Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 184 Forge
idet han greb sin Hat og sprang ud
af Lukafet, fulgt af alle de andre
med Undtagelse af Martin, der lige
var bleven afløst og mente, at hans
Nærværelse i Kulen vel nok kunde
undværes en kort Tid, i det mindste
saa længe, mens han drak en Kop Te...
Gascoigne havde Ret: en Galliot
og fire Skibe med latinske Sejl vare
lige komne til Syne om den østligste
Pynt, og saa snart de havde
observeret Fregatten, gik de op i Vinden,
Et Minut efter havde Aurora al sin
Sejldug oppe, og alle Kikkerter vare
rettede mod Skibene.
«Alle tungt lastede, Sir,» bemær-
kede Skibspræsten, Mr. Hawkins.
«Hvad Snit have Galliotens
Mærssejl?»
«De have en frisk Brise for
Øjeblikket,» sagde Kaptajn Wilson. til
næstkommanderende.
«Ja, Sir, og den kommer straks
ned til os.»
«Klar ved Bovenbramsejlsfald !»
Aurora krængede stærkt for den
hurtig tiltagende Kuling.
«Klar ved Bramsejlsskøder og
Fald!»
«Luf, Kvartermester — luf, for
den Lede! Hal den luv store
Brambras en Kende -— saa, nu er det
godt,» sagde Masteren.
«Sej der, Topsgaster, klar til at
give op Bramsejl — skulle vi bjærge
dem, Kaptajn Wilson? Jeg er bange
for det Spir, det krummer sig som
et Piskeskaft,» sagde Mr. Pottyfar,
idet han saa til Vejrs med begge
Hænder dybt begravede i Lommerne.
«Lad falde Bramsejl!»
&Nu ere de ved at gaa over Stag
sagde Andenløjtnant Mr, Haswell.
«Se der, nu kommer den,» sagde
Skibspræsten.
Kulingen tiltog, og Fregatten
krængede stærkt.
«Lad rebe Mærssejl 1 Vendingen
Mr. Pottyfar». i
«Ja vel, Sir, — klar til. at, vende!»
Ruret blev lagt ned, -og Mærs-
sejlene bleve strøgne og rebede i
Vendingen.
«Meget godt, Gutter, meget godt,»
sagde Kaptajn Wilson.
Mærssejlene hejsedes igen, og
Bramsejlsskøderne. bleve støttede, Skønt
Vandet var smult, var Kulingen meget
stiv, og Aurora løb med otte Miles
Fart.
«Sagde jeg det ikke nok,» sagde
Martin til sine Kammerater paa
Kobryggen, «men der kommer mere
endnu, mine Venner.»
«Vi maa bjærge vore Bramsejl,»
sagde Kaptajn Wilson og saa til Vejrs;
thi Fregatten krængede nu voldsomt,
og Vinden tiltog og blev bygefuld.
«Lad os prøve dem lidt endnu;» men
i det samme kom der nok en Byge,
og nu bleve Faldene gjorte los, og
Sejlenes gaves op og besloges.
Imidlertid havde Fregatten halet
stærkt ind paa Skibene, der bleve ved
at føre saa mange Sejl, de kunde,
og gjorde korte Slag ind mod Land.
Aurora: blev atter lagt om med
Stævnen lige imod dem, saa at de ikke
vare to Streger til Luvart af den.
Himlen, der om Morgenen havde
været klar, var nu bleven overtrukken.
Sølen formørkedes af tætte graa Skyer,
og Søerne tiltog stærkt. Da der var
gaaet ti Minutter til, havde de to
Reb i deres Mærssejl, og Bygerne
ledsagedes af stærke Regnskyl.
Fregatten skød skummende gennem
Bølgerne og arbejdede under et stærkt
Pres af Sejl, og Horisonten var saa
mørk, at man ikke kunde se Skibene
mere.
«Dette her bliver til Uvejr,» sagde
Kaptajn Wilson.
«Sagde jeg det ikke nok,» sagde
Martin til Gascoigne, «De kan stole
paa, vi tage ingen Priser i Dag.»
«Vi maa have nok en Mand ved
Rattet, Sir, dersom De tillader,» sagde
den: Kvartermester, der hjalp
Rorgængeren. :
Mr. Pottyfar stod ved Gangspille
med Hænderne begravede som sæd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
