Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 186-—
skulde splittes ad; høje Raab
blandedes med Klageskrig, Batteriet fyldtes
med Røg, og Fregatten lagde sig helt
over paa Siden. Men de, der opholdt
sig i Kadetlukafet, fløj uden at sige
et Ord ud og op ad Lugen. De
vidste ikke, hvad der var sket, men
følte sig overbeviste om, at det maatte
være en eller anden frygtelig
Begivenhed.
Saa snart de kom op paa Dækket,
saa de straks, hvad det var: Lynilden
var slaaet ned i Fokkemasten og havde
splintret den i flere Stykker, den var
gaaet over Bord om Bagbord og havde
taget Storstangen og Bommen med
sig, Den nederste Stump af
Fokkemasten stod i lys Lue, uagtet Regnen
strømmede ned. Da Fokkemasten og
Storstangen vare gaaede over Bord,
drejede Fregatten saa voldsomt til
Vinden, at Folkene ved Rattet af
dette kastedes saa haardt ned ved
Karonaderne, at de bleve liggende
bevidstløse. Bakken, den forreste Del
af Batteriet, ja endogsaa Banjerne
vare bestrøede af døde, haardt
saarede og en Del, som kun vare
besvimede ved det elektriske Stød.
Fregatten laa paa Siden, og Søen brød
med stor Voldsomhed ind over den.
I det begsorte Mørke lignede den
brændende Stump Fokkemast en
blussende Fakkel, som Uvejrets vilde Dæ
moner holdt i Hænderne. Nu og da
oplystes Mørket ogsaa ved et nyt,
skrækkeligt Lyn, der truede med at
forny Angrebet paa Fregatten, medens
den bedøvende Torden næsten uden
Ophør buldrede over deres til Døden
indviede Hoveder. I de første
Øjeblikke var alt Skræk og Forvirring;
endelig raabte Kaptajn Wilson, der
selv for en kort Tid havde mistet
Synet, paa Tømmermænd og Økser.
De klavrede ogsaa op, det vil sige
et Par Stykker af dem, og han pegede
paa Mesanmasten. Masteren kom
ogsaa til Stede, og han vrikkede Økserne
løs og gav dem til Mændene, som
skulde bruge dem. Kort efter faldt
Mesanmasten ud over Laaringen, og
da Roret blev lagt helt op, faldt
Fregatten af og rejste sig langsomt.
Men Rædslerne vare endnu ikke forbi,
Baadsmanden, der havde staaet paa
Bakken, var bleven ledet nedenunder,
han havde for bestandig mistet Synet.
Man havde undersøgt de Matroser,
der laa omkring paa Dækket, og var
i Færd med at bringe dem ned til
Lægen, da Raabet: «Brand!» lød fra
Banjerne, Ilden var begyndt i
Kulkælderen og i ’Tømmermandens
Magasin, og der steg en tyk, kvælende
Røg op derfra.
»Kald paa Tambouren!» sagde
Kaptajn Wilson, «og lad ham slaa
Appel — hver Mand paa sin Post.
Klar ved Pumperne og lang
Slagpøsene ned. Mr, Martin, sørg for,
at de saarede blive bragte
nedenunder. Hvor er Mr. Hasweli? Mr.
Pottyfar, anbring Mændene saaledes,
at de kunne lange Vandet ned paa
Banjerne. Jeg vil selv gaa derned;
Mr. Jones, De maa tage Vare paa
Skibet.»
Mr. Pottyfar, der virkelig havde
faaet Hænderne af Lommen, skyndte
sig ned for at faa Kaptajnens
Befalinger udførte paa Batteriet, medens
Kaptajn Wilson selv gik’ ned paa
Banjerne.
»Dette her ser noget anderledes
ud, end det gjorde i Morges, Jack,»
bemærkede Gascoigne.
«Ja,» svarede Jack, «det gør det
rigtignok. Men hvad skulle vi nu
ellers helst gribe til, Gascoigne? Naar
der i Land gaar Ild i en Kamin,
slaar man jo et vaadt Lagen om
den. » i
«Ja,» svarede Gascoigne; «men
naar der er Ild i en Kulkælder om
Bord, vil det ikke forslaa.»
«Naa — vaade Tæpper ville dog
vist alligevel vise sig nyttige, Ned;
lad os derfor tage Køjerne ud, kappe
Surringerne og tage nogle med ned.
Vi kunne i alt Fald tilbyde dem, og
kunne de ikke bruges — nu, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
