter kom Don Philip og hans
Broder tillige med mange af deres
Venner roende i Guvernørens egen
Baad for at bevidne vor Helt deres
Deltagelse.

Næstkommanderende, der nu
foreløbig var Kaptajn, modtog dem meget
venligt og hørte paa deres
Fortællinger angaaende vor Helt øg Gascoigne.

«Kaptajnen har slet ikke meddelt
mig, hvilke Grunde han havde til at
klage over de to unge Herrer,»
svarede han; «jeg har derfor slet ikke
noget at anklage dem for og skal nu
straks lade dem sætte i Frihed. Men
da jeg hører, at det er Officerer, som
tjene paa et af Hs. Majestæts Skibe,
der ligger ved Malta, betragter jeg der
som min Pligt, eftersom jeg straks
afsejler dertil, at tage dem med og sende
dem om Bosd paa deres eget Skib.»

Jack og Gascoigne bleve nu løste
af deres Lænker og fik Tilladelse til
at tale med Don Philip, der meddelte
dem, at han havde hævnet den
Fornærmelse, der var tilføjet dem; men
hverken Jack eller Gascoigne syntes
om at gaa i Land oven paa det, der
var passeret. Efter at te havde talt
sammen en ’Times Tid og . forsikret
hinanden om deres ubrødelige Venskab,
tog Don Philip, hans Broder og deres
Venner Afsked med de to Kadetter og
bleve roede til Land.

Men nu maa vi være lidt alvorlige,

Det er ikke alene for at more, at
vi skrive disse Fortællinger; vi have
hele Tiden tillige haft det Formaal at
belære, og man maa ikke tro, at vi
ikke have andet Øjemed end at faa
Læseren til at le. Dersom vi vilde
skrive et lærd Værk, som ikke
indeholdt andet end den nøgterne, nøgne
Sandhed og "blot med den Hensigt at
naapege Mangler og faa disse af-

hjulpne, vilde det simpelt hen ikke
blive læst. Det er derfor, vi have
valgt denne lette og spøgefulde
Skrivemaade, som mange lidt haanligt kalde
den, som en Kanal, gennem hvilken
vi kunne meddele et og andet nyttigt
Raad i en velsmagende Form. Naar
vi ville pege paa en Fejl, skildre vi
en Karakter, og skønt denne Karakter
synes at være naturlig indflettet i den
opdigtede Historie, skal den dog tjene
lige saa meget til Afviser som. til
Underholdning. Vi anse dette for den
bedste Maade at skrive Romaner paa,
og vi tro, at Forbrydelser, 1Dumbeder
og Fejl kunne blive lige saa alvorligt
revsede, som Dyder og Moralitet
kraftig støttede ved en Række morsomme
Aarsager og Virkninger, der lokke
Læseren til at tage en Medicin, som,
skønt den derved er bleven gjort mere
behagelig for Ganen, dog gør den
samme Nytte, som hvis den var bleven
ham given i raa Tilstand, i hvilket
Tilfælde den slet ikke var bleven taget
eller havde foraarsaget Væmmelse.

Il vore Søromaner have vi ofte
peget paa Fejl, som enten have fundet
eller endnu finde Sted i en Etat, der
ellers er en Hæder for vort
Fædreland; thi" findes der vel her paa
Jorden nogen Institution, der er
fuldkommen, eller i hvilken Misbrug ikke har
indsneget sig? Der er uheldigvis
andre, som have skrevet for at rive ned
paa vort Søvæsen, og mange have
gjort Indsigelse mod vore Skrifter, fordi
de have følt, at vi ved at,pege paa
Fejl have peget paa dem, Men dette
have vi taget os meget let; thi vi følte
os forvissede omi, at vi gjorde noget
godt, og blev derfor ved. Som Bevis
paa, at vi virkelig have udrettet noget
godt, ville vi blot anføre et eneste
Tilfælde.

I «Kongens Eje» svarer en
Kaptajn, da han bliver anmodet om straks
at straffe en Matros for en Forseelse,
at han aldrig har straffet og heller
aldrig vil straffe et Menneske før fire og
tyve” Timer efter, at Forseelsen er
begaaet, for at han ikke af Øjeblikkets
Vrede skulde lade sig forlede til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free