- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
166

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 166 —

Kaptajn Hogg bad om en Lok af
sin elskedes Haar, og den buttede Julia
kunde ikke nægte ham noget. Hun
slog sine hørgule lokker ud, tog en
Saks fra sit Sybord og klippede en tyk
Lok af sit Baghaar, som hun rakte
Kaptajnen. Den var mindst halvanden
Fod lang og en Tomme i Omkreds.
Kaptajnen tog den i sin højre Luffe
og stak den i sin Baglomme, men eet
Stød nedad kunde ikke faa den i,
derfor maatte han atter og atter stoppe
ned, inden han fik den stuvet væk som
et Ankertov i et Kabelrum.

Det kan man kalde et gavmildt
Pigebarn,» sagde Jack, «hun giver det
bort &x gros, som det vil tage lang Tid
for ham at faa afsat em detail. Men
nu kommer Mr. Hicks, saa er det bedst,
vi advare dem. Jeg kan godt lide
Hogg, og da hun nu er saa stor en
Ynder af Flæsk, skal hun ogsaa faa det,
saa vidt jeg kan gøre noget til det.»

Samme Aften gik Gascoigne igen
op paa Taget, og efter at have ventet
nogen Tid, hørte han den samme Sang
blive gentaget. Han ventede, indtil
den sluttede, hvorefter han meget dæmpet
sang den selv med de Ord, han havde
sat til den. I nogen Tid var alt stille,
derefter sang hun atter, men nu var
det ikke den samme Melodi som før.
Gascoigne ventede, indtil den nye
Melodi var bleven gentaget flere Gange,
og derefter sang han med sin fulde og
rene ’Tenorstemme den første Melodi
igen. Den klang smukt og højt i den
stille Nat, og derefter ventede han atter,
men forgæves. Kvindens bløde Stemme
hørtes ikke tiere, og til sidst begav
Gascoigne sig ned af Taget.

Dette gentog sig de følgende
trefire Nætter, Den Melodi, Gascoigne
havde hørt den ene Nat, sang han for
den ubekendte skønne den næste,
indtil hun, som det lod til, ikke længer
følte nogen Ængstelse, men med
Forsæt stadig sang nye Melodier for at
have den Fornøjelse at høre dem
gentagne næste Aften, Den femte Aften
sang hun den første Melodi, og da vor
Kadet gentog den, sang hun en ander.
indtil hun havde gennemgaaet dem alle,

og hver Gang hun havde sunget en,
gjorde hun Ophold for at høre den
besvaret.

Muren var ikke mere end otte Fod
høj, og Gascoigne besluttede nu ved
Jacks Hjælp at faa den ubekendte
Sangerske at se. Han anmodede
Kaptajn Hogg om at bringe sig noget
smækkert Linegods i Land, og det
lykkedes ham at lave en Stige af fire
Stænger, der stod oven paa Taget og
brugtes til at tørre Tøj paa. Uden at
gøre Støj fik han den sat op imod
Muren, saa at den stod parat til om
Aftenen. Det var en smuk, maaneklar
Aften, da han gik derop, ledsaget af
Jack. Melodien blev atter sunget og
gentaget af Gascoigne, som derefter
lydløst gik op ad Stigen, som Jack
holdt, og stak Hovedet op over Muren.

Han saa en ung, maurisk Kvinde,
iført en pragtfuld Dragt, ligge paa en
Ottoman og stirre op mod Maanen,
hvis Lys tydelig tillod ham at se, hvor
smuk hun var. Det lod til, at hun
var dybt hensunken i Beskuelsen og i
sine Tanker, og Gascoigne vilde gerne
have givet hele Verden for at vide, af
hvad Art disse vare.

Tilfreds med, hvad han havde set,
steg han ned igen, og paa en af de
kendte Melodier sang han de Ord, han
havde lært: «Vær ikke bange — jeg
elsker Dem — men jeg kan ikke tale
Deres Sprog.» Derefter sang han en
anden af Melodierne, og da han var
færdig med den, gentog han atter sin
Elskovserklæring, men fik intet Svar,
Han sang en tredje Melodi og gentog
atter Ordene, og nu hørte han til sin
store Fryd et Svar paa Lingva Franca:

«Kan De tale dette Sprog?»

«Ja,» svarede Gascoigne — «Allah
være lovet, det kan jeg! Vær ikke
bange —- jeg elsker Dem!»

«Jeg kender Dem ikke — hvem er
De er ikke af vort Folk.»

«Nej, men jeg vil blive alt, hvad

D2 forlanger af mig. Jeg er en Franker

— en engelsk Officer.»

EfterdetteSvar blev deretlille Ophold,

«Bliver jeg saa forkastet?» spurgte
Gascoigne videre,

Me?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free