Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
===. 703 ==
afkræftede hans ligheds-Nykker, og
Kaptajn Wilson var meget glad over,
at Jack var bleven saa godt som
ganske kureret for Virkningerne af
Faderens latterlige Filosofi,
Nogle faa Minutter efter slog Mesty
med sin Rotting paa Skorstensrøret og
begyndte paa ny:
«Hvorfor blive Dem da paa Søen,
Massa Easy?»
«Jeg, ved det ikke, Mesty. Det
er vel, fordi jeg ikke har noget imod
den.»
«Men, Massa Easy, hvorfor vil
Dem ophold’ Dem i Kadetlukaf og
spise haard Beskøjt, salt Flæsk og
salt Hest’kød, naar Dem dog kan
gaa i Land og lev’ som en
Gentleman? Det virk’lig meget dumt.
Hvorfor vil Dem ikke vær’ Deres egen
Herr’? Ved all’ Himmels Magter,
hvis mig havd’ Peng’, ingen skuld”
find’ mig om Bord paa Skib. Lidt
Sø meget godt, Massa Easy, den lukk"
Øjn’ op; men tænk paa Lynild
forgangen Nat. Stakkels Massa
Baadsmand, ham lukk’ sin’ Øjn’ for
bestandig.»
«Ja, det er meget sandt, Mesty.»
«Mig haab’, Dem nu tænk’ paa
dett’, Sir, og naar Dem gaar i Land,
Dem da tag” Mesty med Dem. Han
skal tjen’ Dem godt, Massa Easy,
saa læng” han lever, ved den hellig"
Patrick. Og saa Dem tag" en Kone’
Massa Easy, Dem faa da god Mad
og lev’ som Gentleman. Dem skuld’
tænk’ paa det, Massa Easy.»
Hentydningen til Giftermaal fik
vor Helt til at tænke paa Agnes, og
derfor svarede han ikke. Mesty gik
da bort og efterlod Jack i dybe
Tanker.
Denne Samtale gjorde større
Virkning paa Jack, end man skulde have
troet, og efter den Tid greb han tit
sig selv i at stille sig selv det samme
Spørgsmaal, som Mesty havde gjort:
«Hvorfor vedbliver du egentlig at være
til Søs?» Han var ikke traadt ind i
Tjenesten af nogen særlig Bevæggrund
undtagen for at søge Lighed, og han
maatte nu indrømme, at han, som
Mesty sagde, var kommen paa det
forkerte Sted. Han havde aldrig tænkt
paa at tjene sin Tid ud eller paa at
blive Officer og engang faa et Skib
at føre. Han havde blot tænkt paa
Øjeblikket uden at vente anden Løn
af Fremtiden end en Forbindelse med
Agnes. Men Mestys Bemærkninger
fik ham nu til for første Gang i sit
Liv at tænke nøjere over Fremtiden,
og han blev altid i daarligt Humør,
naar han forelagde sig Mestys
Spørgsmaal og forsøgte at klare for sig selv,
hvorfor han blev i Tjenesten.
Ikke desto mindre forrettede Jack
sin Tjeneste til Mr. Pottyfars fulde
Tilfredshed, og efter en paa Grund
af ustadig og svag Vind kedelig Rejse
ankom de endelig til Malta. Vor Helt
havde haft flere Samtaler med sin
Ven Gascoigne, i hvilke han kom ind
paa sine Fremtidsplaner; men
hvorledes de saa ellers formede sig, saa
endte de alle med det ene bestemte:
at han vilde ægte Agnes. Forøvrigt
var Gascoigne altid af den Mening,
at Jack burde forblive i Tjenesten, i
det mindste til han blev udnævnt til
Kaptajn. Der var jo imidlertid, som
han ogsaa bemærkede, Tid nok til
at tænke nøjere over denne Sag; det,
de for Øjeblikket burde skænke deres
Opmærksomhed, var, hvorledes de
bedst skulde komme i Land; thi
Skibets Reparation var tilstrækkelig
Grund til at beholde dem om Bord,
og de vidste, at Mr. Pottyfar vilde
benytte sig af denne Grund.
Den Dag, de ankom til Malta,
spiste Jack til Middag i Arkeliet, og
han havde besluttet at bede om
Landlov endnu samme Aften, "Kaptajn
Wilson var allerede gaaet i Land for
at tale med Guvernøren. Der havde
nylig været en lille Meningsforskel
mellem Mr. Pottyfar og Mr. Hawkins
angaaende noget om Søvæsenét, og
de fleste af Officererne holdt med
Præsten, der, som før bemærket, var
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
