Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 212 —
efter som den blev ladet. De
midtskibs Kanoner rettedes mod Fjendens
Storrøst, de agterlige haledes mere
og mere forligt og de forlige mere
og mere agterligt, for at deres Kugler
alle kunde ramme omtrent paa samme
Punkt, og derhos gav han Befaling
til, at de alle skulde løsnes paa en
Gang, naar han kommanderede fyr.
Fjenden, der ikke kendte Grunden
til, at Auroras Kanoner tav, troede,
at den ikke kunde kæmpe mere, og
raabte lydeligt Hurra, Men omtrent
i det samme fik de en brølende og
bragende Salve, og saa mørkt det
end var, vare dens Virkninger dog
tydelige nok. ’To af Fjendens
midterste Stykporte vare gaaede i eet,
og efter at Stormasten havde staaet
og vaklet noget, gik den med stor
Bragen over Bord. Aurora satte
derpaa sine Undersejl til, der havde
været strøgne, skød frem foran den
russiske Fregat, medens denne endnu
var belemret med sit Vraggods, og
overdængede den fra sine øverste
Karonader med en Regn af Kugler
og Kartæsker for at forhindre Fjenden
fra at arbejde paa Dækket, og
samtidig vedligeholdt den sin ødelæggende
IId mod hans Skrog fra Kanonerne
paa Batteriet.
Maanen trængte nu frem fra en
lav Skybanke og satte dem i Stand
til med større Nøjagtighed at fuldføre
deres Værk. Efter et Kvarters
Forløb vare alle Russerens Master gaaede
over Bord, og Kaptajn Wilson
befalede nu Halvdelen af sit usaarede
Mandskab til at reparere den tilføjede
Skade, der var meget betydelig,
medens Mandskabet ved de Bagbords
Kanoner vedblev at fyre fra Batteriet,
Fjenden vedblev at besvare Ilden
med fire Kanoner, to fra hver Side af
Dækket, med hvilke han endnu kunde
række Aurora, men efter en Stunds
Forløb tav ogsaa de, hvad enten det
nu var, fordi deres Betjening havde
forladt dem, eller fordi de vare
demonterede.
Da Kaptajn Wilson mærkede, at
Modstanderens Ild ophørte, lod han
ogsaa Aurora standse med sin, og
da Hækjollen endnu var ubeskadiget,
gav han Andenløjtnant Befaling til at
ro hen paa Siden af Fregatten for at
forvisse sig om, hvorvidt den havde
strøget.
Maanens klare Straaler forsølvede
det krusede Vand, da Baaden satte
af, og Kaptajnen og de af hans
Officerer, der endnu vare usaarede, lænede
sig ud over Auroras sønderskudte
Ræling for at lytte efter Svar. Pludselig
blev Nattens dybe Stilhed afbrudt af
et Plask fra Boven af den russiske
Fregat, som nu laa omtrent tre
Kabellængder fra dem.
«Hvad var det?» udbrød Kaptajn
Wilson. «Ah, han kaster Anker. Mr.
Jones, hiv Loddet og lad os se, hvor
mange Favne vi have?»
Mr. Jones var for længst bleven
baaret ned, skudt midt over af en
Kanonkugle — men en Matros løb
ud i Røstet, hev Loddet og fik
Lodskud paa syv Favne.
«Saa har jeg en Mistanke om,
at han endnu vil give os mere at
bestille,» sagde Kaptajn Wilson, og
det viste sig, at han havde Ret; thi
den russiske Kaptajn havde paa
Engelsk givet Andenløjtnant den Besked,
at han vilde besvare hans Spørgsmaal
med det glatte Lag, og endnu før
Jollen var hejset op, havde han varpet
rundt med Spring paa sit Tov og
aabnede atter Ilden paa Aurora.
Men nu satte Kaptajn Wilson Sejl
til paa sit Skib og sejlede rundt om
Fregatten, der laa til Ankers. Paa
den Maade kunde han give den to
Lag for hver et, han modtog, og af
den Langsomhed, hvormed den,
arbejdede med Springene paa sine Tove,
var det tydeligt at se, at dens
Mandskab maatte være bleven meget
svækket. Den russiske Kaptajns
Haardnakkethed og store Mod overtydede
dog Kaptajn Wilson om, at han før
vilde lade sig skyde i Sænk end stryge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
