Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 222 —
lade Huset? De kunne jo ikke gøre
værre end plyndre det,» sagde Don
Rebiera.
" «Da ville vi maaske blive
opsnappede af dem, og i aaben Mark vil
vor Styrke være for intet at regne
mod saa mange,» svarede Don Philip.
«Blive vi derimod i Huset, saa have
vi en stor Fordel over dem.»
«E vero,» svarede Don Rebiera
tankefuld, «Lad os da træffe vore
Forberedelser; thi vi kunne være al-
deles visse paa, at Don Silvio ikke
vil lade en saadan Lejlighed til at
faa Hævn over os slippe sig af
Hænderne. Han vil sikkert komme i Nat,
og jeg undrer mig kun over, at han
ikke allerede er her med sin Bande.
Imidlertid maa Pedro være her om-ét
Par Timers Tid.»
«Vi maa nu se, hvilke
Forsvarsmidler vi besidde,» sagde Philip. «Følg
med, Broder — og vil De ikke ogsaa
komme, Sir?»
%
TO. OG. TREDIVTE -KAPITEL
Én regulær Krig" og Belejring, i hvilken det betrængte Parti ikke bliver slaaet til Jorden,
men hæver sig til større Højde for hvert Nederlag,
Intet uden Soldaternes Ankomst kunde
have hindret deres Himmelfart,
on Rebiera og hans to Sønner
W! forlod Værelset, Gascoigne
indledede en Samtale med
Sennoraen, og imens
benyttede Easy sig af Lejligheden til at
tale med Agnes. Han havde hidtil
været alt for optagen af Raadslagningen
til at kunne skænke hende synderlig
Opmærksomhed. Mens han talte, havde
hans Blik dog været fæstet paa hende,
og han havde følt sig højlig
overrasket over den Udvikling, der var
foregaaet med hende i Løbet af det
sidste Aar. Nu gik han hen til
hende og spurgte hende med dæmpet
Stemme, om hun havde faaet hans
Brev.
«O ja,» svarede: hun rødmende,
«Og blev De vred- paa mig, for
det jeg skrev deri, Agnes?» vedblev
han halvt hviskende,
«Nej,» svarede hun og slog Øjnene
ned for hans Blik.
«Jeg gentager nu, hvad jeg den
Gang skrev, Agnes — jeg har ikke
et Øjeblik glemt Dem,»
«Men —»
«Men hvad?»
«Fader Thomaso.»
«Hvad han; »
+Han vil aldrig —»
«Hvad vil han aldrig?»
«De er en Kætter, siger han.»
«Sig ham, at han bare skal passe
sine egne Sager.» :
«Han har stør Indflydelse paa
Fader og Moder,»
«Ja, men Deres Brødre ere paa
vor Side.»
«Det ved jeg; men der vil
alligevel møde os mange og store
Vanskeligheder, Vor Religiom er ikke den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
