Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 18 —
vanlig. «Jeg er bange for, at vi ikke
kunne føre vort Storsejl ret meget
længere, Sir,» sagde han.
«Nej, det stod jeg ogsaa og tænkte
paa,» sagde Skibspræsten.
«Med Forlov, vi ere nu meget
tæt under Land, Kaptajn Wilson; tror
De ikke, vi gøre bedst i at vende,»
sagde Masteren.
«Jo, Mr. Jones. Klar til at vende!
Og — ja, jeg tror minsæl, vi blive
nødte til det — giv op Storsejlet!»
Storsejlet blev bjærget, og det var,
som om Fregatten derved blev
betydelig lettet, den huggede og duvede
ikke saa voldsomt som før.
«Vi ere meget nær under Land,
Kaptajn Wilson; saa tykt det er, tror
jeg dog, jeg kan øjne det — skulle
vi bære af, Sir?» spurgte Masteren
igen.
«Ja vel — klar til at kovendel!
op med Roret!»
Det var paa den høje Tid; thi
da Fregatten fløj rundt, idet den faldt
af for Vinden og beskrev en Cirkel,
kunde man se Brændingen ved Klippe
kysten ikke to Kabellængder borte.
«Jeg troede ikke, at vi vare saa
nær,» sagde Kaptajnen og pressede
Læberne sammen. «Ere de fremmede
Sejlere at se?»
«Jeg har ikke set dem det sidste
Kvarter, Sir,» svarede Signalmanden,
idet han stak Kikkerten ind under
Trøjen for at beskytte den mod
Regnen.
«Hvad
mester?»
«Syd, sydøst, Sir.»
Himlen fik nu et andet Udseende
— de graa Skyer havde veget Pladsen
for andre, der vare tættere og sortere;
med korte Mellemrum hylede og tudede
Vinden, og Regnen styrtede ned i
Strømme. Kaptajn Wilson gik ned i
Kahytten for at se paa Barometret.
«Barometret er steget,» sagde han,
da han kom tilbage paa Dækket. «Er
Vinden støt?»
lægge vi an, Kvarter-
«Nej, Sir, den er sprungen over
tre Streger om.»
«Dette her vil nok ende med en
Sydvest. »
De vaade, tunge Sejl flagrede ved,
at Vinden sprang om.
«Op med Roret, Kvartermester,»
«Op skal være — hun er gaaet
over paa en Syd til Vest.»
Vinden løjede, og Regnen styrtede
ned søm en Syndflod; et Minut var
det omtrent helt stille, og Fregatten
laa paa ret Køl.
«Folk ved Braserne, vi ville straks
faa bak Sejl!»
Braserne vare næppe halede tot,
før dette skete. Med en hul Tuden
fløj Vinden om til Sydvest, og det
var heldigt, at de vare forberedte
derpaa — Ræerne bleve brasede rundt,
og derefter spurgte Masteren
Kaptajnen, hvad Kurs de skulde styre.
«Vi maa opgive Jagten,» sagde
Kaptajn Wilson, idet han holdt sig
fast ved en Koffilnagle. «Læg
Kursen an efter Kap Sicile, Mr. Jones.»
Aurora fløj af Sted for Stormen
for klosrebet Fok og Mærssejl. Luften
var nu bleven saa tyk, at man ikke
kunde se ti Favne forud. ’Tordenen
buldrede, og Lynene knitrede fra alle
Kanter fra den begsorte Himmel.
Vagten blev sat, saa snart Sejlene
vare beslaaede, og enhver, der kunde
det, gik vaad, kold og skuffet ned i
sit Lukaf.
«Hvad De dog er for en gammel
Jonas, Martin,» sagde Gascoigne.
«Ja, det er jeg, det er meget
rigtigt,» svarede han; «men efter min
Mening have vi endnu det værste
tilbage, Jeg husker, at vi, den Gang
jeg fo’r med Favorite, ikke et halvt
Hundrede Mile fra det Sted, hvor vi
nu ere, fik saadan en Storm, at vi
nær vare gaaende under, dersom —»
I dette Øjeblik hørtes et
forfærdeligt Bulder ovenfra; der gik et
skrækkeligt Stød gennem hele Skibet, der
rystede for og agter, som om det
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
