Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 169 —
tajnen. havde da afgjort Sagen i
Mindelighed saaledes, at Vicekonsulen fik
omtrent en Fjerdedel af Ladningen i
Baller af Silketøj og Musselin. alle
Miss Hicks Kjoler vare derfor af blaa,
grønt og gult Silke, der tillige med det
hvide Musselinsslør gjorde hende saa
iøjnefaldende, som den eneste frankiske
Dame i Byen kunde gøre Fordring paa
at være, og der var ikke, den gøende
Hund i Tetuan, uden at den jo kendte
Vicekonsulens Søster, skønt den aldrig
havde set hendes Ansigt.
Da Gascoigne nu fuldt og fast havde
besluttet at fortsætte sit Kurmageri,
kom Jack paa den ’Tanke, at det i det
Tilfælde, at han blev overrasket, vilde
være heldigst, om han var klædt som
Miss Hicks. Næste Morgen foreslog
han Gascoigne dette, som ogsaa straks
gik ind paa Ideen, og i Dagens Løb,
mens Miss Hicks var optaget af
Kaptajn Hogg, lykkedes det ham ogsaa at
skaffe sig en af hendes Kjoler og et
Slør, hvilket han kunde gøre uden nogen
Fare for at blive opdaget, eftersom der
var nok af dem, da Miss Hicks aldrig
blev besværet med Skrædderregninger.
Da Gascoigne samme Aften begav
sig op paa Taget, var han altsaa iført
en af hendes Dragter og lignede hende
ogsaa en hel Del i Figur, kun var han
lidt højere. Han ventede paa, at den
mauriske Pige skulde begynde at synge,
men det blev ikke til noget. Saa krøb
han op ad Stigen og kiggede over
Muren, og nu saa han, at hun ligesom
før var hensunken i dybe "Tanker.
Pludselig fik hun Øje paa hans tilslørede
Hoved og udstødte et svagt Skrig.
«Bliv ikke bange, skønne Dame,»
sagde Gascoigne; «det er ikke første
Gang, jeg har set Deres henrivende
Ansigt. Jeg sukker efter en Mage.
Hvad vilde jeg ikke give for at kunne
sidde ved Deres Side! Jeg er ganske
vist ikke af Deres Tro, men følger
deraf med Nødvendighed, at vi ikke
kunne elske hinanden?»
Den mauriske Pige vilde lige til at
svare, da Gascoigne modtog et Svar
fra en Kant, hvorfra han mindst ventede
det. Det var fra selve Maureren, der,
da han hørte sin Datter skrige, havde
skyndt sig op paa Taget.
«Vil den frankiske Lilje blande sin
Duft med den mørke Viols?» sagde
han, thi han havde ofte haft Lejlighed
til at se Vicekonsulens Søster og troede,
at det var hende, der var kommen op
paa Taget og var steget over Muren
for at tale med hans Datter,
Gascoigne havde Aandsnærværelse
nok til at benytte sig af denne heldige
Fejltagelse.
«Jeg føler mig saa alene, værdige
Hr. Maurer,» svarede han, idet han
trak Sløret for Ansigtet, «og hentæres
af Længsel efter en, der kan være mig
til Selskab. Jeg er bleven fortryllet at
Nattergalen paa Taget af Deres Bolig;
men da jeg tog Mod til mig og steg
op ad denne Stige, ventede jeg ikke
at finde en Mand her.»
«Hvis den frankiske Lilje har Mod
til at stige ned, kan hun godt sidde
ved Siden af den mørke Vio’.»
Gascoigne ansaa det for raadeligst
ikke at svare herpaa.
«Frygt kun ikke,» sagde den gamle
Maurer, «en gammel Mand er jo kun
at regne for en Kvinde.» Dermed
hentede han en Stige, som han satte
op imod Muren.
Efter en lille Pause sagde Gascoigne:
«Det er da Skæbnens Vilje,» hvorefter
han steg ned og blev af den gamle
Maurer ført hen til den Madras,
hvorpaa hans Datter hvilede. Derefter tog
han selv Plads ved Siden af dem og
begyndte at tale med de to Kvinder,
Gascoigne kendte tilstrækkeligt til
Vicekonsulen og hans Datter til at kunne
spille sin Rolle, og han ansaa det for
det heldigste at fortælle Maureren, at
hendes Broder vilde tvinge hende til
at ægte den engelske Kaptajn, hvem
hun afskyede, og som vilde føre hende
bort til et koldt og taaget Land; hun
var født her og vilde ogsaa leve og
dø her og vilde foretrække at tilbringe
hele sit Liv paa sit Værelse frem for
at forlade Landet.
Herover blev Abdel Faza, saaledes
hed Maureren, ganske forelsket; han
lagde Haanden paa Panden, bukkede
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
