Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 188 —
have vi dog lagt vor Tjenstiver for
Dagen.»
«Meget rigtigt, Jack, og jeg tror
nok, at naar de, hvis Køjeklæder du
har taget, tørne ind for at sove, ville
de fuldstændig slutte sig til din
Mening, at Tjenstiver gør Tjenesten
ubehagelig. Men jeg tror for Resten, at
du har Ret.»
De to Kadetter samlede i en Fart
en tre, fire Mand, og nogle Øjeblikke
efter havde de flere Klæder, end de
kunde bære, De havde ingen
Ulejlighed med at faa dem gjort vaade;
thi Batteriet flød med Vand, og Easy
og Gascoigne gik tillige med de
Matroser, de havde samlet, med de store
Bylter under Armene ned paa
Banjerne, hvor Kaptajn Wilson stod og
gav Folkene de fornødne Ordrer.
«Fortræffeligt, Mr. Easy; brillant,
Mr. Gascoigne!» sagde Kaptajn
Wilson. «Kom hid, Manne, bred dem
over Ilden og tramp dygtig paa dem.»
Matrosernes Trøjer og Kaptajnens Kjole
vare allerede blevne ofrede i dette
Øjemed.
Jack kaldte paa de andre
Kadetter, og de løb op efter en ny
Forsyning; men forøvrigt var det ikke
nødvendigt; Ilden var bleven slukket;
men Faren havde dog været saa stor,
at Forlasten var bleven baljet fuld af
Vand.
Alt dette havde staaet paa i
omtrent et Kvarter, og i den Tid havde
Fregatten gaaet med Rælingen under
Vand, og der var sket mange Uheld,
Endelig var enhver Fare for Ilden
forbi, og Folkene fik Befaling til at
gaa tilbage til deres Poster. Ved den
derpaa følgende Mønstring savnedes
tre Officerer og syv og fyrretyve Mand.
Syv af disse vare døde, de fleste af
de andre vare allerede komne under
Lægebehandling, men nogle laa dog
endnu og rullede nede i Spygatterne.
Ingen havde i de farefulde
Øjeblikke været virksommere og modigere
end Skibspræsten, Mr. Hawkins. Han
var paa Færde overalt, og da Kaptajn
Wilson gik ned for at slukke Ilden,
var han allerede dernede, opmuntrede
Folkene og tog selv ivrig” og” modig
Del i Arbejdet. Da alt endelig var
forbi, kom han og Mesty agterud, og
begge vare lige sorte. Præsten satte
sig ned og vred sine Hænder: «Gud
forlade mig det! Gud forlade mig
det!» klagede han.
«Hvorfor siger De det?» sagde
Easy, der stod ved Siden af ham.
«De behøver dog virkelig ikke at
skamme Dem over det, De har gjort.»
«Nej, nej, ikke over det, jeg har
gjort; men, Mr. Easy, jeg har bandet
saa forfærdeligt og udstødt saadanne
gyselige Eder over Folkene i min
Ivrighed — jeg, som er en Guds
Tjener. Gud forlade mig det, jeg
har jo ikke ment noget med det.»
Det var meget sandt, at Mr.
Hawkins havde udstødt en fæl Mængde
Eder, medens han var i Aande; men
i den Stund var han ogsaa Officer
og ikke Skibspræst, og det modige
Eksempel, han gav Folkene, havde
vist sig meget nyttigt.
«Ja, Sir,» sagde Jack, der saa,
at Præsten var meget sønderknust, og
gerne vilde berolige ham, «jeg var
der jo ganske vist ikke hele Tiden;
men jeg hørte Dem ikke sige andet
end: «Gud velsigne jer, Manne, lad
mig nu se, I rupper jer», 0. s. v.;
men det kan man dog ikke kalde at
bande.»
«Var det saadan, jeg sagde, Mr,
Easy? Er De sikker paa det? Jeg
troede, sandt for Herren, at jeg havde
forbandet dem alle til Hobe, som nogle
af dem da ogsaa havde fortjent —
nej, nej, ikke fortjent, Velsignede jeg
dem virkelig? Ikke andet end
velsignede dem?»
«Nej, Sir,» sagde Mesty, der godt
indsaa, hvor Jack vilde hen — «det
ikk” var andet, mig forsikker Dem,
exd Gud velsigne Dem, Kaptajn
Wilson! — Vorher’ vær’ med jer, Mann!!
— Gud velsigne Kongen, og saa
vider’! Dem ikke gjorde andet end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
