Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 210 —
for deres Forfølgelse i Sigte eller
erholdt nøgen Underretning om den.
Vindstille og laber Kuling opholdt
dem nogle Dage, indtil en nordlig
Brise satte dem i Stand til at løbe
ned langs Øens Østside, Det var den
attende Dag, efter at de havde
forladt Malta, at de endelig fik et stort
Skib i Sigte i omtrent atten
Kvartmiles Afstand, Folkene vare den Gang
netop ved at spise Frokost.
4En Fregat, Kaptajn Wilson, det
er jeg sikker paa,» sagde Skibspræsten,
hvis Ivrighed havde drevet ham op
paa Stængesalingen.
«Hvad lægger den an?»
«Det samme som vi.»
Aurora havde sat alt til, hvad
trække kunde, og da Folkene bleve
pebne ned for at skaffe, saa det ud,
som om man var kommen det jagede
Skib to Mil nærmere,
«Dette her vil blive en lang
Forfølgelse, som en for de Vinds Jagt da
ogsaa altid er,» bemærkede Martin
til Gascoigne.
«Ja, det er jeg ogsaa bange for;
men jeg er dog endnu mere bange
for, at hun skal slippe fra os.»
«Det er heller ikke umuligt,»
svarede Maten.
«De er en af Jobs Trøstere,
Martin,» sagde Gascoigne.
«Ja, derfor bliver jeg ikke saa
ofte skuffet,» svarede Maten, «Der
er for Resten to Tilfælde, som maa
tages i Betragtning; det første er, om
vi ville indhente Skibet eller gaa Glip
af det, og det andet er, hvis vi nu
virkelig naa at indhente det, om det
saa er det, vi krydse efter.»
«Det lader til, at det er Dem
temmelig ligegyldigt.»
«Nej, paa ingen Maade; jeg er
den ældste eksaminerede Kadet her
om Bord, og hvis vi tage Fregatten,
vil jeg sikkert, dersom jeg da
forbliver i Live, blive forfremmet; falder
jeg, saa trænger jeg jo ikke til noget
Avancement. Men jeg er nu bleven
saa ofte skuffet i mine Forventninger,
at jeg ikke betragter noget som
sikkert, før jeg har det.»
«Saa vil jeg for Deres Skyld,
Martin, haabe, at det virkelig er det
Skib, vi søge, at vi ikke ville falde,
og at De vil opnaa at blive
forfremmet,» sagde Jack.
«Tak skal De have, Easy; gid
jeg turde have lige saa godt Haab
som De,»
Stakkels Martin! Han havde længe
bitterlig følt, hvor haardt det er at
blive skuffet den ene Gang efter den
anden. Hvor sandt er det ikke, at
skuffede Forventninger gøre Hjertet
sygt. Hans tidligere Dages Drømme,
hans Ungdoms glade Forhaabninger
vare blevne tilintetgjorte den ene efter
den anden, og nu, da han havde
udtjent sin Tid omtrent tre Gange,
havde han til sidst tabt alt Haab,
saa at han, som han sagde, ikke
ventede sig det mindste. Dog var han
derfor ikke bleven umedgørlig, men
kun modfalden.
«Den har luvet op, Sir,» raabte
Andenløjtnant fra Bramsalingen.
«Hvad mener De om det, Martin?»
sagde Jack.
«At det enten er en engelsk Fregat,
eller at Skibet er vel bemandet og
har en kæk Chef.»
Solen var ved at gaa ned, førend
Aurora var kommet Skibet paa to
Kvartmils Afstand nær, Det
hemmelige Signal blev sat til, men ikke
besvaret, enten fordi det var for mørkt
til at skelne Farverne i Flaget, eller
fordi Skibet var fjendtligt og ikke
kendte Signalet. Det tonede vel
engelsk Flag, men dette var ikke noget
tilfredsstillende Bevis: for, at det var
en Ven, og kort før det blev mørkt,
stævnede det mod Aurora, der holdt
lige ned paa det.
Om Bord i Aurora var hver Mand
paa sin Post; thi om nogle faa
Minutter skulde det vise sig, om de
havde med en Ven eller Fjende at
gøre.
Der er maaske næppe nogen Situa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
