- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
174

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 174 —

ved at have hende om Bord hos sig
før Vielsen, og endelig kunde han jo
altid, naar han vilde, tage tilbage og
gifte sig med hende, da det ikke stod
i Brøderens Magt at forbyde det.

Dette var meget gode Raad, og
Kaptajnen blev da ogsaa snart rolig
og fornuftig og satte sine Læsejl til
baade foroven og forneden.

Men hvad Gascoigne angik, saa
lod han sig slet ikke tale til Fornuft,
og de bleve derfor enige om, at han
skulde have Satisfaktion, saa snart de
igen kom i Land.

Mr. Hicks var dog den mest
opbragte, han forlangte bestemt, at Skibet
skulde vende om, hvilket dog baade
Jack og Kaptajnen afslog, skønt han
truede dem med hele det udenlandske
Departement.
sine Klæder; men Jack sagde, at de
vare trillede over Bord, da de stødte
fra Land. Saa befalede han Maten og
Matroserne at vende Skibet og gaa
tilbage; men de lo kun ad ham og
hans Skørter.

«Jeg skal da i alle Tilfælde sørge
for at faa Dem afskediget af Tjenesten,»
sagde han til vor Helt i sit Raseri.
«Mange Tak skal De have, det har
jeg aldeles intet imod,» svarede Jack,
og Kaptajn Hogg morede sig saa
kostelig over Vicekonsulens Formumming i
sin Søsters Skørter, at han ganske
glemte sin egen Skuffelse og 10, saa
han var færdig at sprække, ad sin
tilkommende Svoger.

Han forsonede sig med Jack, der
havde genvundet sit Herredømme og
bestilte Porter op paa Gangspillet. De
fik sig et fortræffeligt Middagsmaaltid ;
Mr. Hicks vilde ikke spise med,
hvilket dog ingen Indflydelse havde paa
vor Helts og Kaptajnens Appetit. Hvad
Gascoigne angik, saa kunde han ikke
faa en Mundfuld ned; derimod drak
han saa meget des mere og laante vor
Helt et Par Øjne over Randen af
Glasset, som om han vilde æde ham, over
hvilket denne kun lo endnu hjerteligere.

Mr, Hicks henvendte sig til Folkene
for at laane Klæder; men dette havde
Jack forudset og i Tide forpurret.

Derefter forlangte han .

Hverken for gode Ord eller Betaling
var der saa meget som en Trøje eller
et Par Benklæder at faa Nu fandt
Mr. Hicks det raadeligst at nedstemme
Tonen og henvendte sig bønfaldende
til Kaptajn Hogg; men denne vilde
slet ikke høre paa ham med mindre
han gav sit Samtykke til hans
Giftermaal med Søsteren; men herpaa fik
han et indigneret Nej til Svar.
Deref.er henvendte han sig til Gascoigne,
der i en meget fortrædelig Tone bad
ham om at gaa ad Helvede til. Til
sidst maatte han da bide i det sureste
Æble og gaa til vor Helt; men denne
lo blot ad ham og sagde, at han vilde
se ham hængt, før han rørte en Finger
for ham, Saa satte Mr. Hicks sig paa
sine Skørter og rugede over Hævn.

Gascoigne, der havde drukket meget,
men intet spist, tørnede tidlig ind for
at gaa til Køjs, medens vor Helt og
Kaptajn Hogg drak Porter ved
Gangspillet. Saaledes forløb den første Dag.
Vinden var ualmindelig gunstig,
Studene brølede, Hanerne galede, Faarene
brægede, og Mary Ann gjorde næsten
to Hundrede Sømil. Jack tog den
anden Køje i Kahytten i Besiddelse,
og hans Majestæts Repræsentant var
nødt til at lægge sig i sine Skørter
paa et Mærssejl mellem Dækkene med
en Stud paa hver Side af sig, der nu
og da stødte efter ham med deres
Horn, som om de vidste, at det var
ham, der var Skyld i, at de vare komne
om Bord for at fordrive Skørbugen fra
den toulonske Flaade.

Vi kunne ikke gaa ind paa de
nærmere Enkeltheder ved denne Rejse,
der, da Vinden var saa gunstig, kun
varede en halv Snes Dage og
tilendebragtes uden Tabet af en eneste Stud.
Mr. Hicks nedlod sig i denne Tid til
at spise uden at tale, og han bildte
sig ind, at Hævnens Time vilde
oprinde, naar de kom til Admiralen.
Gascoigne fattede sig til sidst
nogenlunde; men han vilde dog ikke tale et
Ord til vor Helt, der vedblev at le og
drikke Porter. Paa den ellevte Morgen
laa de midt i den toulonske Flaade,
og naar Mr, Hicks i sine Skørter pas-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free