Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 168 —
«Nej, ikke forkastet; men De er jo
ikke af mit Folk eller fra mit Land.
Tal nu ikke mere, ellers ville vi blive
hørte. »
«Jeg adlyder,» sagde Gascoigne,
«siden De ønsker det, men jeg vil
forsmægte af Længsel efter næste Aftens
Maane. Nu gaar jeg for at drømme
om Dem. Allah beskytte Dem.»
«Det kan nok hænde sig, at du
var poetisk i din Tale, Ned,» sagde
Jack, da de gik ned til deres Værelse.
«Ja, men jeg har ogsaa været en
ivrig Læser af Tusind og een Nat.
Du har heller aldrig set saadanne Øjne
i dit Liv; ak, hvilken Hourie hun er.»
«Er hun smukkere end Agnes,
Ned!»
«Ja, dobbelt saa skøn — i det
mindste ved Maaneskin,»
«Det er nok Maaneskin det hele,
og det vil dit Kurmageri ogsaa blive,
for der vil ingenting komme ud af
det.»
«Aah, jo; saa vidt jeg kan gøre
noget til det.»
«Ja, men hvad vil du egentlig gøre
med en Kone, Gascoigne?»
«Akkurat det samme, som du vil,
Jack.»
«Ja, men har du Raad til at gifte
dig? Det er det, jeg mener, kære
Ned.»
«Ikke saa længe min gamle lever.
Men jeg ved, han har lidt Grunker i
Statsobligationer, Han betroede mig
rigtignok en Gang, — at han ikke
kunde efterlade mig mere end tre
Tusinde Pund. Du ved jo, at jeg har
flere Søstre.
«Og før du kommer til de Penge,
vil du nok have tre Tusinde Børn.»
«Det var rigtignok en stor Familie,
Jack,» svarede Gascoigne og brast i
en høj Latter, hvori vor Helt deltog.
«Naa, du ved jo godt, at det kun
var min Hensigt at afhandle Sagen
med dig.»
«Ja, det ved jeg, Jack. Men jeg
tror nok, at vi ere i Færd med at
tælle vore Kyllinger, før de ere
udrugede, og det er taabeligt at befatte
sig med.»
«Ja i alle Tilfælde, undtagen naar
det gælder Ægteskab. »
«Du er bleven svært snusfornuftig
paa det sidste, Jack.»
«Min Klogskab er for mine Venner,
og min Daarskab for mig selv. Men
nu Godnat.»
Jack gik imidlertid ikke i Seng.
«Jeg kan ikke lade Gascoigne
begaa en saadan ’Taabelighed,» tænkte
han: Gifte sig med en sort Pige og
det paa Kadetsold, hvis Foretagendet
lykkes, og lade sit Liv, hvis det ikke
lykkes. »
Som Jack havde sagt, var hans
Fornuft forbeholdt hans Venner, og han
var saa gavmild med den, at han slet
ikke beholdt noget af den tilbage for
sig selv.
Som før bemærket var Miss Julia
Hicks den, der indførte de nye Moder
i Tetuan, og hendes Dragt var
ingenlunde uklædelig. De mavriske Kvinder
bære lange Slør, eller hvad man nu vil
kalde dem; thi deres Hovedbedækning
gaar lige ned til Fødderne, saa at den
skjuler hele Kroppen og kun lader en
lille Aabning tilbage, gennem hvilken
de kan kigge ud med det ene Øje,
medens det andet er usynligt. —
Denne Dragt fandt Miss Hicks langt
mere hensigtsvarende end den
europæiske, da hun i den kunde gaa ud i
det værste Solskin uden at faa sin
smukke hvide Teint ødelagt, og saa
havde hun tilmed den Fordel at kunne
stirre paa alt og alle uden at nogen
kunde gøre Gengæld. Hun gik derfor
aldrig ud uden at være indhyllet i et
af disse Slør, der var lavet af adskillige
Alen fint Musselin. Hjemme gik hun
for det meste klædt i kulørt Silke.
Endnu medens hendes Fader levede,
var der nemlig løbet et lille Skib ind
i Havnen og havde losset et stort Parti
Vareballer, der vare forsynede med
engelske Mærker, og da Fartøjet
derefter var sejlet bort med Ballast, havde
han fattet Mistanke om, at Kaptajnen
ikke paa ærlig Vis var kommen
i Besiddelse af disse Varer. Han
havde derfor truet ham med at ville
stævne ham for Guvernøren, men Kap-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
