- Project Runeberg -  Mr. Midshipman Easy /
221

(1899) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Peter Jerndorff-Jessen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

«Corpo di Bacco, De har Ret,
Signor Kadet,» svarede Officeren; «men
Don Philip er der jo, og hans Broder
ogsaa, saa vidt jeg ved. Jeg kan
være der i Morgen Formiddag
Klokken henad ti, naar vi marchere hele
Natten.»

«De have ingen Vaaben,»
bemærkede Easy.

«Nej, men dem ville de snart
skaffe sig; for de søge naturligvis
straks alle i Hob ind til den
nærmeste mindre By, plyndre den og
søge derefter Tilhold oppe mellem
Bjærgene, Det er rart Stykke
Arbejde, Deres Kaptajn der har givet os.»

Jack vekslede endnu et Par Ord
med Officeren, hvorefter han, idet han
undskyldte sig med at have Hastværk,
gav sin Hest af Sporerne og
indhentede sit Selskab, som derefter i største
Hast drog videre.

«Oh, Signor,» sagde Føreren, «paa
den Maade ville vi snart tage Livet
af Hestene.»

«Jeg skal nok betale dem,»
svarede Jack.

«Ja, men vi ride dem ihjel, før
vi naa derhen, Jack,» indvendte
Gascoigne, «saa at vi maa tilbagelægge
Resten af Vejen til Fods.»

«Det kan du have Ret i, Ned;
lad os da holde lidt an og lade dem
trække Vejret.»

«Ved den hellig" Ildrager, Massa
Easy, min Skjort” hæng” fast ved min’
Ribben,» raabte Mesty, hvis sorte
Ansigt dryppede af Sved paa Grund af
det anstrengende Ridt.

«Bryd dig bare aldrig om det,
Mesty.» —

Klokken var omtrent fem om
Eftermiddagen, da de kom til Don Rebieras
Landsted. Jack sprang af sin
udmattede Hest og ilede ind i Huset,
fulgt af Gascoigne. De fandt hele
Familien samlet i den store
Dagligstue, ganske uvidende om den store
Fare, der truede dem, og de bleve
lige saa forbavsede som glade ved
vore Venners Ankomst. Jack fløj hen

til Agnes, der udstødte et Skrig, da
hun saa ham, og blev saa svimmel,
at han var nødt til at holde hende
oprejst. Da han havde bragt hende
til Sæde igen, blev han budt
hjertelig velkommen af hendes Forældre og
de to unge Officerer. Efter at nogle
faa Minutter vare blevne helligede
gensidige Spørgsmaal til hinandens
Befindende, fortalte vor Helt Grunden
til deres uventede og ilsomme
Ankomst.

«Don Silvio løsladt tillige med
halvandet Hundrede Galejslaver ved
Kysten i Gaar Eftermiddags!» udbrød
Don Rebiera. «De har Ret, det
forunderligste er, at de ikke ere
ankomne allerede i Nat. Men jeg venter
Pedro fra Byen; han er tagen derned
med en Ladning Vin, og han vil nok
bringe os Efterretning om dem.»

«Vi maa i alle Tilfælde være
forberedte paa det værste,» sagde Don
Philip. «Men De sagde jo, at
Tropperne kunde være her i Morgen
tidlig?»

$Ø, hellige Jomfru!» udbrød
Damerne som med een Mund.

«Hvor mange Mænd kunne De
bringe paa Benene?» sagde Gascoigne,

«Vi have fem Mænd her — eller
vil i det mindste være saa mange i
Aften,» svarede Don Philip — «alle
kampdygtige Mænd, tør jeg nok sige
— foruden min Fader, min Broder
og jeg selv.»

«Og vi ere tre — eller fire med
vor Fører, som jeg dog ikke kender
nøjere til.»

«Altsaa tolv i alt — det er ikke
een for mange; men jeg tænker dog,
at nu, da vi ere forberedte, maa vi
kunne holde ud til i Morgen, selv
om de angribe med det samme.»

«Maatte vi ikke hellere sende
Damerne bort?» sagde Jack.

«Hvem skal ledsage dem?»
svarede Don Philip; «vi vilde derved
kun svække vor Styrke; desuden kunde
de jo falde i Misdædernes Hænder.»

«Skulle vi ikke alle sammen for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 15 11:22:12 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midshipman/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free