Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 192 —
Før Dagen var til Ende, var en
Nødfokkemast bleven rejst, og efter
at der var bleven sat Sejl paa den,
styredes Skibet med større Lethed og
Sikkerhed. Storebras var bleven
splidset”) for at opmuntre det udasede
Mandskab, og Køjerne vare blevne
pebne ned.
Som Gascoigne havde bemærket,
vare mange af Matroserne ikke
synderlig glade ved at se sig deres
Køjeklæder berøvede; men Kaptajn
Wilson befalede Proviantforvalteren at
erstatte det manglende og Masteren
at føre det til Udgift, og dette gav
dem straks et helt andet Syn paa
Sagen, eftersom de fleste nu fik gamle
Køjeklæder erstattede med nye.
Imidlertid var det endnu umuligt at gøre
Ild paa Kabyssen, og Folkene sad
derfor paa deres Kister og knækkede
Beskøjter.
Ved Midnatstid lagde Stormen sig,
og det blev nødvendigt at sætte flere
Sejl til paa det lænsende Skib, da
Søen endnu gik forfærdelig højt. Hen
paa Morgenen brød Solen endelig
frem og skinnede klart paa dem,
Søen lagde sig efterhaanden, der blev
gjort Ild i Kabyssen, og Klokken tolv
gav Mr, Pottyfar, hvis Hænder nu
igen vare i Lommerne, den særdeles
velkomne Ordre at pibe til at skaffe.
Saa snart Folkene havde spist deres
Middagsmad, blev Fregatten atter bragt
op i Vinden, dens Nødfokkemast
forbedret og flere Sejl satte til, Den
følgende Dag mærkedes intet andet
af Stormen end dens bedrøvelige
Virkninger, og den sorte og
søndersplittede Stump af F’okkemasten stod endnu
som et forfærdeligt Mindesmærke over
Elementernes Magt og Raseri.
Da der var gaaet tre Dage endnu,
stødte Aurora til Toulon-Flaaden. Da
denne fik Fregatten i Sigte troede
alle, at den havde været i Træfning;
men de fik snart at vide, at den havde
kæmpet mod frygteligere Vaaben, end
”) Der var bleven uddelt Ekstrabrændevin.
Menneskehænder have bragt i
Anvendelse. Kaptajn Wilson meldte sig hos
Admiralen og fik naturligvis straks
Ordre til at gaa i Havn og reparere.
Nogle faa Timer efter havde Aurora
lagt Kursen an mod Malta, og ved
Sølnedgang var ’Toulon-Flaaden ikke
længere i Sigte.
«Ved den hellig” Ildrager, Mr.
Easy; det være dog en frygt’lig Uvejr
forgangen Dag allig’vel. Mig tænkt”,
at vi all’ skuld’ gaa i den stor’ sort’
Gryd’.»
«Det er sandt, Mesty, jeg vil
haabe, at vi aldrig tiere opleve Magen
til det.»
«Men Massa Easy, hvorfor Dem
da gaa til Søs? Naar Mennesk’ ikk’
har Peng’ og ingenting at spis’, saa
ham gaa til Søs; men all" Folk sig”,
Dem har Peng’ nok — hvorfor Dem
da gaa til Søs?»
«Ja, jeg kan saagu’ knap sige dig
det, Mesty,» svarede Jack tankefuld.
«Det var nærmest paa Grund af
Lighed og Menneskerettigheder, jeg gik
til Søs.»
«Dem kom paa forkert Sted, Massa
Easy. Mig har tænkt en god Portion
i den sener’ Tid, og ved all’ dem
Himmels Magter, mig syns”, den
Lighed vær’ noget Vrøvl.»
Jack svarede intet hertil; men han
tænkte des mere. Læseren har
formodentlig nok lagt Mærke til, at Jacks
Ligheds-ldeer vare stærkt i
Tilbagegang. Han forsvarede dem nu mest
af gammel Vane og maaske paa Grund
af en Paastaaelighed, der ikke vilde
lade ham erkende, at han tog fejl,
og hertil kan endnu lægges hans Lyst
til at disputere, Han havde allerede
vænnet sig til Lydighed mod sine
foresatte, og trods alle sine Teorier
fandt han sig dog ikke i, at hans
undergivne kom med nogen Indsigelse
imod ham, hvad for Resten ogsaa
meget sjælden skete; thi Jack var
alt andet end tyrannisk anlagt og var
derfor ogsaa meget afholdt om Bord.
Hver Dag frembød ny Tilfælde, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
